Udsigt over en infinitypool med liggestole og parasoller, omgivet af glasrækværk og en marina i baggrunden. (AI-genereret tekst)
velegnet til voksne

HM Alma Beach

  • Aldersgrænse 18 år
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Om hotellet

HM Alma Beach er et pænt og moderne voksenhotel tæt på strand, restauranter og enkelte butikker. Hotellet ligger i Playa de Palma, kun ti minutter i bil fra Mallorcas spændende hovedby og er velegnet til dig, der gerne vil veksle storbypuls og shopping med svømmeture og afslapning i en liggestol.

Hotellet har...
  • Aldersgrænse 18 år
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool2 stk.
  • BørnepoolNej
  • Restaurant1 stk.
  • Bar2 stk.
  • ElevatorJa
  • Aircondition i alle værelser/lejlighederJa
  • Nærmeste centrum50 m
  • Nærmeste strand/badested100 m
Udsigt over en moderne tagterrasse med solsenge og parasoller mod havet. (AI-genereret tekst)
Restaurant med træborde, rottingstole og dekorative lysarmaturer. (AI-genereret tekst)
Privat altan med udsigt over en pool og liggestole. (AI-genereret tekst)
5/5
" Meget fint hotel, perfekt beliggenhed og fantastisk service "Connie Kragh , man 6 jul 2026
1/5
" Vi har klaget over hotels/værelsets standard, men fik at vid... "Sam, lør 11 okt 2025

juli

30°
21°

august

30°
22°

september

27°
20°

oktober

23°
17°

november

17°
13°

Om hotellet

HM Alma Beach er et pænt og moderne voksenhotel tæt på strand, restauranter og enkelte butikker. Hotellet ligger i Playa de Palma, kun ti minutter i bil fra Mallorcas spændende hovedby og er velegnet til dig, der gerne vil veksle storbypuls og shopping med svømmeture og afslapning i en liggestol.

Hotellet har to poolområder, hvoraf et ligger på tagterrassen med skøn udsigt over havet og havnen. Her kan du nyde ferien i ro og mag, og ved begge poolområder findes en bar, hvor du kan købe forfriskende drikkevarer dagen lang. I hotellets morgenmadslokale kan du få en god start på dagen med morgenbuffet, og i restauranten kan du også vælge retter fra buffet om aftenen.

HM Alma Beach tilbyder stilrene værelser i lyse farver. Vil du bo ekstra godt, kan du bestille et dobbeltværelse premium med begrænset havudsigt. Kunne du tænke dig at se mere af Mallorca i ferien, kan du tage med på en af Spies' interessante udflugter.

Hotellet har en aldersgrænse på 18 år.

Øvrig information

  • Bygget: 1973
  • Renoveret: 2017
  • Bygninger: 1
  • Etager: 7
  • Værelser/lejligheder: 149
  • Elevator
  • Reception
  • Bagageopbevaring
  • Concierge-service
  • Vaskeriservice mod betaling
  • Møntvask mod betaling
  • Parkering på gaden

Internet

  • Wi-fi overalt på hotellet indgår
  • Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om f.eks. udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- eller lejlighedskategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in.

Følgende skattesatser gælder pr. person/nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR

Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.

Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Moderne og stilrene værelser.

To værelsestyper:

Dobbeltværelse (15 m²)
Til 2 personer

Dobbeltværelse premium med begrænset havudsigt (25 m²)
Til 2 personer

Dobbeltværelse

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 15
  • Åbent klædeskab med forhæng
  • Mod omgivelserne
Privat altan med udsigt over en pool og liggestole. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse med balkon

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 20
  • Åbent klædeskab med forhæng
  • Balkon
  • Mod omgivelserne
Altan med to stole og et bord, udsigt over havet og en marina. (AI-genereret tekst)

Dobbeltværelse superior med begrænset havudsigt

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 25
  • Åbent klædeskab med forhæng
  • Badeværelset har åben planløsning
  • Balkon
  • Begrænset havudsigt
  • Minibar (fyldt op ved ankomst, derefter mod betaling)
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Badekåber
  • Tøfler

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (centralstyret)
  • Enkeltsenge
  • TV
  • Klinker
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt på forespørgsel
  • Køleskab (lille)
  • Elkedel på forespørgsel
  • Hårtørrer
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Ved stor efterspørgsel kan der forekomme andre værelses-/lejlighedstyper til salg end dem, der vises under fanebladet ”Sådan bor du”. Dette giver os mulighed for at tilbyde endnu flere værelser/lejligheder på hotellet.

Mad og drikke

HM Alma Beach har to barer og en restaurant, hvor du kan spise ude på terrassen. Der serveres morgenmad i morgenmadslokalet, og om aftenen kan du selv sammensætte dine måltider fra de velfyldte buffeter.

  • Poolbar
  • Skybar
  • Buffetrestaurant med aftensmad
  • Morgenmadslokale med åbent kl. 7.30-10.30
  • Pæn påklædning

Måltider på hotellet:

  • Morgenbuffet kan tilkøbes
  • Halvpension kan tilkøbes (morgen- og aftenbuffet)

De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Tilgængelighed

Nedenfor finder du de tilgængelighedsoplysninger, vi har modtaget fra hotellet. Hvis der ikke vises nogen oplysninger, har vi endnu ikke modtaget information fra hotellet. Værelset eller lejligheden, inklusive badeværelset, kan være delvist tilpasset gæster med nedsat mobilitet og lever op til lokal standard, men ikke nødvendigvis til skandinavisk standard. For at sikre, at værelset eller lejligheden opfylder dine individuelle behov, anbefaler vi, at du kontakter hotellet direkte. Vi kan ikke garantere, at alle hotellets faciliteter er tilgængelige for kørestolsbrugere eller gæster med andre bevægelseshandicap. Du finder yderligere information om hotellets beliggenhed under "Beliggenhed og transfer". Du kan desuden finde tips, anbefalede hoteller og yderligere information om blandt andet assistance, transfer og hjælpemidler her: Rejser for dig med funktionsnedsættelse.

Elevator
Ja
Dørbredde på elevator (cm)
100
Maksimal vægt i elevator (kg)
630
Maksimalt antal personer i elevator
8

På hotelområdet

Er hotelområdet tilgængeligt med rampe eller elevator?

Tilgængelighed ved indgang
Rampe
Tilgængelighed ved reception/lobby
Rampe
Tilgængelighed ved poolområde
Rampe
Tilgængelighed ved restaurant
Rampe
Tilgængelighed ved spaafdeling
Nej
Tilgængelighed ved motionsrum/fitnesslokale
Nej
Tilgængelighed i værelse/lejlighed
Elevator
Trappe eller trappetrin ned i pool
Ja, med gelænder
Rampe eller skrånende bund ned i pool
Nej
Poollift eller andre hjælpemidler til pool
Ja
Toilet på fællesområder egnet til kørestolsbrugere
Ja
Transportabel badestol på forespørgsel
Ja, indgår
Reserverede parkeringspladser for gæster med nedsat mobilitet
Nej

Pool og strand

HM Alma Beach har to dejlige poolområder, hvor du kan slappe af og nyde en kølende dukkert. Fra poolområdet på taget er der skøn udsigt over havet og havnen.

  • Pool
  • Pool på tagterrassen
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder mod depositum
  • Trappe eller trappetrin ned i pool med gelænder

Strande

Playa de Palma har en cirka 5 km lang strand med fint sand. I Can Pastilla findes en 400 meter lang sandstrand, og stranden i Arenal er cirka 200 meter lang. Får du lyst til en badeudflugt, findes den fine strand Es Trenc i nærheden af byen Campos cirka 47 km sydøst for Playa de Palma. Stranden er 7 km lang og byder på herligt sand og krystalklart vand.

Strande i Playa de Palma

Den lange og velholdte sandstrand Playa de Palma er den bedste i hele Palmabugten. Den 50 til 100 meter brede strand strækker sig over 5 km fra udkanten af Palma. At her er så pænt, rent og velholdt skyldes, at stranden er opdelt i 15 mindre områder, de såkaldte balnearios. Hver balneario har sine egne barer, omklædningsrum, toiletter og brusebade. De servicemindede bademestre gør alt for, at netop deres bid af stranden skal være den mest attraktive. Ved stranden kan du prøve vandsportsaktiviteter som windsurfing, vandcykler og jetski. Her er desuden mulighed for at leje liggestole og parasoller. På strandpromenaden og på dens sidestrøg finder du udeserveringer, pubber, butikker og diskoteker.

Træning og aktiviteter

Under dit ophold på HM Alma Beach kan du leje en cykel og udforske omgivelserne på to hjul.

  • Cykeludlejning mod betaling

Beliggenhed og transfer

Strand- og ferieområde med lokaltrafik.

  • Hotellet ligger i et boligområde
  • Nærmeste centrum: 50 m Ca'n Pastilla
  • Hovedcentrum: 15 km Palma
  • Nærmeste strand/badested: 100 m Ca'n Pastilla
  • Offentlig transport: 300 m (busstoppested)
  • Golfbane: 15 km Son Vida
  • Lufthavn: 2 km Palma
  • Transferbussen standser uden for Banco BBVA ved taxiholdepladsen på Placa Pius IX (ca. 80 m).

Bellamar, 7
07610 Palma de Mallorca
+34 971 260 161
recalmabeach@hmhotels.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Playa de Palma. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Palma Lufthavn til dit hotel er ca. 15-40 minutter (ca. 2-8 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Priser og bestilling