Rejserute for Krydstogt i det østlige Middelhav, 11 nætter

Afrejsehavn Rom

Dag
Type
Sted / Havn
Ankomst
Afrejse
Dag 1
Havn
Rom Italien
-
17:00

Rom, Italien

Ombordstigning kl. 14:30
Afrejse: 17:00
Den italienske hovedstad Rom har al mulig grund til at prale af sine imponerende bygninger, maleriske silhuetter, charmerende atmosfære og historiske arv. Hvor end du befinder dig, er her altid noget spændende og smukt at opdage. Colosseum, Trevifontænen, Forum Romanum og Peterskirken er blot nogle af de steder, der er et "must see" på et besøg i Rom. Der er ca. halvanden times kørsel fra havnen i Civitavecchia og ind til Rom. Tag med på en udflugt, eller opdag byen på egen hånd.
Dag 2
Havn
Messina Italien
10:00
20:00

Messina, Italien

Ankomst: 10:00
Afrejse: 20:00
Messina er Siciliens tredjestørste by og er placeret på den nordøstlige side. Ligesom så mange andre italienske byer, har Messina meget at byde på for dig, der sætter pris på smuk arkitektur, flotte strande, god mad og interessante seværdigheder. Vil du se opleve noget helt særligt, må du ikke gå glip af det astronomiske ur på Piazza del Duomo. Hver dag, når klokken slår tolv, inviterer klokketårnet på et lille show til tonerne af "Ave Maria" fra højttalerne.
Dag 3
Havn
På havet
-
-

På havet

I tiden på havet er der meget at tage sig til ombord på Celebrity Reflection. Hvad med at spise en god middag på en af de mange restauranter ombord, nyde solen på dækket eller tage en forfriskende dukkert i poolen? Celebritys Lawn Clubs græsområde er et populært tilholdssted til afslapning, picnic og forskellige aktiviteter. Udvalget af restauranter er stort, og der er heller aldrig langt til den nærmeste bar. Om aftenen bliver der arrangeret forskellige former for underholdning i form af shows, teater og film i biografen.
Dag 4
Havn
Santorini Grækenland
07:00
19:00

Santorini, Grækenland

Ankomst: 07:00
Afrejse: 19:00
Uimodståeligt smukke og spektakulære Santorini er et af Grækenlands mest fotograferede rejsemål. Øen er et populært stop for krydstogtskibe fra nær og fjern, og det er let at forstå hvorfor. Santorinis dramatiske silhuet med sorte vulkansten og hvidkalkede huse med blå tage mod det glitrende turkisblå Middelhav er fortryllende smuk. For ikke at nævne de magiske solnedgange, der kan ses fra byen Oia. I de smalle gader i hovedbyen Fira er der masser af restauranter, barer og shoppingmuligheder. Vil du hellere have sol og strand, lokker øens østkyst med lange strande med sort vulkansand.
Dag 5
Havn
Mykonos Grækenland
07:00
17:00

Mykonos, Grækenland

Ankomst: 07:00
Afrejse: 17:00
Charmerende og trendy Mykonos er for mange indbegrebet af Grækenland med sine små stræder, hvidkalkede huse med blå døre og skønne små strande. Øen er meget populær og tiltrækker årligt mange turister. Her rejser folk hen for at se og blive set, for at shoppe i luksuriøse designerbutikker og for at feste på de trendy natklubber, mens andre besøger øen som et stop under et krydstogt eller i forbindelse med anden sejlads. Uanset hvad skuffer Mykonos sjældent nogen af sine gæster. Her findes det meste af alt, hvad man kan ønske sig af et klassisk og chict rejsemål. Restauranterne er mange, ligesom barerne og natklubberne. Og de shoppinglystne får alle deres ønsker opfyldt i de forskellige små specialbutikker, designerbutikker og på markederne. Vil du bare slappe af og nyde solen og havet, er her masser af førsteklasses strande på øen, de allerfleste med fint sand og krystalklart vand.
Dag 6 - 7
Havn
Istanbul Tyrkiet
11:00
13:00

Istanbul, Tyrkiet

Ankomst: 11:00
Afrejse: 13:00
Øst møder vest, og resultatet er en spændende by, hvor kontrasterne mellem Orientens traditionelle charme og den internationale atmosfære er synlig overalt. Istanbul har alt det, man kan ønske sig af en moderne metropol, og her får du et bredt udvalg af shoppingmuligheder, restauranter, trendy natteliv, hyggelige promenader, museer, parker og klassiske, arabiske caféer. Her findes også spændende seværdigheder såsom Hagia Sophia og Topkapi-paladset, og måske først og fremmest Den Blå Moské, vis minareter knejser majestætisk ved Bosporus-strædets indløb. Istanbuls charme ligger ikke kun i de imponerende bygningsværker. Meget af byens fascinerende karakter findes i det daglige gadeliv, og i de smalle stræder bliver du mødt med spændende og forførende dufte fra nærliggende gadekøkkener og hyggelige restauranter.
Dag 8
Havn
Kusadasi
09:00
17:00

Kusadasi

Ankomst: 09:00
Afrejse: 17:00
Man kan virkelig fornemme historiens vingesus, når man står overfor arkæologiske udgravninger. Antikke Efesos er ingen undtagelse. Krydstogtskibe ankommer til havnen i Kusadasi og derfra er det nemt at komme op til de berømte seværdigheder. I den gamle metropol Efesos, der engang var en af Middelhavets største byer, var den romerske kejser Julius Cæsar og den egyptiske dronning Kleopatra regelmæssige gæster. Legenden siger også, at det var her, at Jesus' mor Maria tog hen, før hun døde. Levnene vidner om byens historie som vigtigt handelscentrum, og der er imponerende spor af fortove i mosaikker, paladser, bade, biblioteker og et stort amfiteater. Af ruinerne i Efesos er det mest berømte monument søjlen, der stadigvæk står oprejst fra det imponerende Artemistempel, som årligt besøges af flere tusinde valfartende turister.
Dag 9
Havn
Athen Grækenland
05:30
18:00

Athen, Grækenland

Ankomst: 05:30
Afrejse: 18:00
Få byer i verden bærer på en lige så omfattende historisk arv, som Athen. At besøge byen er virkelig at besøge Europas kulturelle vugge og inden for få kvadratkilometer findes de mest imponerende seværdigheder som Akropolis og Panathinaiko Stadion. Krydstogtskibene lægger til i havnebyen Piræus. Tag med på en udflugt eller opdag byens spændende seværdigheder på egen hånd. Udover de antikke tilløbsstykker, byder den græske hovedstad på mange hyggelige ture. Gå på opdagelse i den gamle bydel Plaka, gå en tur rundt i gaderne, tag på shopping, oplev folkelivet eller slå dig ned på en taverna og nyd et godt måltid græsk mad
Dag 10
Havn
På havet
-
-

På havet

I tiden på havet er der meget at tage sig til ombord på Celebrity Reflection. Hvad med at spise en god middag på en af de mange restauranter ombord, nyde solen på dækket eller tage en forfriskende dukkert i poolen? Celebritys Lawn Clubs græsområde er et populært tilholdssted til afslapning, picnic og forskellige aktiviteter. Udvalget af restauranter er stort, og der er heller aldrig langt til den nærmeste bar. Om aftenen bliver der arrangeret forskellige former for underholdning i form af shows, teater og film i biografen.
Dag 11
Havn
Napoli Italien
07:00
18:30

Napoli, Italien

Ankomst: 07:00
Afrejse: 18:30
Napoli, som er Italiens tredjestørste by, er ligeså smuk som den er livlig. Se Napoli og dø, lyder et velkendt udtryk. Om dette angår regionens skønhed eller den sagnomspundne mafia, er der forskellige bud på, men et besøg i Napoli og omegn giver absolut minder for livet. Byen er fuld af maleriske små gyder, en velbevaret borg og et shoppingstrøg. Napoli er også pizzaens hjemsted. Syd for Napoli ligger en af verdens smukkeste kyststrækninger med majestætiske bjergskråninger og maleriske byer såsom Amalfi, Ravello og Positano. Fra Napoli er det også muligt at tage på udflugter til den slumrende vulkan Vesuv, den historiske by Pompei og smukke Sorrento. Længes du efter øliv, er det nemt at komme ud til den frodige og smukke ø Capri, som ikke blot er et populært rejsemål blandt krydstogt-rejsende, men også er velbesøgt af det internationale jetset, forfattere samt kunstnere.
Dag 12
Havn
Rom Italien
05:00
-

Rom, Italien

Ankomst: 05:00
Den italienske hovedstad Rom har al mulig grund til at prale af sine imponerende bygninger, maleriske silhuetter, charmerende atmosfære og historiske arv. Hvor end du befinder dig, er her altid noget spændende og smukt at opdage. Colosseum, Trevifontænen, Forum Romanum og Peterskirken er blot nogle af de steder, der er et "must see" på et besøg i Rom. Der er ca. halvanden times kørsel fra havnen i Civitavecchia og ind til Rom. Tag med på en udflugt, eller opdag byen på egen hånd.
Observer, at ankomst- og afrejsetid er ca. tider.