Om hotellet
Eden tilbyder pæne værelser tæt på stranden i hyggelige Puerto de Sóller på Mallorcas vestkyst. I dagtimerne kan du slappe af på hotellets poolområde, hvor en del af poolen er for børn. Poolområdet ligger hævet over gadeplan og byder derfor på fin udsigt over strandpromenaden. Endnu bedre udsigt er der fra hotellets tagterrasse, hvor du kan slå dig ned med en forfriskning fra baren og nyde solnedgangen.
I Edens buffetrestaurant kan du spise morgenmad og middag, og visse aftener serveres der temabuffet. Morgenmad indgår i rejsens pris, og halvpension kan tilkøbes, hvis ferien skal være ekstra bekvem. Vil du hellere spise uden for hotellet, er der ikke langt til byens hyggelige stræder med små lokale restauranter. Fra Puerto de Sóller kan du også tage med en gammeldags sporvogn til nabobyen Sóller, hvorfra der kører veterantog til Palma. Vil du udforske mere af Mallorcas smukke vestkyst eller resten af øen, anbefaler vi, at du lejer en bil.
Øvrig information
- Bygget: 1954
- Renoveret: 2019
- Bygninger: 1
- Etager: 7
- Værelser/lejligheder: 152
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering mod betaling på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- eller lejlighedskategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in.
Følgende skattesatser gælder pr. person/nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Hotellets officielle klassificering er 4.







