Om hotellet
Amfora Hvar Grand Resort er et lækkert hotel med en fin beliggenhed ved Adriaterhavet. I kort gåafstand fra hotellet finder du Hvar by med dens udbud af butikker, forlystelser og restauranter.
Amfora Hvar Grand Resort har et dejligt poolområde med en poolbar og skøn udsigt over havet. Poolområdet er omkranset af flere små terrasser, hvor du kan nyde en god bog, en bid mad eller en kølig drink i skyggen. Hotellet har flere restauranter og en populær Beach Club, der blandt andet tilbyder massage mod betaling. Når du vil være aktiv i ferien, kan du spille volleyball eller besøge motionsrummet til en omgang træning. Hotellets yngre gæster kan more sig i den internationale børneklub, som arrangerer forskellige sjove aktiviteter. Her kan børnene også lave krea, spille spil og få nye venner fra hele verden.
Øvrig information
- Bygget: 1979
- Renoveret: 2007
- Bygninger: 2
- Etager: 6
- Værelser/lejligheder: 324
- Elevator
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Gæster på kroatiske hoteller skal betale en hotelskat på ca. 2 EUR pr. person/nat. Rejser du med charterfly (en til fire uger), er hotelskatten indregnet i prisen, og du skal ikke betale yderligere. Rejser du med rutefly (valgfri rejselængde), betaler du hotelskatten direkte til hotellet ved ankomst eller afrejse.
Hotellets officielle klassificering er 4.



