Om hotellet
Bluesun Soline er et stort og flot hotel, der ligger på en skråning ned mod havet i frodige omgivelser. Her bor du lige ved havet i Brela og kan nyde den smukke udsigt over havet eller bjergene. Lige nedenfor hotellet ligger den hyggelige og populære strandpromenade, der fører dig ind til centrum og havnen. Lige uden for hotellet er der et par lokale restauranter og et apotek.
På Bluesun Soline er der en hyggelig buffetrestaurant samt to barer, der serverer forfriskende drikkevarer og enkle retter. Ved det indbydende poolområde kan du nyde en forfriskende dukkert eller en afslappet stund i skyggen under en parasol. Hvis du vil helt ned i gear, er der et dejligt spaområde med både dampbad og sauna samt et boblebad. Her kan du også bestille forskellige behandlinger.
Bluesun Soline tilbyder moderne enkeltværelser og dobbeltværelser med smagfulde indretningsdetaljer.
Øvrig information
- Bygget: 1980
- Renoveret: 2006 (værelserne), 2019 (hotellets fællesområder) og 2021/22 (værelserne)
- Bygninger: 1
- Etager: 5
- Værelser/lejligheder: 208
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Hæveautomat
- Parkering
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om f.eks. udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Gæster på kroatiske hoteller skal betale en turistskat på cirka 2 EUR pr. person/nat. Rejser du med charterfly (fast rejselængde på 1-4 uger), indgår turistskatten i rejsens pris, og du skal derfor ikke betale den på hotellet. Rejser du med rutefly (valgfri rejselængde), betaler du turistskatten direkte til hotellet ved enten ankomst eller afrejse.
Fra sommeren 2027 skal alle gæster, der bor på et Bluesun-hotel, betale turistskatten direkte til hotellet, uanset om de rejser med charterfly eller rutefly.
Hotellets officielle klassificering er 4.


































































