På Sunwing behøver ingen at kede sig! Vi arrangerer masser af aktiviteter - fra skattejagt og eventyr med maskotterne Lollo & Bernie til Lollo & Bernie's Mini Stars og vandlege. Nogle aktiviteter har en aldersgrænse og er mod betaling.
Flere dage om ugen kan børn i følgeskab med en voksen lege, male og se film i Mini Land. Lollo eller Bernie plejer også at kigge forbi. Ved Mini Land findes også en indhegnet, delvist overdækket legeplads, som er åben hver dag.
På Sunwing Family Resorts dukker de krammeglade maskotter Lollo & Bernie op og hilser på alle børn. Lollo er en nysgerrig giraf, der elsker dans og musik, og Bernie er en klog og modig bjørn, som elsker mad. Du kan møde Lollo & Bernie forskellige steder på hotellet, f.eks. ved poolen, på restauranterne, til Lollo & Bernie's Mini Disco og i Mini Land.
Personalet, som har ansvaret for børneaktiviteterne, har erfaring i at arbejde med børn og unge. De er udvalgt med stor omhu og har som erklæret mål at give børnene en rigtig god ferie.
På Sunwing kan dit barn aflevere sin sut i Mini Land og få et diplom på, at han eller hun har lagt sutten bag sig.
Børn i alderen 3-7 år kan deltage i sjove aktiviteter sammen med personalet i Mini Land - alt fra skattejagt til Lollo eller Bernies fødselsdagsfest!
Tilmelding sker via MySunwing og betaling foregår i receptionen.
Sang, dans og rytmik for store og små - kom og vær med, når Sunwings showteam arrangerer After Beach.
Flere aftener om ugen kan de små slå sig løs på dansegulvet til glad musik. Måske Lollo eller Bernie også kigger forbi.
Gå ikke glip af de festlige shows med Lollo & Bernie, vores krammeglade maskotter. Tag med Lollo & Bernie på ferie, hep på dem til strandkonkurrencen eller se deres spændende cirkusshow.
Læs mere om showprogrammet.
En aften om ugen er det børnenes tur til at stå på scenen og blive forvandlet til stjerner. De vælger en sang og får hjælp af vores showteam med at øve, finde kostumer og blive sminket - og så er det showtime!
Til familiegymnastik kan børn i alderen 3-7 år træne sammen med deres forældre. Vi hopper, danser og leger sammen til musik.
Familieyoga byder på kvalitetstid sammen og har fokus på bevægelse og glæde. For børn i alderen 4-7 år.
Vi synes, det skal være nemt at rejse med børn, og derfor har vi indrettet vores Sunwing Family Resorts med masser af børnevenlige detaljer.