Komfortable lejligheder til den lille familie.
Vores mest populære lejlighedstype med praktisk indretning.
Lejligheder med børnesikre detaljer og udstyr til helt små børn.
Muntert indrettede lejligheder med præg af Lollo & Bernie.
Lejligheder med ekstra høj komfort og en stor terrasse eller balkon.
Lejligheder med ekstra høj komfort og direkte pooladgang fra terrassen.
Praktisk indrettede lejligheder til den store familie.
Vi bestemte os tidligt for at blive en ledende aktør inden for arbejdet med miljøspørgsmål på vores egne hoteller. Bæredygtighed er en del af vores DNA, og vores overordnede mål er at sætte så lille et klimaaftryk som muligt. Allerede i starten af 1990'erne dannede vi på Sunwing vores første miljøråd, og i 1995 påbegyndte vi programmet '100 skridt for et bedre miljø'. Dette førte til, at Sunwing Kallithea Beach på Rhodos i efteråret 2003 som det første hotel i Europa fik EU’s miljømærkning, EU Ecolabel. Vi har desuden siden 2010 arbejdet med den internationale miljøcertificering Travelife på vores egne koncepthoteller, og målet er, at alle Sunwing Family Resorts skal være certificerede. Læs mere om vores arbejde med bæredygtighed
Hvis du har bestilt en måltidspakke, vælger du allerede hjemmefra, hvornår du vil bestille bord i restauranten og spise dine måltider. Et par dage inden afrejsen får du en mail med information om, hvordan du bestiller bord. Når du er fremme på hotellet, kan du via Spies-appen ændre dine bordbestillinger, såfremt der er ledige tider.
En bedre start på dagen skal du lede længe efter! Hver dag mellem kl. 7.30 og 10.30 dækker Sunwing Sandy Bay Beach op til en fantastisk morgenmadsbuffet i buffetrestauranten. Frugt, frisk brød, yoghurt, juice, pålæg, pølser, æg og bacon... Hvor er det heldigt, at morgenmaden siges at være dagens vigtigste måltid! Børn under 12 år spiser gratis i selskab med en betalende voksen. Forudbestilles hjemmefra.
I Sunwing Inclusive indgår:
• 7 x morgenmadsbuffet
• 5 x frokostbuffet (valgfrie dage)
• 5 x aftensmadsbuffet (valgfrie dage)
• Lokal vin, øl, sodavand og mineralvand til frokost og aftensmad
• Temabuffet flere aftener om ugen, f.eks. amerikansk, asiatisk, italiensk, tex-mex eller mad fra Mellemøsten
Du finder mere information på hotellets informationssite MySunwing. Hotellet ændrer til tider på indhold og tidspunkter i måltidspakkerne. Restauranternes og barernes aktuelle åbningstider meddeles ved ankomsten til hotellet.
Bestilles hjemmefra - begrænset antal pladser. Læs mere om Sunwing Inclusive.
I Sunwing All Inclusive indgår:
• Morgenmadsbuffet kl. 7.30-10.30, frokostbuffet kl. 12.30-14.30 og aftensmadsbuffet kl. 18-20
• Temabuffet flere aftener om ugen, f.eks. amerikansk, asiatisk, italiensk, tex-mex, barbecue eller mad fra Mellemøsten
• Lokal vin, øl, sodavand og mineralvand til frokost og aftensmad
• Varme og kolde snacks kl. 10.30-12 og kl. 16-18
• Mineralvand, sodavand samt lokal øl, vin og spiritus og filterkaffe i baren kl. 10.30-24
• Is i vaffel eller bæger med valgfri topping samt kager kl. 10.30-22
De aktuelle tidspunkter for måltiderne meddeles ved ankomsten til hotellet. På hjemrejsedagen gælder Sunwing All Inclusive frem til afrejsen fra hotellet. Rejser du i to uger, og bestiller All Inclusive i kun den første uge, gælder det til kl. 14 på dag 8.
Børn spiser fra Lollo & Bernies buffet. Drikkevarer gælder som All Inclusive. Bordbestilling er påkrævet - vi anbefaler, at du bestiller i god tid, da restauranten er meget populær (bestilles på hotellet).
Bestilles hjemmefra - begrænset antal pladser. Læs mere om Sunwing All Inclusive.
Sunwing All Inclusive Premium er en endnu bedre variant af vores populære All Inclusive, hvor de voksne kan vælge mellem at spise i enten buffetrestauranten eller a la carte-restauranten til frokost og aftensmad. Børnene spiser gratis fra Lollo & Bernies buffet/menu i selskab med en betalende voksen.
I Sunwing All Inclusive Premium indgår:
• Morgenmadsbuffet
• 3-retters frokost i a la carte-restauranten Andrea's Kitchen eller i buffetrestauranten
• 3-retters middag i en af a la carte-restauranterne Andrea's Kitchen/Fino Restaurant & Grill eller i buffetrestauranten
• Lokal vin, øl, sodavand og vand til frokost og aftensmad samt kaffe/te efter maden
• Opgraderet vin i a la carte-restauranterne
• Aperitif før aftensmåltidet i a la carte-restauranterne
• Kolde og varme snacks kl. 10.30-12 og kl. 16-18
• Vand, sodavand og filterkaffe samt lokal øl, vin og spiritus i baren kl. 10.30-24
• Is i bæger med valgfri topping kl. 10.30-22
Bordbestilling krævres i a la carte-restauranten.
Barernes og restauranternes åbningstider meddeles ved ankomsten til hotellet. På hjemrejsedagen gælder All Inclusive Premium til afrejsen fra hotellet. Rejser du i to uger og tilkøber All Inclusive Premium i én uge, gælder All Inclusive til kl. 14 på dag 8, en uge efter ankomsten.
Sunwing All Inclusive Premium tilkøbes hjemmefra. Der er et begrænset antal pladser, så bestil gerne i god tid. Læs mere om Sunwing All Inclusive Premium.
I Kitchen Inclusive indgår:
• 7 x morgenmadsbuffet
• 5 x frokost (valgfrie dage)
• 5 x aftensmad (valgfrie dage)
• Drikkevarer til frokost og aftensmad: 37,5 cl vin eller 50 cl øl, sodavand eller mineralvand samt kaffe
Til frokost og aftensmad vælger de voksne forret, hovedret og dessert fra menukortet i Andrea's Kitchen.
Børn 2-11 år spiser gratis i selskab med en betalende voksen fra morgenmadsbuffeten og fra Lollo & Bernies buffet/menu til frokost og aftensmad. Drikkevarer og is indgår til frokost og aftensmad.
Bordbestilling kræves til aftenmåltiderne.
Bestilles hjemmefra - begrænset antal pladser. Læs mere om Kitchen Inclusive.
Man bliver sulten af at have det sjovt, og derfor spiser børn under 12 år gratis på Sunwing i selskab med en betalende voksen (undtagen ved takeaway). Børnene spiser fra Lollo & Bernies børnebuffet eller børnemenu (varierer fra hotel til hotel), som består af f.eks. pølser, kylling, pasta, pommes frites, agurkestænger og tomater. Har du bestilt Inclusive, er børnene også velkomne til at spise fra voksenbuffeten. På den almindelige voksenmenu finder du også mange retter i børnevenlige størrelser og til halv pris.
Iskortet kan købes til alle gæster under 12 år. Kortet gælder til 10 is og stemples, når isen udleveres.
Er du glutenallergiker, laktoseintolerant eller har andre allergier over for fødevarer? På Sunwing Sandy Bay Beach har vi en madambassadør, der er specialiseret inden for fødevareallergi. Ambassadøren vil hjælpe dig og være bindeled mellem dig og hotellets køkkenpersonale. Udfyld denne formular senest to uger før afrejse. Samtlige Mini Markets på vores Sunwing Family Resorts tilbyder desuden gluten- og laktosefrie varer.
Hvem vil ikke gerne slippe for madlavningen i ferien? På Sunwing Family Resorts står vores stab af dygtige kokke klar for at tilberede måltider, som går rent ind hos børn og voksne. Morgen, middag og aften!
Start for eksempel dagen med vores indbydende morgenmadsbuffet, og når solen står højest på himlen, kan du nyde en god frokost på den børnevenlige familierestaurant Andrea's Kitchen, hvor der både serveres lokale retter og familiefavoritter som pizza, burgere og pasta. Vil du hellere handle ind til en hyggelig frokost eller middag hjemme i lejligheden, har Mini Market et godt udvalg – eller du kan bestille takeaway fra Andrea's Kitchen.
Læs mere om mad og drikke samt hotellets restauranter og åbningstider nedenfor eller på hotellets informationssite MySunwing.
Populære Andrea's Kitchen har åbent til frokost og aftensmad og serverer blandt andet salater, sandwiches, pizza og burgere. Vil du hellere nyde maden på din egen balkon eller terrasse, fås mange af retterne på Andrea's Kitchen som takeaway.
En elegant og moderne restaurant med en børnevenlig atmosfære. Her kan du nyde en veltilberedt middag fra det internationale menukort med både klassiske og nyskabende retter. Fino Restaurant & Grill er åben til middag to aftener om ugen.
Her spiser du morgenmads-, frokost- og aftensmadsbuffet, hvis du har bestilt Sunwing Inclusive eller Sunwing All Inclusive. Visse aftener om ugen serveres temabuffet.
Hotellet ændrer til tider på indhold og tidspunkter i måltidspakkerne.
Både før og efter middagen kan du nyde en drink i Lime Bar, hvor der også serveres børnevenlige drikkevarer. Fra Lime Bar har du perfekt udsyn til den store scene, hvor dygtige artister optræder flere aftener om ugen med populære børne- og familieshows.
I Mini Market finder du alt fra postkort, Lollo & Bernie-krammedyr, babymad og andre babyprodukter (lokale mærker kan forekomme) til slik, solcreme, brød og drikkevarer.
Man bliver sulten af at have det sjovt, og derfor spiser børn under 12 år gratis på Sunwing i selskab med en betalende voksen (undtagen ved takeaway). Børnene spiser fra Lollo & Bernies børnebuffet eller børnemenu (varierer fra hotel til hotel), som består af f.eks. pølser, kylling, pasta, pommes frites, agurkestænger og tomater. Har du bestilt Inclusive, er børnene også velkomne til at spise fra voksenbuffeten. På den almindelige voksenmenu finder du også mange retter i børnevenlige størrelser og til halv pris.
Iskortet kan købes til alle gæster under 12 år. Kortet gælder til 10 is og stemples, når isen udleveres.
Er du glutenallergiker, laktoseintolerant eller har andre allergier over for fødevarer? På Sunwing Sandy Bay Beach har vi en madambassadør, der er specialiseret inden for fødevareallergi. Ambassadøren vil hjælpe dig og være bindeled mellem dig og hotellets køkkenpersonale. Udfyld denne formular senest to uger før afrejse. Samtlige Mini Markets på vores Sunwing Family Resorts tilbyder desuden gluten- og laktosefrie varer.
Sunwing Sandy Bay Beach har et 975 m² stort poolområde med seks pools – heraf en overdækket babypool. Ved Funpool findes tre vandrutsjebaner, som garanteret bliver alle børns feriefavorit. Træner du eller får en spabehandling, kan du desuden benytte en separat pool, hvor du som regel kan svømme i fred og ro. Ved alle pools tilbyder vi gratis parasoller og liggestole. Pool- og strandhåndklæder venter i din lejlighed.
Har du lyst til en dukkert i havet, kan du vælge imellem to af Cyperns bedste strande: Sandy Bay og Nissi Beach. Begge ligger tæt på hotellet, er børnevenlige og har fint, hvidt koralsand. Det turkisblå hav egner sig perfekt til at bade og snorkle, for på Cypern holder vandtemperaturen gerne 20 grader langt ind i november.
Alle pools indeholder ca. 0,7 % saltvand, eftersom hotellet benytter et miljøvenligt rensningssystem.
Pooltype: Udendørspool
Størrelse: 28 m²
Dybde: 30 cm
Overdækket: Ja
Vandtype: Ferskvand
Opvarmet: Ja, delvist*
Åbningstider: Kl. 8-19
Pooltype: Udendørspool
Størrelse: 55 m²
Dybde: 60 cm
Vandtype: Ferskvand
Opvarmet: Ja, delvist*
Åbningstider: Kl. 8-19
Pooltype: Udendørspool
Størrelse: 60 m²
Dybde: 60 cm
Vandtype: Ferskvand
Opvarmet: Ja, delvist*
Åbningstider: Kl. 8-19
Pooltype: Udendørspool
Størrelse: 500 m²
Dybde: 0-140 cm
Vandrutsjebane: Ja
Vandtype: Ferskvand
Opvarmet: Ja, delvist*
Åbningstider: Kl. 8-19**
Pooltype: Udendørspool
Størrelse: 260 m²
Dybde: 100 cm
Vandtype: Ferskvand
Opvarmet: Nej
Åbningstider: Kl. 8-19
Pooltype: Udendørspool
Størrelse: 260 m²
Dybde: 140 cm
Vandtype: Ferskvand
Opvarmet: Nej
Åbningstider: Kl. 8-19
Pooltype: Udendørspool
Størrelse: 72 m²
Dybde: 140 cm
Vandtype: Ferskvand
Opvarmet: Ja, delvist
Åbningstider: Kl. 8-19
Pooltype: Udendørspool
Størrelse: 258 m²
Dybde: 130 cm
Vandtype: Ferskvand
Opvarmet: Ja, delvist****
Åbningstider: Kl. 8-21
Sandy Bay og Nissi Beach ligger på hver sin side af hotellet. Nissi Beach er lavvandet, og begge strande har hvidt, finkornet sand. Nissi Beach er ca. 200 meter lang, og Sandy Bay er ca. 100 meter lang. Parasoller og liggestole kan lejes. Der er 50-200 meter til stranden fra lejlighederne, alt efter hvor på hotelområdet du bor.
*Alle pools åbner 31/3 2023. Børnepools, babypool og funpool opvarmes til ca. 25 grader til og med 31/5. Vandtemperaturen kan variere alt efter lufttemperaturen.
**Vandrutsjebanerne er åbne kl. 9-12 og kl. 14-17.
***Spapoolen er forbeholdt gæster, der træner eller har bestilt en behandling i spaafdelingen. Øvrige gæster kan benytte spapoolen mod betaling. Spapoolen har en aldersgrænse på 15 år.
****Kun for gæster i Royal Pool Suiter. De private pools er opvarmet til ca. 25 grader fra midten af oktober til midten af maj.
På Sunwing Family Resorts forenes godt pooldesign med høje sikkerhedskrav. Svagt skrånende bassinbunde er bare et eksempel. Et andet eksempel er, at alle børnepools er placeret et stykke fra de dybe pools, så små børn ikke tager fejl. Og endelig har vi poolvagter ved poolområdet hver dag kl. 10-17.
Glem alt om at fylde kufferten med håndklæder: På Sunwing låner alle et pool- og strandhåndklæde, som gratis kan skiftes, når du selv vil (af miljøhensyn sker dette ikke automatisk).
Alle Sunwing Family Resorts ligger tæt på havet. Har du lyst til en dag på stranden, er du selvfølgelig velkommen til at tage dit pool- og strandhåndklæde fra hotellet med.
Sunwing Sandy Bay Beach tilbyder et væld af træningsmuligheder for enhver smag og på alle niveauer. Hotellet har et stort fitnesslokale, hvor du kan deltage i holdtræning som core, crosstræning og yoga. Foretrækker du at træne på egen hånd, kan du besøge vores veludstyrede motionsrum. Vil du træne under åben himmel, findes også en udendørs motionsbane ved multisportsbanen. Mange ser ferien som en mulighed for at komme i gang med træningen, og vores populære vandgymnastik i poolen er netop sådan en mulighed - aktiviteten finder sted næsten hver dag, og alle kan være med. Al træning på nær personlig træning er gratis.
Vil du udfordre dig selv, kan du tage et dykkercertifikat i ferien - vi har vores egen dykkerskole, hvor du kan lære teknikken fra bunden. Vil du hellere blive på landjorden, tilbydes et bredt træningsudbud med alt fra familievenlige aktiviteter som boule og minigolf til tennis og volleyball. Du kan også tage på udflugt til de høje Troodos-bjerge, der byder på flere naturskønne vandrestier.
Har du glemt træningstøjet derhjemme? Eller trænger du til at forny træningsgarderoben? På Sunwing Sandy Bay Beach har du mulighed for at købe den nyeste kollektion fra Craft.
Giv dig selv en udfordring i ferien og få samtidig lidt god hverdagsmotion. Fire træningspas på en uge; en sportsudfordring, du udfører i dit helt eget tempo.
Aktiviteter:
o Løb/gang - 5 km
o Cykling udendørs eller i motionsrummet - 30 minutter
o Svømning i poolen eller havet - 500 meter
o Stavgang udendørs eller skimaskine i motionsrummet - 20 minutter
Start dagen med en powerwalk eller deltag i en gang vandgymnastik eller holdtræning. Al holdtræning er gratis, og aldersgrænsen er 15 år med undtagelse af Fitness Together, hvor forældre og børn i alderen 11-15 år har mulighed for at træne sammen.
Nyhed! Nu har du mulighed for at deltage i udvalgte træningshold, imens dit barn bliver passet af vores personale i børneklubben. Du kan i fred og ro fokusere på din træning samtidig med, at dit barn deltager i en sjov bevægelsesaktivitet. Gælder for børn i alderen 3-11 år og tilbydes et par gange om ugen. Begrænset antal.
Vandgymnastik er nok Sunwing Family Resorts mest populære aktivitet i alle kategorier og for alle aldre. Vores instruktører fører an med masser af glæde og inspiration, så du kan se frem til motion ud over det sædvanlige.
Styrketræn på egen hånd i fine træningslokaler. Hotellets motionsrum er udstyret med både træningsmaskiner og håndvægte. Aldersgrænsen er 13 år med undtagelse af Gym Together.
Deltag i en holdintroduktion til motionsrummet og kom godt i gang med din styrketræning! Instruktøren gennemgår rummets udstyr og fortæller, hvordan man bruger de forskellige redskaber og maskiner. Du får også tips til at skabe en god træningsrutine, og der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål.
Nu har du mulighed for at kickstarte din træning i ferien! Med en personlig træner får du hjælp til at skræddersy din træning ud fra dine egne forudsætninger. Uanset hvilke mål du har, eller hvad du har af tidligere erfaring, gør personlig træning dig mere motiveret, og træningen bliver mere effektiv. Vores professionelle personlige trænere er med dig under hele træningspasset og tilbyder alt fra enklere kostvejledning til individuelt tilpassede træningsprogrammer.
Vælg mellem tre pakker:
1 x 50 minutter 375,-
3 x 50 minutter 975,-
5 x 50 minutter 1.395,-
Vil du træne med en personlig træner sammen med en anden, har du mulighed for at bestille PT Duo. Den personlige træner coacher og hjælper så jer begge to under træningspasset, og I arbejder sammen mod jeres træningsmål. Prisen er 575,- for 50 minutter og gælder for to personer.
Læs mere om personlig træning.
På vores funktionelle udendørs motionsbane kan du træne ved hjælp af træredskaber og tilrettelægge dit træningsprogram efter dine egne forudsætninger. Her findes udstyr til bl.a. balancetræning og styrkeøvelser, og der er gode muligheder for at få pulsen i vejret. Den udendørs motionsbane findes lige uden for indgangen til Sunwing Sandy Bay Beach.
Der findes flere gode løberuter i nærheden af hotellet. Vi har kortlagt vores favoritter og sørget for, at du kan downloade dem til RunKeeper og MapMyRun. De kan også downloades til andre apps, som kan importere GPX-filer.
Hvis du kan lide at træne på egen hånd i ferien, kan du nu slippe for at fylde kufferten med træningsudstyr: Bestiller du vores træningspakke, kan du låne yogamåtte, glideplader, medium exertube samt let, medium og hård træningselastik. I pakken indgår desuden en oversigt over forskellige øvelser. Det hele står parat på værelset ved ankomsten – så kan træning i ferien ikke blive nemmere!
SUP er en type vandsport, der er nem at lære og passer til alle - en perfekt aktivitet for hele familien, hvor man kan kombinere afslapning i solen med træning af balance og styrke. SUP-bræt kan lejes i nærheden af hotellet.
At vandre er en god måde at opleve naturen på, og i nærområdet omkring hotellet findes vandreruter af forskellig sværhedsgrad. Hvis du kunne tænke sig en helt anden oplevelse, kan du leje bil og køre til Trodosbjergene, der har gode muligheder for vandring.
På Sunwing Sandy Bay Beach findes både multisportsbane og tennisbane. Udstyr kan lånes og lejes i Help Desk, og det er muligt at bestille privatundervisning i tennis. Du kan også gå en runde på vores populære minigolfbane eller spille petanque.
Sunwing Sandy Bay Beach er et godt udgangspunkt, hvis du vil udforske omgivelserne på cykel. Vi har kortlagt vores yndlingsruter og sørget for, at du kan downloade dem til RunKeeper og MapMyRun. De kan også downloades til andre apps, som kan importere GPX-filer.
I nærheden af hotellet er der flere gode ruter, hvor du kan stå på rulleski. Vi har kortlagt vores favoritter og sørget for, at du kan downloade dem til RunKeeper og MapMyRun. De kan også downloades til andre apps, som kan importere GPX-filer.
Sunwings aktivitetsværter arrangerer forskellige sportsaktiviteter flere dage om ugen. Du finder det aktuelle program i Holiday Planner.
Du kan altid se det aktuelle trænings- og aktivitetsprogram i Holiday Planner. Programmet er live og kan ændres uden varsel. Der vises ikke noget program, når hotellet er lukket.
Trænger du til velvære, afslapning og fornyet energi, kan vi anbefale dig at bestille tid i vores spaafdeling, som ligger i nærheden af Lollo & Bernie-klubben. I spaafdelingen kan du vælge mellem forskellig slags massage, helkropspeeling, ansigtsbehandlinger, pedicure og andre skønne behandlinger.
Spa Together giver par, venner eller forældre og større børn mulighed for at få en behandling sammen. Ønsker I en 50 minutters-behandling, forudbestiller I hjemmefra vores populære duo-pakke, og på hotellet vælger I så en af de 50 minutters-behandlinger, der tilbydes i Spa Together. Begge skal vælge den samme behandling. Spa Together-behandlinger af andre varigheder end 50 minutter bestilles på hotellet. Aldersgrænse 11 år. Læs mere på hotellets informationssite MySunwing.
Til vores yngste gæster tilbyder vi Lollos økologiske citronmassage og Bernies økologiske oliemassage. Vi tilbyder desuden Teen Face til unge. Du kan læse mere om behandlingerne på ovenstående link.
Vores hud- og spaterapeuter er veluddannede, og du kan bestille flere forskellige spapakker hjemmefra.
25 minutter. Forkæl dig selv med f.eks. Body Scrub eller fod- og benmassage.
50 minutter. Prøv f.eks. en dybderensende ansigtsbehandling, Hot Oil Massage eller en klassisk pedicure.
75 minutter. Valgmulighederne er mange - f.eks. Hot Stone Massage, Sunwing Ritual eller en klassisk ansigtsbehandling.
90 minutter. Und dig selv lidt selvforkælelse og vælg blandt vores 90 minutter lange behandlinger.
50 minutter. Nyd lidt spa-tid sammen! Bestil en duo-pakke og vælg frit blandt de 50 minutter lange behandlinger under Spa Together. Pakken er til 2 personer, og I får 50 minutters behandling hver.
Vores spabehandlinger er meget populære, så vi anbefaler, at du bestiller en spapakke hjemmefra, hvis du vil være sikker på at få plads. Spapakker kan bestilles sammen med rejsen via Min side eller ved at ringe til os på telefon 70 10 42 00. Tid til behandlingerne bestilles på hotellet. Du kan også bestille en behandling på hotellet, hvis der er ledige tider.
Aldersgrænsen i spaafdelingen er 15 år (undtagen ved Spa Together, Teen Face og spabehandlinger for børn).
På Sunwing Family Resorts behøver ingen at kede sig! Vi arrangerer masser af aktiviteter for børn 0-7 år med alt fra åbent hus, skattejagt og eventyr med maskotterne Lollo & Bernie til Lollo & Bernie's Mini Stars og vandlege.
Mange aktiviteter er gratis
Nogle aktiviteter er gratis, mens andre er mod betaling. Se nærmere her. Visse aktiviteter har en aldersgrænse.
Lollo & Bernie-klubben ligger i nærheden af spaafdelingen. Her samles børnene, når der er aktiviteter, eller hvis de har lyst til at lege, klippe-klistre eller se film sammen med en voksen. Tilmelding til børneaktiviteter foregår via Holiday Planner på MySunwing. Scenen, hvor du kan se vores populære børneshows og deltage i minidisko, ligger i forbindelse med Lime Bar.
Nedenfor kan du se et udvalg af de aktiviteter, hotellet tilbyder.
Sjov hverdagsmotion og leg for de mindste! Lad dit barn deltage i mindst fem aktiviteter, som i løbet af ugen udføres i deres helt eget tempo og under opsyn af en forælder. Når der kan sættes flueben ud for nedenstående aktiviteter, bliver børnene fejret fra scenen, hvor Lollo & Bernie hylder de seje små motionister.
Aktiviteter:
o Mini Disco
o Fun Run
o Familieyoga
o Lollos vandgymnastik
o Play & Splash
Spies samarbejder med Red Barnet, og når dit barn deltager i aktiviteterne Lollos/Bernies fødselsdagsfest eller Lollo & Bernie's Mini Stars, donerer du 1 EUR til Red Barnet. Du donerer også 1 EUR, hvis du bestiller Lollos økologiske citronmassage eller Bernies økologiska oliemassage til dit barn.
Læs mere om vores samarbejde med Red Barnet her.
I Holiday Planner kan du se, hvad der sker på hotellet. Programmet er live, og du kan derfor kun se aktivitetsprogrammet, når hotellet er åbent. Tilmelding til aktiviteterne foretages på hotellet efter ankomsten.
Lollo & Bernie har deres eget legehus, som kaldes Lollo & Bernie-klubben. Flere gange om ugen er der åbent hus, hvor voksne og børn i alle aldre er velkomne til at kigge forbi og lege, male, se film eller måske høre et eventyr. I tilknytning til Lollo & Bernie's Mini Land findes en indhegnet legeplads, som er delvist overdækket.
Flere dage om ugen kan alle børn deltage i vandtilvænningsøvelser med leg og plask i poolen til glad musik. Børnene har det sjovt og træner samtidig koordination, styrke, rytmik og balance. Tanken er at give børnene mulighed for at udvikle deres kreativitet og lære at samarbejde med andre.
Adventure Games er for børn i alderen 3-7 år. Børnene samles i Lollo & Bernie-klubben og kan f.eks. være med til at lede efter en hemmelig skat eller deltage i Lollo eller Bernies fødselsdagsfest. Aktiviteterne foregår flere gange om ugen og varer ca. 1 time og 30 minutter. Tilmelding foretages via Holiday Planner på MySunwing, og betaling foregår i Help Desk.
Familieyoga byder på kvalitetstid sammen og har fokus på bevægelse og glæde. Yogaklassen tager udgangspunkt i en historie, og øvelserne laves ud fra egne forudsætninger. Klassen varer en halv time og er for børn mellem 4 og 7 år.
To dage om ugen er der sang og dans for både børn og unge. Kom og vær med til After Beach sammen med Sunwings showteam.
Små gæster med stor charme! Lollo & Bernie's Mini Stars er for børn i alderen 3-7 år. En aften i løbet af ugen er det børnenes tur til at stå på scenen og blive forvandlet til stjerner, når de vælger en sang, som de indøver sammen med showteamet. Børnene får hjælp med tøj og makeup - og så er det showtime!
Flere aftener om ugen er der minidisko, hvor det glimter i diskokuglen, og alle børn kan slå sig løs på dansegulvet. Måske kigger Lollo eller Bernie også forbi ... minidisko varer 20-25 minutter.
Henrykte hyl blandes med åndeløs stilhed, grin og råb, når der er børneshow på Sunwing. Gå ikke glip af de herlige shows med Lollo & Bernie, vores krammeglade maskotter. Tag med Lollo & Bernie på ferie, hep på dem til strandkonkurrencen eller se deres spændende cirkusshow.
Læs mere om vores børneshows her.
Lollo & Bernie har fået deres helt egen butik som en del af Mini Market. Her kan du købe krammedyr, T-shirts, spil, babylegetøj og meget andet, som Lollo & Bernie har designet.
Du behøver ikke at vente, til du er på hotellet, med at købe Lollo & Bernie-souvenirs. Giraffen Lollo og bjørnen Bernie har nemlig deres egen webshop med krammedyr, tøj, spil og meget andet.
I vintersæsonen er der ingen børneaktiviteter på hotellet. Du kan læse mere om vintersæsonen på hotellets startside.
Personalet, som har ansvaret for aktiviteterne på Sunwing Family Resorts, har erfaring i at arbejde med børn og unge. De er udvalgt med stor omhu og har som erklæret mål at give børnene en skøn ferie.
Bestil hjemmefra et besøg af den danseglade giraf Lollo eller hendes krammeglade bjørneven Bernie og giv børnene en overraskelse i ferien.
På Sunwing Family Resorts dukker de krammeglade maskotter Lollo & Bernie op og hilser på alle børn. Lollo er en nysgerrig giraf, der elsker dans og musik, og Bernie er en klog og modig bjørn, som elsker mad. Lollo & Bernie møder du for eksempel ved poolen, i restauranterne, til minidisko og i Lollo & Bernie-klubben.
Nogle gange kan det være dejligt at tage en pause fra solen og vandplaskeriet i poolen. Lollo & Bernie's Corner er et hyggeligt videohjørne, hvor børn i alle aldre er velkomne, når de trænger til at slappe af og se en film.
Hvis du gerne vil tage et minde om Lollo & Bernie med hjem fra ferien, kan du på hotellet bl.a. købe krammedyr, T-shirts og nøgleringe. Lollo & Bernie-produkterne kan købes året rundt på vores åbne Sunwing Family Resorts. Udbuddet varierer fra hotel til hotel, og vi tager forbehold for udsolgte varer.
Sunwing Sandy Bay Beach tilbyder en masse aktiviteter for børn mellem 8 og 11 år (op til 15 år i skoleferierne). Du kan bl.a. prøve forskellige sportsaktiviteter både på land og i vandet, og her findes også et spillerum, billard, minigolf, bordtennis og andre spil. Indimellem arrangeres der desuden aftenaktiviteter, f.eks. pizza- og filmaften.
I Teen Lounge kan du spille PlayStation og virtual reality-spil. Og har du mod på at stå i projektørlysets skær, kan du stille op i Teen Talent, hvor du får hjælp af vores showteam til at indøve en sang, som du senere skal optræde med på scenen foran publikum.
Mange aktiviteter er gratis
Nogle aktiviteter er gratis, mens andre er mod betaling. Se mere her.
Motionslystne børn og unge i alderen 8-15 år skal i løbet af en uge udføre fire forskellige træningspas i deres helt eget tempo og under opsyn af en forælder. Når der kan sættes flueben ud for nedenstående aktiviteter, bliver børnene fejret fra scenen, hvor Lollo & Bernie hylder de seje motionister.
Aktiviteter:
o Løb/gang - 2 km
o Cykling udendørs eller i motionsrummet - 15 minutter
o Svømning i poolen eller havet - 150 meter
o Stavgang udendørs i 10 minutter eller skimaskine i motionsrummet i 8 minutter
Deltag i pizza- og filmaften, sportsaktiviteter og forskellige aftenarrangementer. Du kan også låne spil, høre musik, se film og være med til sjove konkurrencer. I Resort Service og Holiday Planner kan du se det aktuelle aktivitetsprogram. Programmet er live, og du kan derfor kun se det, når hotellet er åbent. Tilmelding til aktiviteterne foretages på hotellet efter ankomsten.
Vores Teen Lounge er mødestedet for alle unge, der trænger til en pause fra forældre og småbørn. Her findes film og spil, som er nøje udvalgt til dig, der har lyst til at komme lidt væk fra solen, og udenfor kan du dyste mod dine nye venner i minigolf eller billard. Nogle aktiviteter er mod betaling.
Nu er det børnenes tur til at springe, hoppe, krybe og rulle rundt. Træningen øger ikke bare børnenes fysiske styrke, kondition, koordination og balance, men også deres selvtillid. Og alt foregår i sjove, sikre og forsvarlige rammer. Øvelserne varer 30-55 minutter og afsluttes med en forhindringsbane. For børn mellem 8 og 11 år.
Familiecrosstræning er cirkeltræning med stationer til både konditions- og styrketræning. Her kan børn fra 8 år træne sammen med deres forældre og få fuld fart og kvalitetstid i ét!
Fitness Together giver forældre og børn i alderen 11-15 år mulighed for at træne sammen, dels i motionsrummet og dels på udvalgte træningshold. Personalet begynder med en gennemgang, hvorefter man træner sammen inden for de givne rammer.
Spa Together giver forældre og børn i alderen 11-15 år mulighed for at nyde en behandling sammen i vores spa. Bestil spapakkerne hjemmefra, og vælg behandling når I er på hotellet. Vi tilbyder forskellige typer af massage samt krops- og ansigtsbehandlinger. Ved 1 voksen og 1 barn (11-15 år) bestiller man to spapakker i den voksnes navn.
I Teen Lounge kan du spille PlayStation 4 og virtual reality-spil. Vi har et bredt udbud af spil, så du kan udfordre dig selv eller dine venner. Og det bedste af det hele er, at det er helt gratis!
I vores Teen Lounge er der flere dage om ugen Creative Time, hvor du kan lave smykker, mobilpynt og andre fantasifulde kreationer.
Hæng ud i vores Teen Lounge med dine venner! Her kan du læse, slappe af, høre musik eller deltage i forskellige aktiviteter og Creative Time sammen med vores ungdomsledere.
På Sunwing Sandy Bay Beach kan du når som helst gå en runde på vores populære minigolfbane. Du kan også spille bordtennis, petanque, billard, tennis, volleyball eller fodbold med dine nye venner fra Sunwing. Visse aktiviteter er mod betaling.
Er du mellem 8 og 15 år, har du mulighed for at optræde og synge live på Sunwings scene. Vores dygtige showteam finder din indre artist frem og hjælper dig med alt fra koreografi til makeup. Hvem ved, måske er du en af morgendagens stjerner? Grib chancen for at vise dit talent for et jublende publikum!
En hemmelig aktivitet for børn i alderen 8-15 år. Tag en snak med din Teen Host eller showteamet på hotellet og få yderligere information.
Personalet, som har ansvaret for aktiviteterne på Sunwing Family Resorts, har erfaring i at arbejde med børn og unge. De er udvalgt med stor omhu og har som erklæret mål at give børnene en skøn ferie.
Når solen går ned på Sunwing Family Resorts, træder stjernerne frem på scenen. Næsten hver aften sker der noget nyt, når tiljublede børneshows og professionelle danse- og musikspækkede familieshows afløser hinanden.
Gå ikke glip af Sunwings professionelle og populære familieshows. Vi byder blandt andet på medrivende diskomusik og det bedste fra poppens og rockens verden. Vores farvestrålende shows med sang, dans og teater er den perfekte afslutning på en dejlig feriedag.
Læs mere om vores familieshows her.
Henrykte hyl blandes med åndeløs stilhed, grin og råb, når der er børneshow på Sunwing. Gå ikke glip af de herlige shows med Lollo & Bernie, vores krammeglade maskotter. Tag med Lollo & Bernie på ferie, hep på dem til strandkonkurrencen eller følg med dem på spændende eventyr.
Læs mere om vores børneshows her.
Små gæster med stor charme! Lollo & Bernie's Mini Stars er for børn mellem 3 og 7 år. En aften i løbet af ugen er det børnenes tur til at stå på scenen og blive forvandlet til stjerner, når de vælger en sang, som de indøver sammen med showteamet. Om aftenen får de hjælp med tøj og makeup backstage - og så er det showtime!
Er du mellem 8 og 15 år, har du mulighed for at optræde og synge live på Sunwings scene. Vores dygtige showteam finder din indre artist frem og hjælper dig med alt fra koreografi til makeup. Hvem ved, måske er du en af morgendagens stjerner? Grib chancen for at vise dit talent for et jublende publikum!
Flere aftener om ugen glimter det i diskokuglen, og snart er dansegulvet fyldt med vores yngste gæster, når der er minidisko. Det ene hit afløser det andet, så alle danseglade børn kan slå sig løs på dansegulvet. Måske kigger Lollo eller Bernie også forbi ...
To dage om ugen er der sang og dans for både børn og unge. Kom og vær med til After Beach sammen med Sunwings showteam.
Rolig beliggenhed direkte ved havet. Ca. 2,3 km til centrum af Ayia Napa. Bustransfer fra lufthavnen tager ca. 50 minutter. Nogle lejligheder kan være generet af underholdning fra nærliggende hotel og gennemkørselstrafik på vejen uden for hotellet.
75 Nissi Avenue, P.O. Box 30150
5340 Ayia Napa
Telefon: +357 23 84 10 00
sandy.bay@sunwing.net
Når du bor på Sunwing Sandy Bay Beach, har bestilt en pakkerejse og flyver med Sunclass Airlines, indgår Easy Travel. Det betyder, at du kan tjekke din bagage ind, før du forlader hotellet, og har du tilkøbt bustransfer fra lufthavnen, bliver du kørt direkte uden stop ved andre hoteller. Flyver du med Sunclass Airlines og vælger egen transport, f.eks. taxi eller lejebil, kan du også tjekke din bagage ind på hotellet, før du begiver dig til lufthavnen.
Check-in af bagage på hotellet: Ja
10 kg ekstra bagage: Ja
Direkte bustransfer: Ja
Periode: April-november