Om hotellet
Club Hotel Dolphin ligger ved stranden i naturskønne omgivelser og er et hotel for hele familien. Hotellet ligger i området Kammala lige uden for rejsemålet Negombo og byder på en ferie med både aktiviteter og total afslapning.
Club Hotel Dolphin har et stort udbud af sportsaktiviteter, og du kan blandt andet leje en kajak, træne i motionsrummet eller spille squash, tennis og volleyball. Børnene kan hygge sig i den internationale børneklub eller deltage i arrangerede lege ved poolen. Det store poolområde er opdelt i to dele, hvoraf den ene er for gæster, der søger fred og ro. I hotellets have står der også liggestole og parasoller under de vajende palmer.
Søger du ultimativ afslapning, kan du besøge hotellets spaafdeling, hvor der tilbydes massage og andre behandlinger. Her findes også et dobbeltbehandlingsrum, hvis du har lyst til at nyde en afkoblende behandling med en, du holder af.
Club Hotel Dolphin har flere hyggelige barer og restauranter med både lokale og internationale retter, og hvis ferien skal være ekstra bekvem, er det muligt at tilkøbe forskellige måltidspakker.
Øvrig information
- Bygget: 1983
- Renoveret: 2016
- Bygninger: 1
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 154
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Sri Lanka, men du kan altid ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 4.



