En kystby med en lystbådehavn, hvide bygninger og en strand omgivet af klipper. (AI-genereret tekst)
Velegnet til træning

Rejser til Puerto de Mogán

Puerto de Mogán er en af Gran Canarias mest charmerende feriebyer og et oplagt valg for dig, der søger en fredelig og solsikker ferie i maleriske omgivelser.
Den lille fiskerby på øens sydvestkyst ligger langt fra de mere livlige ferieområder længere mod øst og byder på en afslappet stemning og smukke omgivelser. Den nyere bebyggelse er opført i harmoni med byens oprindelige karakter, og de hyggelige, bilfri gader er kantet hvidkalkede huse med farverige bougainvillea og andre blomster, der trives i det solrige klima.

Havneområdet er byens naturlige centrum, hvor farverige fiskerbåde ligger side om side med sejlbåde fra hele verden. I kvarteret omkring havnen snor små kanaler sig mellem husene, hvilket ar givet Puerto de Mogán tilnavnet 'Lille Venedig'.

Nattelivet i Puerto de Mogán er stille og roligt. Aftenerne tilbringes først og fremmest på de lokale restauranter, hvor du kan nyde lange og velsmagende middage i selskab med både andre turister og lokalbefolkningen.

Hvordan er stranden i Puerto de Mogán?

Stranden i Puerto de Mogán ligger midt i byen og er en fin og indbydende lille sandstrand. Den er relativt lavvandet og børnevenlig, og eftersom den lille badebugt er beskyttet af en mole, bliver bølgerne sjældent særligt høje her. Bliver du sulten eller tørstig, skal du ikke gå langt fra liggestolen for at komme til restauranterne og barerne langs strandpromenaden.

Kunne du tænke dig en strand med mere liv og aktivitet, kommer du nemt fra Puerto de Mogán til stranden i Taurito, hvor du blandt andet kan prøve jetski, dykning og kitesurfing. Der er heller ikke langt til de populære strande i Amadores og Puerto Rico.

De bedste hoteller i Puerto de Mogán

Rejser du med Spies, kan du bo på det indbydende og meget populære hotel Cordial Mogan Playa, som har flere pools og restauranter foruden en spaafdeling og en skøn have. Herfra tager det kun et par minutter at gå ned til stranden, havnen og det stemningsfulde aftenliv omkring marinaen.

Du kan også vælge det moderne hotel Radisson Blu Resort & Spa Mogán, der byder på både pools, restauranter, spaafdeling, motionsrum og et udendørs træningsområde med motionsbane. Hotellet ligger i rolige omgivelser cirka 1 km fra stranden og omkring 800 meter fra Puerto de Mogán.

Præcis som vores andre hoteller i Puerto de Mogán har Cordial Mogan Playa fået meget høje bedømmelser af vores tilfredse gæster.

Hvad kan man lave i Puerto de Mogán?

I Puerto de Mogán er der masser at opleve - især hvis du kan lide aktiviteter på vandet. Byen var oprindeligt en fiskerby, og derfor spiller havet stadig en stor rolle i mange af de ting, man kan give sig til. Du kan for eksempel tage med på fisketure og selv prøve at fiske, tage på bådture langs kysten eller tage på delfinsafari. Der arrangeres også sightseeingture til havs, hvor du oplever Gran Canaria fra en helt ny vinkel.

Fra havnen sejler der desuden glasbundsbåde flere gange dagligt. Her kan du følge livet under havoverfladen uden selv at skulle i vandet. Vil du have en endnu mere særlig oplevelse, kan du stige ombord i en rigtig ubåd, som tager dig ned i cirka 20–25 meters dybde, hvor du kan opleve havbunden helt tæt på.

Puerto de Mogán er også en oplevelse i sig selv med sin charmerende havn, huse pyntet med blomster og hyggelige stræder. Har du lyst til at udforske området omkring byen, er der flere spændende udflugtsmål i nærheden. I Cañada de los Gatos kan du se arkæologiske levn fra en bosættelse fra tiden før spanierne med ruiner, grave og grotter, og cirka syv kilometer derfra ligger Molino de Viento - en gammel vindmølle, som i dag er museum og giver et indblik i øens historie.

Hvordan kan jeg rejse til Puerto de Mogán?

Du kan rejse til Puerto de Mogán året rundt med Spies. Vælg mellem en komfortabel charterrejse på en eller to uger eller sammensæt din egen rejse, hvor du selv bestemmer, hvornår du vil rejse, og hvor længe du vil være afsted. Uanset hvordan du vælger at rejse, kan du bo på nogle af vores bedste hoteller, tage med på vores udflugter og benytte vores service på rejsemålet.

Spies' gæster om Puerto de Mogán

Tips og nyttig info
  • Charmerende fiskerby med bilfri gader
  • Lille, fin og indbydende sandstrand
  • Strandpromenade med en række restauranter og barer
  • Solsikkert rejsemål
  • Lokale restauranter i maleriske omgivelser
  • Meget tilfredse gæster
  • Rejser året rundt til Puerto de Mogan

Find din rejse til Puerto de Mogán

Om Puerto de Mogán

I Puerto de Mogán findes et lille shoppingcenter med blandt andet tøjbutikker, skoforretninger og parfumerier. De fleste andre af byens butikker ligger i centrum og langs stranden. Gå heller ikke glip af det store marked, der løber af stablen hver fredag på havnen.

Shopping uden for Puerto de Mogán

Et større og bedre udvalg finder du i hovedstaden Las Palmas, hvor der er både shoppinggader og en række shoppingcentre. Et andet alternativ er det store shoppingcenter Atlantico i Vecindario, halvvejs på vejen mod lufthavnen.

Marked

Fredag er markedsdag i Puerto de Mogán, hvor gaderne fyldes med mennesker fra hele Gran Canaria. Boderne strækker sig gennem hele byen, og her kan du købe alt, hvad feriehjertet begærer. Et godt tip er at komme tidligt om morgenen, før det bliver for varmt, og de bedste varer bliver udsolgt.

Strand
Mad, drikke og natteliv
Shopping
Træning
Aktiviteter og seværdigheder
Udflugter
Sådan kommer du omkring
Fakta
Kort
Fly og transfer
Vejr og klima
Vejret i marts19°14°