Om hotellet
HM Ayron Park er et moderne hotel, der indbyder til afslapning under Mallorcas sol. Her bor du i hjertet af Playa de Palma og har gåafstand til det meste. Du kan nyde forfriskende dyp i en af de fem udendørspools eller besøge den nærliggende gyldne sandstrand og tage dig en dukkert i Middelhavet. De lækre værelser på HM Ayron Park har lyst interiør, hvilket skaber en rolig og imødekommende atmosfære.
Når sulten melder sig, tilbyder hotellets restauranter lækker mad - her kan du nyde både lokale delikatesser og internationale retter, som alle er tilberedt med friske råvarer af god kvalitet. Slå dig også gerne ned i en af hotellets to stilfulde barer, hvor der serveres både kreative cocktails og klassiske drinks.
Holdt formen ved lige i det fuldt udstyrede motionsrum og beløn derefter dig selv med en velgørende behandling eller afslappende stund i spaafdelingens sauna. Får du lyst til at begive dig ud på eventyr på to hjul, tilbydes cykeludlejning og cykelgarage. Når mørket falder på, kan du læne dig tilbage og koble af med hotellets underholdningsprogram.
HM Ayron Park har en aldersgrænse på 18 år.
Øvrig information
- Bygget: 1969
- Renoveret: 2019 (hele hotellet)
- Bygninger: 4
- Etager: 8
- Værelser/lejligheder: 220
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Concierge-service
- Vaskeriservice mod betaling
- Hæveautomat
- Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)
- Ladestander til elbil mod betaling
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- eller lejlighedskategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in.
Følgende skattesatser gælder pr. person/nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Hotellets officielle klassificering er 5.






