Om hotellet
Hotel Blau Parc er et hyggeligt lejlighedshotel beliggende i den øvre del af San Antonio. Hotellet ligger i gåafstand til både strand og byliv og tilbyder lyse 1-værelses lejligheder med køkkenniche. Neden for hotellet løber den lille og smalle strand Caló des Moro, og der er cirka et kvarters gang til stranden i San Antonio.
Hotellet har et poolområde med liggestole og parasoller samt en børnepool til de yngste gæster. Fra poolen er der udsigt over havet, og når sulten melder sig, kan du bestille både frokost og snacks i poolbaren. Om aftenen kan du nyde solnedgangen fra hotellets bar, og Hotel Blau Parc har også en buffetrestaurant med åbent til frokost og aftensmad. Langs gaderne ned til centrum og i San Antonios marina er der et livligt folkeliv med mange hyggelige restauranter og barer.
Øvrig information
- Bygget: 2000
- Renoveret: 2016 (restauranten)
- Bygninger: 1
- Etager: 4
- Værelser/lejligheder: 99
- Reception
- Parkering findes ikke i nærheden af hotellet
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Ibiza, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in. Følgende skattesatser gælder pr. person pr. nat for alle over 16 år i de første otte nætter:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0, 80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Hotellets officielle klassificering er 4.



