Om hotellet
Spies' gæster har udnævnt Experience Hotel Marco Polo til et af de tre bedste hoteller i Kroatien i 2026
Velkommen til Experience Hotel Marco Polo – et af Spies' mest populære hoteller i Kroatien gennem mange år. Her i hjertet af Gradac venter en lille oase med blot 25 værelser, intim atmosfære, personlig service og oplevelser, der gør ferien til noget helt særligt.
Experience Hotel Marco Polo drives af en svenskfødt ejer, der sammen med sit engagerede team får dig til at føle dig velkommen fra du træder ind af døren. Det er mere end bare et hotel – det er et sted, hvor mad, vin og kultur mødes. Her kan du deltage i vinsmagninger, bådture med hotellets egen båd i solnedgangen eller besøge lokale vingårde og østersfarme. Ugeprogrammet med oplevelser er unikt og udvikles hele tiden. I alle værelser er indgår en premium- eller en light oplevelse - du vælger selv hvilken. Læs mere under Træning
og aktiviteter.
Lige neden for hotellet ligger den smalle strand i Gradac med runde kalksten og hotellets badebro ud i det krystalklare vand. Hotellet har seks forskellige områder med liggestole for enhver smag, fra badebroen til poolen. Fire af områderne er gratis, mens de to øvrige kan reserveres mod betaling. Læs mere under Pool og strand.
Den velholdte strandpromenade indbyder til gåture, cykelture og forfriskende dukkerter, og cykler og SUP-boards kan lejes på hotellet.
Hotellets restaurant byder på en stor morgenbuffet kun få meter fra havet samt frokost og lettere retter, der serveres direkte ved liggestolen. Tre aftener om ugen forvandles terrassen til en stemningsfuld kulinarisk oplevelse med hotellets signaturmenu, som skal bestilles på forhånd – en hyldest til Kroatiens smage og lokale råvarer. De øvrige aftener fungerer restauranten som en afslappet bar, hvor du kan nyde noget godt at drikke og lettere snacks. Her har du også mulighed for at tage med på en autentisk madoplevelse væk fra de sædvanlige turistområder. Hotellets ejer Stipe eller restaurantchefen Nenad byder gæsterne på ægte smagsoplevelser – måske på en traditionel taverna, en lokal vingård eller en anden nøje udvalgt perle.
Experience Hotel Marco Polo er perfekt til dig, der søger et unikt hotel og oplevelser ud over det sædvanlige.
Hotellet har en aldersgrænse på 16 år.
Øvrig information
Hotellet pålægger en serviceafgift på 6 EUR pr. person/nat. Afgiften betales med kort eller kontanter ved check-out fra hotellet og dækker alle drikkepenge under dit ophold.
Visse liggestolsområder er mod betaling i højsæsonen, hvor parasol og håndklæde også indgår.
Ved sen afrejse er der mulighed for at låne brusebad efter check-out.
Hvis du ønsker et bestemt værelsesnummer, skal du kontakte hotellet direkte og oplyse dit billetnummer.
- Bygget: 1998 og 2004
- Renoveret: 2022-25 (badeværelser og visse fællesområder)
- Bygninger: 1
- Etager: 4
- Værelser/lejligheder: 25
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om f.eks. udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Gæster på kroatiske hoteller skal betale en turistskat på cirka 2 EUR pr. person/nat. Rejser du med charterfly (fast rejselængde på 1-4 uger), indgår turistskatten i rejsens pris, og du skal derfor ikke betale den på hotellet. Rejser du med rutefly (valgfri rejselængde), betaler du turistskatten direkte til hotellet ved enten ankomst eller afrejse.
Fra sommeren 2027 skal alle gæster, der bor på et Bluesun-hotel, betale turistskatten direkte til hotellet, uanset om de rejser med charterfly eller rutefly.
Hotellets officielle klassificering er 4.


















































































