Harmony of the Seas tager dig med på en uges krydstogt i det vestlige Caribien. Ombord på skibet er der en mængde aktiviteter, du kan kaste dig ud i. Her er ikke bare klassiske faciliteter som spaafdeling, pools og hyggelige restauranter, men også en bar, hvor det er en robot, der mikser dine drinks, indvendige kahytter med virtuel havudsigt og en rutsjebane, der når 45 meter op over havoverfladen. Den består af to parallelle cylindre, som tager dig på en tempofyldt rejse fra 16. til 6. dæk med en hastighed på fire meter i sekundet.
Læs mere om krydstogtet
Skjul tekst
I løbet af ugen tilbringer du to dage på havet og fem dage i land. De rejsemål, du kommer til at besøge, er intet mindre end Costa Maya og Cozumel i Mexico, Roatán i Honduras og "Perfect Day at CocoCay", som er en helt ny destination i Bahamas.
Krydstogtet starter og slutter i Port Canaveral i Florida. Her kan du få et indblik i NASAs spændende historie og ovenikøbet også stige ombord på en kopi af en rumfærge. Eventyr, paradisstrande og formidabel snorkling er også nogle af nøgleordene for dette krydstogt.