Strand med bygninger og bjerge i baggrunden. (AI-genereret tekst)

Rejser til Los Cristianos

Los Cristianos på Tenerifes sydkyst byder på fine sandstrande, lejlighedshoteller tæt på stranden og et mere afslappet ferieliv end i nærliggende Playa de las Américas.
Los Cristianos er en fredelig og hyggelig ferieby på Tenerifes sydkyst med kort transfer fra lufthavnen. Rejsemålet byder på fine strande, hyggelige restauranter, gode muligheder for at spille golf og spændende udflugtsmål i nærheden. Selv om Los Cristianos er vokset sammen med Playa de las Américas, har byen bevaret sin egen, lidt roligere karakter. Her er stemningen mere kanarisk med caféer, spanske restauranter og små butikker. Meget af ferielivet foregår omkring strandene, den palmekantede strandpromenade og byens levende centrum, der for en stor dels vedkommende er bilfrit.

Lejlighedshoteller tæt på stranden

Mange af Spies' hoteller i Los Cristianos er gamle kendinge, som gæsterne vender tilbage til år efter år. Et af dem er Don Jose, der ligger på strandpromenaden. Et andet er Solmar, som også har haft mange tilfredse gæster gennem årene. Hotellet tillbyder komfortable lejligheder, hvor du kan slappe af og nyde det spanske hverdagsliv. Får du lyst til en dukkert, skal du blot krydse strandpromenaden, så står du med fødderne i det varme sand.

Hvordan er strandene i Los Cristianos?

På hver sin side af havnen i Los Cristianos ligger to af byens strande. Den største er Playa de las Vistas, som ligger i retning af Playa de las Américas og er en bred sandstrand med god plads til både at bade og nyde solen. Playa de Los Cristianos ligger midt i byen, lige ved havnen og strandpromenaden.

Imponerende Teide

Tenerife har meget at byde på uden for feriebyerne, og fra Los Cristianos er det nemt at tage på udflugter rundt på øen. Bag byen rejser bjergene sig med grønne bakketoppe og imponerende bjergkamme. Mest imponerende er den udslukte vulkan Teide, der med sine 3.718 meter er Spaniens højeste bjerg. Med en lejebil kan du udforske øen i dit eget tempo og nemt komme rundt til seværdighederne og golfbanerne på det sydlige Tenerife.

Spies' gæster om Los Cristianos

Tips og nyttig info
  • Fine sandstrande
  • Lejlighedshoteller tæt på stranden
  • Kort transfer
  • Lang strandpromenade
  • Restauranter
  • Tæt på Playa de las Américas

Find din rejse til Los Cristianos

Om Los Cristianos

Strand
Mad, drikke og natteliv
Shopping
Træning
Aktiviteter og seværdigheder
Udflugter
Sådan kommer du omkring
Fakta
Kort
Fly og transfer
Vejr og klima
Vejret i november20°18°

Rejseforslag og tilbud på rejser til Los Cristianos