Udflugter, Puerto de la Cruz

Gør din ferie endnu bedre med en udflugt eller to! Vores guider på rejsemålet har sammen med vores lokale samarbejdspartnere nøje udvalgt og sammensat et spændende udflugtsprogram. Vi følger løbende op på udflugterne og fornyer programmet, bl.a. på baggrund af spørgeundersøgelser, hvor du og andre gæster har mulighed for at komme med feedback. På den måde kan vi altid tilbyde spændende og interessante oplevelser.

Der er flere fordele ved at bestille en udflugt hos Spies. For det første er alle nødvendige forsikringer på plads, og alle sikkerhedskrav er opfyldt. For det andet er der helt klare og tydelige regler for ændringer og aflysninger og for hvad der indgår i prisen. Derudover ved du altid, hvor du skal henvende dig, hvis du får et problem eller er utilfreds med udflugten. Alt dette får du med i købet, når du bestiller din udflugt hos Spies.

Obs! Udflugtsprogrammet til og med sommeren 2021 er reduceret, og visse aktiviteter kan blive ændret med kort varsel pga. covid-19. Der kan f.eks. være krav om mundbind, eller et restaurantbesøg kan blive erstattet med en madpakke, som deltagerne får med på udflugten. Læs mere på rejsemålets lokale Mysite

.

Praktisk information om vores udflugter

Glasbundsbåden Royal Delfin

Glasbundsbåden Royal Delfin

Se Tenerifes smukke natur fra havet.

Læs mere Skjul

Båden Royal Delfin forlader havnen i Puerto de Colón og tager os med ud på Atlanterhavet. Vi følger kystlinjen nordpå og får Tenerife at se fra en anden side. Nyd stilheden til havs oppe på soldækket eller begiv dig ned under dæk og se ud i vandet gennem panoramavinduerne under vandlinjen. Kaptajnen garanterer, at du kommer til at se hvaler eller delfiner. Når du bliver sulten, serveres der frokost, og drikkevarer indgår under hele sejlturen. En tur med Royal Delfin passer til alle, både børnefamilier og andre. Der er god plads ombord, og der er meget at se og opleve.

Mad og drikke:
En let frokost og drikkevarer (øl, sangria, sodavand og vand) under hele sejladsen. Prisen gælder for den kortere tur (3 timer) og fra rejsemålene på sydkysten. Prisen er højere fra Puerto de la Cruz (kun udflugter af 4½ times varighed).

Tid:
3 eller 4½ time.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide.

Husk at medbringe:
Badetøj, håndklæde, skiftetøj, solcreme, kamera og solbriller.

Øvrigt:
I tilfælde af dårligt vejr kan bådturene blive aflyst, og af og til kan vi desværre ikke oplyse om dette før end lige før afgang. Ombord kan man købe souvenirer samt fotos fra turen.

UNESCO-turen (kan bestilles hjemmefra)

UNESCO-turen (kan bestilles hjemmefra)

Denne heldagsudflugt tager dig med til to af de vigtigste seværdigheder på Tenerife, som begge er med på UNESCOs verdensarvsliste, nemlig nationalparken Teide og den gamle hovedby La Laguna. Udflugten kører 30/9-17/4.

Læs mere Skjul

En herlig dag med en god blanding af natur og kultur, hvor vi lægger ud med at besøge Tenerifes stolthed og Spaniens højeste punkt; vulkanen Teide. I løbet af dagen kommer vi til at opleve flere forskellige klimazoner. Det er fascinerende at se, hvordan naturen ændrer sig undervejs. På vejen op hører vi om Tenerifes og vulkanens historie.

Vi forlader hotelområderne for at køre gennem små spanske byer, hvor man dyrker alt fra kartofler til vindruer. Vi når pinjeskovene og hører mere om deres betydning, og siden kører vi ned i et af verdens største vulkankratre, som mere minder om et sterilt månelandskab men med lavaens former og farver.

Svævebanen starter i 2.356 meters højde. Hvis vejret tillader det, kan du køre med svævebanen helt op til 3.555 meters højde. Dette indgår ikke i udflugtsprisen men kan tilkøbes. Her fra har du en strålende udsigt både over nationalparken og over flere af de omkringliggende kanariske øer.

Vi fortsætter derefter ned mod Tenerifes første hovedby, universitetsbyen San Cristobal de La Laguna. Byen byder på smukke eksempler på klassisk arkitektur fra kolonitiden, og her kan du opleve det moderne og det traditionelle side om side. Her får du lidt tid på egen hånd og kan slentre rundt i de smukke gader, inden vi kører tilbage mod Puerto de la Cruz.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side".

Mad og drikke:
Indgår ikke.

Entré:
Svævebanen indgår ikke i prisen men kan tilkøbes for ca. 27 euro for voksne og ca. 13,50 euro for børn. Billetter til svævebanen skal forhåndsreserveres eller købes af Spies-guiden samtidig med, at du bestiller udflugten.

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 8-15.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Husk at medbringe:
Gode spadseresko og lunt tøj da der er koldt i cirka 2.250 meters højde (svævebanen når op i 3.550 meters højde) samt en flaske vand, kamera og penge til svævebanen.

Øvrigt:
Svævebanen kan blive påvirket af vejr og vind, og hvis det blæser for meget, bliver den lukket. Hvis du er gravid eller har problemer med hjertet, kan du ikke køre med svævebanen, da dette kan medføre visse helbredsrisici på grund af højden.

Vandring i Anaga

Vandring i Anaga

Vandretur i hjertet af Anaga-skoven - den grønneste del af Tenerife.

Læs mere Skjul

Når du kommer til det her grønne landskab, får du svært ved at forstå, at du stadig befinder dig på samme ø. Vandreturen starter i 600 meters højde, hvor vi går gennem noget, der bedst kan beskrives som en eventyrskov. Vi går ad stier omgivet af træer og grene, der danner en tunnel af løv. Fuglene kvidrer, og du indånder den friske luft i øens ældste skov.

Turen er cirka seks kilometer lang, og på vejen kommer vi forbi forskellige vegetationszoner, hvor guiden sætter os ind i, hvad der er helt særligt og karakteristisk for hver zone. Vi går i et roligt og behageligt tempo, og der bliver god tid til at tage nogle fine billeder og nyde naturen undervejs.

Efter turen får du mulighed for at smage en række traditionelle kanariske delikatesser. Denne udflugt er perfekt til dig, som holder af naturen. Og som holder af at vandre.

I prisen indgår:
Bustur og guide.

Tid:
Ca. kl. 8-15.30.

Udflugtsledelse:
En skandinavisk- og engelsktalende guide.

Husk at medbringe:
Solbriller, solcreme og vandresko. Varmere og praktisk tøj, da temperaturen ændrer sig en del, når vi kommer til bjergområdet.

Tenerife rundt (kan bestilles hjemmefra)

Tenerife rundt (kan bestilles hjemmefra)

En indholdsrig tur rundt på øen, hvor du får meget at se på kort tid. Der indgår ingen måltider. Udflugten kører 30/9-17/4.

Læs mere Skjul

Vi har skabt en nyklassiker, en ny favorit! Her får du chancen for at opleve mere af Tenerife på kortere tid – og vi har sørget for, at prisen er rigtig god.

Vores tur starter med, at vi kører mod øst og ned mod byen Candelaria. Her besøger vi den berømte kirke, hvor pilgrimme valfarter til i august måned. Vi fortsætter ud på motorvejen og begiver os hurtigt ned til sydkysten. Undervejs hører vi om, hvordan turismen har udviklet sig på øen - fra starten af hvor det meste foregik på den nordlige del af øen til at blomstre fuldt ud på den sydlige del. Her gør vi et stop hos vores partner Purowool, som byder på en tidlig frokost og en interessant præsentation, inden turen går videre.

Vi fortsætter turen i retning mod vestkysten. Her bliver vejene smallere og mere snoede, og naturen varierer mellem høje bjerge og dybe dale. Inden turen går tilbage til Puerto de la Cruz, benytter vi lejligheden til at foretage nogle interessante stop undervejs, blandt andet i de kendte byer Masca og Garachico.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille allerede hjemmefra enten samtidig med, at du bestiller din rejse eller på "Min side".

I prisen indgår:
Transport og guide (frokost indgår ikke).

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 9-18.45.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Husk at medbringe:
Spadseresko, en flaske vand og kamera.