Krydstogt i det vestlige Caribien, 7 nætter

skibets vurdering 4

  • Fire lande på samme rejse
  • To dage på havet
  • Paradisstrande
  • Snorkling på Cozumel
  • Stort udvalg af aktiviteter ombord
  • Børne- og ungdomsklub
  • Helpension indgår
  • Free at Sea

Tag med på et uforglemmeligt krydstogt i Caribien med Norwegian Cruise Lines moderne skib Norwegian Epic. Her er der ingen, der kommer til at kede sig. Brug dagene på havet oppe på dækket i en liggestol, tag en forfriskende dukkert i en af de herlige pools eller forkæl dig selv med en dag i skibets spaafdeling. Hvis du godt kan lide at træne, er her alle muligheder for at få en aktiv ferie. Her er løbebane, fitnesscenter og en boldbane, hvor der bl.a. kan spilles fodbold og basketball. Der arrangeres børne- og ungdomsdiskotek for de yngste gæster, ligesom der også er en børne- og ungdomsklub ombord. Norwegian Epic byder desuden på et stort udvalg af restauranter og en mængde forskellige barer og caféer med forskellige specialer. På Norwegian Cruise Lines krydstogter indgår helpension altid, og rederiet benytter begrebet Free at Sea, som betyder, at der ikke er faste seatingtider ombord, og du vælger selv, hvor og hvornår du vil spise.

Læs mere om krydstogtet Skjul tekst

Norwegian Epic stævner ud fra Miami, og den første dag tilbringes på havet, inden vi ankommer til Norwegian Cruise Lines egen private paradisø Harvest Caye ud for Belize. Øen henvender sig både til soldyrkeren og den eventyrlystne. Skru op for ekstravagancen med egen cabana for en dag, sip en kølig drink ved øens gigantiske poolområde eller tag en svømmetur under de fossende vandfald. Vil du hellere sidde med fødderne i kridhvidt sand og bade i det turkisblå caribiske hav, er der liggestole og parasoller til fri afbenyttelse. Du kan også vælge at ligge under en svajende palme og læse en god bog. For dig, der gerne vil se øen lidt fra oven, er her en 1 kilometer lang tovbane.
Dagen efter ankommer skibet til øen Roatán, som ligger uden for Honduras. Husk endelig badetøjet, når du går fra borde, for øen har nogle af Caribiens absolut bedste strande. På turens næste stop står den på regnskov. Den ligger ikke langt fra Belize City. Det samme gælder de imponerende ruiner fra mayatiden, som du også kan besigtige i nærheden. Næste stop ligger i Mexico, på grænsen til Belize. Det charmerende rejsemål Costa Maya, som fortsat er relativt uforstyrret, byder på dykning og snorkling samt fine udflugtsmuligheder.

Herefter venter Cozumel forude med endnu flere herlige strande og masser af tid til at dykke og snorkle. Om eftermiddagen sejler skibet videre, og vi tilbringer endnu en dag på havet. Vel ombord på Norwegian Epic lokker Aqua Park med flere pools, vandrutsjebaner og jacuzzier. De allermindste krydstogtrejsende har deres helt eget vandland med sjove figurer, der sprøjter med vand. Vil du hellere slappe lidt af, er her en spaafdeling med forskellige behandlinger. Norwegian Epic kan også byde på et meget stort udvalg af restauranter med mad fra alle verdenshjørner. Mange af dem ligger i forbindelse med "gaden" The Water Front, der går langs med skibssiderne. Endelig vender Norwegian Epic tilbage til Miami, hvor krydstogtet slutter.

Har du andre ønsker?

Vil du kun bestille selve krydstogtet? Eller ønsker du flere nætter på hotel? Så hjælper vi dig gerne.

Ring 7010 4200