Udflugter, Las Palmas

Gør din ferie endnu bedre med en udflugt eller to! Vores guider på rejsemålet har sammen med vores lokale samarbejdspartnere nøje udvalgt og sammensat et spændende udflugtsprogram. Vi følger løbende op på udflugterne og fornyer programmet, bl.a. på baggrund af spørgeundersøgelser, hvor du og andre gæster har mulighed for at komme med feedback. På den måde kan vi altid tilbyde spændende og interessante oplevelser.

Der er flere fordele ved at bestille en udflugt hos Spies. For det første er alle nødvendige forsikringer på plads, og alle sikkerhedskrav er opfyldt. For det andet er der helt klare og tydelige regler for ændringer og aflysninger og for hvad der indgår i prisen. Derudover ved du altid, hvor du skal henvende dig, hvis du får et problem eller er utilfreds med udflugten. Alt dette får du med i købet, når du bestiller din udflugt hos Spies.

Obs! Udflugtsprogrammet til og med sommeren 2021 er reduceret, og visse aktiviteter kan blive ændret med kort varsel pga. covid-19. Der kan f.eks. være krav om mundbind, eller et restaurantbesøg kan blive erstattet med en madpakke, som deltagerne får med på udflugten. Læs mere på rejsemålets lokale Mysite

.

Praktisk information om vores udflugter

Gran Canarias overraskelser

Gran Canarias overraskelser

Vi tager dig med på en tur fuld af overraskelser til øens nordlige og vestlige dele, hvor der venter en botanisk have, et vulkansk krater og et besøg i byen San Mateo. Frokost og drikkevarer indgår ikke. Udflugten kører oktober-april.

Læs mere Skjul

Vi har håndplukket nogle af øens bedste seværdigheder og krydret med lidt traditioner samt mad og drikke, for at du skal få et spændende miks af oplevelser væk fra de gængse turistruter.

Jardin Canario er en af øens mere ukendte botaniske haver. En svensk botaniker ved navn Erik Ragnar Svensson gjorde det til sin opgave at kortlægge den lokale flora på Gran Canaria. Dette arbejde resulterede i mere end 500 planter og blomster - og også 400 træer fik plads i samlingen. Alt dette blev dokumenteret og præsenteres i en smuk have, som virkelig er en fryd for øjet.

Vores næste stop er det vulkanske krater Bandama, som ligger 569 meter over havet. Med en bredde på 1.000 meter og en dybde på 200 meter opstår der en smuk farvekontrast mellem den sorte lavajord og alt det grønne, som vokser i og omkring krateret. Det får vi lejlighed til at forevige med kameraet under vores fotostop her.

For at dyrke det lokale lidt yderligere, besøger vi byen San Mateo, som i mange år har været stedet, man mødes og handler med lokale varer. I San Mateo er der mulighed for at spise frokost.

Sidste stop bliver byen Teror, der er øens religiøse centrum. Det ses bl.a. på den store basilika midt i byen, der huser Gran Canarias skytshelgen, Virgen del Pinjo.

Tag med og oplev selv, hvordan Gran Canaria overrasker.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side".

Mad og drikke:
Frokost og drikkevarer indgår ikke.

Husk at medbringe:
Gode sko og behageligt tøj. Vand, solcreme og lommepenge.

Tid:
Heldagsudflugt kl. 9.20-16.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.