Om hotellet
Nar Apart Hotel er et hyggeligt og familiært hotel med en god beliggenhed i den øvre del af Side, i bekvem gåafstand til den vestlige strand. Her bliver du budt velkommen af hotelejeren Sinan, som sammen med sin gæstfri familie skaber en hjemlig og afslappet stemning.
Sinan er stolt af sit hotel og gør alt for, at din ferie skal blive så god som muligt. Han er til stede døgnet rundt – altid klar til at hjælpe, svare på spørgsmål og sikre, at du trives.
Hotellet har et indbydende poolområde, hvor du kan slappe af i en liggestol, tage dig en forfriskende dukkert og bestille kølig drinks i poolbaren. Lige ved siden af poolområdet ligger hotellets restaurant, hvor du kan starte dagen med morgenbuffet samt bestille velsmagende retter fra menu til frokost og aftensmad – ofte tilberedt af et familiemedlem.
Nar Apart Hotel tilbyder rummelige og komfortable lejligheder med klassisk indretning og balkon. I lejlighedernes køkkenniche kan du selv tilberede enkle måltider med friske råvarer fra de nærliggende bagerier, butikker og markeder.
Fra hotellet kan du gå til den vestlige strand på under 15 minutter, og eftersom stranden strækker sig over flere kilometer, er der altid god plads. Får du lyst til at udforske den ældre del af Side, kan du gå dertil ved at følge den charmerende strandpromenade kantet af hoteller, restauranter og barer - en skøn gåtur i solnedgangens skær. Kunne du tænke dig at se endnu mere af Tyrkiet i ferien, kan du tage med på en af Spies' udflugter på land eller til havs.
Øvrig information
- Bygget: 2001
- Renoveret: 2018 og 2024 (poolområdet)
- Bygninger: 1
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 20
- Reception kl. 8-24
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen mod betaling
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Møntvask mod betaling
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Den officielle klassificering mangler




