En strandpromenade med palmer og hav i baggrunden. (AI-genereret tekst)

Rejser til Tenerife

På en rejse til Tenerife kan du kombinere sydkystens strande og ferieområder med naturoplevelser, udflugter og charmerende Puerto de la Cruz på nordkysten.
Tenerife er en af De Kanariske Øer og et populært rejsemål for både familier, par og dig, der rejser uden børn. Takket være det milde klima er øen et populært rejsemål året rundt. Strandene er lige så fristende om vinteren som om sommeren, og den dramatiske natur byder på alt fra vulkanlandskabet omkring Teide til de grønnere områder på den nordlige del af øen. Her kan du kombinere sol og strandliv med vandreture, golf, vandlande, vingårde, shopping og restaurantbesøg. Og som om det ikke var nok, har Tenerife også hoteller for enhver smag, uanset om du foretrækker et luksushotel, en enkel lejlighed eller noget derimellem.

Hvor kan man shoppe og gå på restaurant på Tenerife?

Der er gode restauranter og spændende butikker overalt på Tenerife. Et godt tip er at leje bil, så du kan køre lidt væk fra kysten og længere ind på øen. Her ligger masser af små familieejede restauranter, som serverer øens specialiteter og kanariske retter. Vil du shoppe, er der et stort udvalg af butikker i både Puerto de la Cruz og Tenerifes hovedstad Santa Cruz.

Rejser til Tenerife med børn

Tenerife er et oplagt rejsemål for børnefamilier med sine mange strande, gode bademuligheder, aktiviteter og store udvalg af børnevenlige hoteller. Rejser du til Tenerife med familien, anbefaler vi Sunwing Fañabé Beach, som ligger en kort gåtur fra stranden i Fañabé lidt nord for Playa de las Américas. Hotellet tilbyder komfortable lejligheder med plads til op til seks personer, sjove aktiviteter for både store og små og praktiske løsninger, der gør ferien nemmere, blandt andet mulighed for at tilkøbe måltidspakker. På Tenerife tilbyder vi også vores børnevenlige Family Garden-hotel Coral Compostela Beach, hvor du kan tilkøbe All Inclusive. Her er der Lollo & Bernie til de yngste gæster, aktiviteter for hele familien og en buffetrestaurant, hvor alle kan vælge deres egne favoritter.

Hvordan er strandene på Tenerife?

Tenerife har både lyse sandstrande på sydkysten og strande med sort lavasand. Du kan bade ved Los Cristianos, Playa de las Américas og Costa Adeje og Fanabe Beach eller besøge de mørke lavastrande længere mod vest ved Los Gigantes. I Puerto de la Cruz ligger også de kendte saltvandsbassiner Lago Martiánez. Fra Los Cristianos til Costa Adeje er der desuden lange strandpromenader, som forbinder flere af ferieområderne på sydkysten.

Voksenhoteller på Tenerife

Hvis du skal rejse til Tenerife uden børn, anbefaler vi, at du tager et kig på et af vores Sunprime-hoteller i Playa de las Américas. På Sunprime Coral Suites & Spa bor du centralt i Playa de las Américas, kun en kort gåtur fra stranden, og på Sunprime Ocean View bor du lige uden for centrum, tæt på den fine strand Playa de Troya. På begge hoteller kan du se frem til en afslappende ferie med spaafdeling, motionsrum og opvarmet pool, og skal ferien være ekstra bekvem, kan du bestille en af vores måltidspakker, f.eks. Sunprime Inclusive. I Playa de las Américas ligger også LiveEz Coral California - et hotel med rolig stemning, fokus på komfort og kort afstand til restauranter, strand og aftenliv. Vil du spille golf i ferien på Tenerife, er San Miguel de Abona et godt valg med flere golfbaner i nærheden og roligere omgivelser end i Playa de las Américas.

Golf og udflugter på Tenerife

Tenerife har flere golfbaner, og takket være det milde klima er øen et populært rejsemål for golfspillere, især i vinterhalvåret. Når du rejser med Spies, kan du også leje en bil hjemmefra, så du kan opleve mere af øen. Et af Tenerifes mest kendte udflugtsmål er Teide, som er Spaniens højeste bjerg. På vejen derop ændrer landskabet sig fra ferieområderne langs kysten til det dramatiske vulkanlandskab i Teide Nationalpark.

Spar op til 2.000,- på vinterrejser

Lige nu sparer du op til 2.000,- pr. bestilling på udvalgte charterrejser i marts og april. Bestil senest 22. oktober.

Rejseforslag og tilbud på rejser til Tenerife

Rejseforslag og tilbud på rejser med rutefly til Tenerife

Sport og træning på Tenerife

På Tenerife er der gode muligheder for at holde en aktiv ferie med blandt andet golf, vandring og cykling. Her tilbydes også et stort udbud af forskellig slags vandsport.

Cykling

Tenerife har et spændende og varieret landskab til en cykelferie, uanset om du vil motionere i højt tempo eller køre rundt og se dig omkring i fred og ro. Lejer du en cykel, kan du i nogle tilfælde få den leveret til hotellet, og du bestemmer selv, hvor mange dage du vil have den.

Golf

Spiller du golf, er Tenerife et godt valg til ferien. I området omkring Los Cristianos og Playa de las Américas findes mange flotte baner med både 9 og 18 huller. Her er et par eksempler:

Golf del Sur
Tenerifes mest kendte og komplette golfanlæg med tre 9-hullers sløjfer, som omkranses smukt af sort vulkansand, kløfter og kaktusser.

Golf Las Américas
Fantastisk 18-hullers bane næsten midt inde i Playa de las Américas. Banen er bygget på en skråning med smuk udsigt over by, strand og hav. Som en kulisse bag banen troner mægtige bjerge, som skærmer for kraftige vinde. Her findes desuden et fint klubhus med restaurant.

Amarilla Golf
Smuk golfbane med 18 huller. Her spiller du golf i smukke omgivelser, og banen er velegnet til både erfarne spillere som nybegyndere.

Surfing

Tenerife er kendt blandt surfere, og på øen arrangeres store konkurrencer, også internationale. Den mest kendte strand blandt windsurfere er El Medano på sydkysten. På den nordlige del af øen er der også flere gode strande til surfing. I Puerto de la Cruz flokkes unge til både Playa Martiánez , Playa Jardín og Playa Bollullo med deres boogie boards, og de rigtige surf-entusiaster valfarter til byen Taganana på Anaga-halvøen nord for Santa Cruz. Fra Playa del Socorro kan man surfe 365 dage om året, da der altid blæser kraftige vinde fra nord, hvilket giver bølger på op til otte meter. Fra juli til september arrangeres der regionale og nationale konkurrencer i både surfing, longboards og boogie boards. Der er både en bar og restaurant på stranden, som man nemmest kommer til med bus til Los Realejos og derfra med taxi.

Vandring

Der er mange vandrestier på Tenerife. Masca-kløften byder på lidt sværere terræn, men er en fantastisk naturoplevelse og helt sikkert anstrengelserne værd. Lettere terræn findes i nationalparken Anaga, hvor du kan se Tenerife fra sin grønneste side i et roligt tempo. Gå heller ikke glip af nationalparken Las Cañadas, som er et af verdens største vulkankratere beliggende 2.200 meter over havet.) Området minder om et månelandskab med stenformationer og unik bevoksning. Om vinteren ligger der sne på toppen af Teide, men om sommeren står træer og blomster i fuldt flor. Hvis du vil læse om vandrestierne, har naturstyrelsen på Tenerife lavet en brochure med relevant og intressant information. Visse vandrestier er svære med niveauforskelle og kræver god kondition, mens andre er velegnede til alle, uanset fysik. Medbring gerne en let rygsæk med madpakke og vand, og husk også et kort over området samt lunt tøj, da vejret i bjergene er meget omskifteligt, og det hurtigt kan blive koldt.

Strand
Mad, drikke og natteliv
Shopping
Træning
Aktiviteter og seværdigheder
Sådan kommer du omkring
Fakta
Fly og transfer
Vejr og klima
Vejret i oktober22°19°

Oplev vores rejsemål

Se vores destinationer på kortet.

Vis kort
Strand med bygninger og bjerge i baggrunden. (AI-genereret tekst)

Los Cristianos er et roligt rejsemål med fine strande, hyggelige restauranter og gode golfbaner. Alt er samlet omkring stranden, den palmebevoksede strandpromenade og byens levende centrum.

Læs mere
Ved kysten rejser store bjergklipper sig ved siden af byen. (AI-genereret tekst)

Los Gigantes er en charmerende badeby med masser af liv, men stemningen er alligevel intim og hyggelig. Omgivelserne byder på et stort net af vandrestier til dig, der gerne vil være aktiv på ferien.

Læs mere
Sandstrand med mange blå parasoller, havet og bygninger i baggrunden. (AI-genereret tekst)

Playa de las Américas er en moderne og velholdt badeby på øens solsikre sydkyst. Her er alt, hvad du kan forvente dig af strande, shoppingmuligheder, aktiviteter, restauranter, barer og natklubber.

Læs mere
Billede af en sandstrand med to liggestole under en halmparasol samt personer, der går langs vandet. (AI-genereret tekst)

Costa Adeje og Fañabé Beach er et familievenligt rejsemål med børnevenlige strande, et stort udvalg af restauranter og aktiviteter, gode shoppingmuligheder og et behageligt klima året rundt.

Læs mere
Flerfarvede bygninger ved en klippe nær havet. (AI-genereret tekst)

Playa Paraiso ligger på vestkysten - tilpas langt fra mylderet i de store feriebyer, men dog så tæt på, at du nemt kan komme dertil. Her bor du i fredelige omgivelser med alt inden for rækkevidde.

Læs mere
Udsigt over en by med en kyststrækning ved havet og bjerge i baggrunden. (AI-genereret tekst)

Puerto de la Cruz på Tenerifes nordlige kyst er et af øens mere autentiske rejsemål. Når du rejser hertil, bliver du mødt af klassisk kanarisk bystemning, gammeldags charme og enorme havvandspools.

Læs mere
Kystby med stenede klipper og en bjergformation ved havet. (AI-genereret tekst)

San Miguel de Abona ligger lidt væk fra de store veje - et godt rejsemål for dig, der ønsker en rolig ferie. Rejsemålet er populært hos golfspillere, der kommer for at spille på de nærliggende baner.

Læs mere
Udendørs servering med parasoller og mennesker, der spiser ved borde, omgivet af træer og bygninger. (AI-genereret tekst)

Tenerifes hovedby er en hyggelig storby med både butikker, restauranter og seværdigheder, så kunne du tænke dig en rejse med både badeliv og shopping, bør du overveje Santa Cruz.

Læs mere

Vores egne tips og anbefalinger til Tenerife

Par vandrer på Tenerife
Spies guiderne
svarer på alt

Alt du skal vide om Tenerife

Santa Cruz
Eksperternes tips

En insiders guide til Tenerife

Christian har boet på Tenerife og er en ægte ekspert på den smukke kanariske ø. Her deler han ud af alt det, der måske ikke bliver anbefalet som det første – men som burde blive det.

Surfing på Tenerife
Eksperternes tips

Surf på Tenerife

Tenerife har rigtig forhold for surfere året rundt. De største bølger får du fra oktober til marts, mens vinden ofte er bedst om sommeren. Vores rejse- og surfekspert, Petter, guider dig til de bedste surfspots på Tenerife.

Ølsmagning. Foto: Lafkas Brewery
Eksperternes tips

Specialøl og mikrobryggerier

Interressen for specialøl er stigende, og selvom du er sydpå kan du sagtens finde lokale mikrobryggerier, der byder på lidt mere end blot en masseproduceret pilsner. Christian er ølentusiast og her guider han dig til lokale bryggerier på Kreta, Cypern og Tenerife.