Om hotellet
Meliá Cala Galdana er et lækkert hotel af høj klasse med en perfekt beliggenhed lige ved den fine sandstrand i Cala Galdana. Hotellet har en stor og skøn have med pinjetræer samt to indbydende poolområder. Den ene pool er en infinitypool med fantastisk udsigt over Cala Galdana-stranden. Rejser du med børn, kan de lege og plaske i hotellets børnepool og lære nye venner at kende i børneklubben.
På Meliá Cala Galdana er der gode muligheder for både at slappe af og være aktiv. I hotellets spaafdeling kan du forkæle dig selv med massage eller en anden velgørende behandling, og trænger du til at røre dig, kan du træne i hotellets motionsrum. Om aftenen kan du nyde veltilberedt mad i en af hotellets restauranter, og kunne du tænke dig en ekstra bekvem ferie, kan du bestille halvpension sammen med rejsen - så indgår både morgenmadsbuffet og aftensmadsbuffet hver dag.
Meliá Cala Galdana tilbyder lyse og moderne dobbeltværelser, hvoraf visse har havudsigt.
Øvrig information
- Bygget: 1969
- Renoveret: 2015
- Bygninger: 1
- Etager: 12
- Værelser/lejligheder: 341
- Elevator
- Reception
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in. Følgende skattesatser gælder pr. person pr. nat for alle over 16 år i de første otte nætter:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0, 80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Hotellets officielle klassificering er 4.



