Velkommen ombord på Norwegian Cruise Lines skib Norwegian Escape og oplev flere af det østlige Middelhavs fantastiske rejsemål på én og samme rejse! Krydstogtet starter i Civitavecchia lige uden for Rom, og i løbet af turen skal vi besøge den ikoniske ø Santorini, storbyen Athen, den trendy ø Mykonos, Maltas hovedstad Valletta, Siciliens tredjestørste by Messina, pizzaens hjemby Napoli og sidst, men ikke mindst, den toscanske havneby Livorno.
Det første døgn tilbringes på havet, og du har derfor rig lejlighed til at udforske skibets store udbud af faciliteter og aktiviteter. Ombord findes blandt andet spaafdeling, poolområde med vandrutsjebaner, fitnesscenter, børne- og ungdomsklub samt flere restauranter, og der tilbydes også aftenunderholdning for både store og små. Rederiet benytter desuden begrebet Free at Sea, som betyder, at der ikke er faste seatingtider ombord, og du vælger selv, hvor og hvornår du vil spise.