Hoteller (225)

Rejser til Frankrig

En rejse til Frankrig kan være lige det, du ønsker, den skal være. Storbyferie i Paris, eventyr i Disneyland, strandliv på rivieraen, Formel 1 i Monaco eller skiløb i De Franske Alper? Du vælger.

Når du bestiller din rejse til Frankrig hos Spies, kan du vælge blandt alt det bedste, Frankrig har at byde på. Skal du rejse med børn, er det sikkert Disneyland Paris, der trækker - måske kombineret med en weekendrejse til Paris. Du kan også vælge blandt flere forskellige rejsemål langs Den Franske Riviera, eller hvad med en Formel 1-rejse til Monaco? Spies tilbyder også rejser til Korsika, hvor du får en ferie med dramatisk natur, spændende mad og fremragende strande.

Weekendrejser til Frankrig

Frankrig er det perfekte land at rejse til på en weekendrejse, både takket være den relativt korte flyrejse og landets enorme bredde. Besøg landets vidunderlige hovedstad på en romantisk weekend, rejs på en komprimeret sol- og strandferie til Korsika eller kombinér by og strand på en weekend i Nice. Frankrig har meget at tilbyde, men lader du det være op til børnene, vil valget med garanti falde på Disneyland Paris.

Sol og strand i Frankrig

Takket være middelhavsklimaet langs Den Franske Riviera og på Korsika kan du glæde dig til varme og solsikre sommertemperaturer. Fantastiske sandstrande, trendy natteliv, kulturelle events og museer; vores rejser til Frankrig har meget mere at byde på end bare sol og strand - og da du flyver med rutefly, når du rejser med os, kan du helt selv bestemme rejselængden.

Den franske køkken

Det franske køkken er ikke bare berømt; det er legendarisk. Har du først én gang rejst til Frankrig, vil du forstå hvorfor, og det har gennem tiderne kastet så mange anerkendelser af sig, at den franske gastronomi er blevet indskrevet som immateriel kulturarv på UNESCOs verdensarvsliste. Vil du prøve klassiske specialiteter på rejsen til Frankrig, kan vi bl.a. anbefale Coq au vin, crêpes, løgsuppe, snegle og smagfulde franske oste. En gastronomisk rejse til Frankrig er selvfølgelig ikke komplet uden et bekendtskab med de fremragende franske vine. Frankrig er en af verdens største vinproducenter, og med vinregioner som Bordeaux, Côtes du Rhône og Champagne er placeringen længst fremme i det internationale vinfelt fuldt fortjent.

Find dit hotel
Vejr og klima
Hvornår er vejret bedst i Frankrig?
Klimaet i Frankrig varierer afhængigt af, om du befinder dig på Den Franske Riviera eller inde i landet. Den Franske Riviera har middelhavsklima med tørre, varme somre og mildere vintre. Paris har et mere jævnt klima året rundt, som i en vis grad minder om det, vi har i Norden blot varmere.

Den Franske Riviera

Højsæsonen på Den Franske Riviera og på Spies' rejsemål Antibes, Juan les Pins, Cannes, Nice og Grasse ligger fra maj til oktober. Her ligger dagtemperaturen på 20-27 grader, og aftenerne er lune. Det er varmest i juli og august, hvor det også regner mindst. Juni og september er behageligt varme med ca. 25 grader i luften og 20 grader i vandet. December, januar og februar er de koldeste måneder, men temperaturen falder sjældent til under 13 grader om dagen. I marts tyvstarter foråret, og temperaturen stiger til ca. 17 grader i april. Om efteråret holder varmen ved længe med ca. 17 grader om dagen i november.

Paris

Højsæsonen i hovedstaden går fra foråret til efteråret, hvor det begynder at blive køligere. Gennemsnitstemperaturen fra maj til september ligger på 20-25 grader med køligere aftener. Sommeren er den tørreste periode i Paris, men det er mere almindeligt med regn her end på Den Franske Riviera. Om vinteren, dvs. december, januar og februar, falder dagtemperaturen i Paris til ca. 7 grader, og om natten kan temperaturen falde til ned mod 0 grader. Foråret kommer rigtigt i gang i april med ca. 16 grader, og samme temperaturer oplever man, når efteråret sætter ind i oktober.
Pas og visum
Du skal altid medbringe dit pas på rejsen, uanset om du rejser inden for eller uden for EU. Inden afrejse er det vigtigt, at du selv tjekker, hvilke regler der gælder for netop dit rejsemål. Nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i op til 6 måneder efter hjemrejsen. Der kan også være særlige visumregler afhængigt af rejsemål, rejsens længde, eller hvis du ikke har dansk pas. Du finder information på Udenrigsministeriets hjemmeside. Vi anbefaler, at du kontakter det pågældende lands ambassade/konsulat direkte, hvis du har spørgsmål til reglerne. Vær opmærksom på, at du nægtes indrejse, hvis reglerne for passets gyldighed, dansk fremmedpas eller visum ikke overholdes.

Rejser til Frankrig

Den Franske Riviera byder på strandliv af høj klasse, masser af kulturoplevelser, eksklusive natklubber og luksusbutikker. Med Spies kan du også bestille en formel 1-rejse til Monaco.
Antibes/Juan les Pins
Juan les Pins er en klassisk badeby med et moderne forlystelsesliv.
Cannes
  • Børnevenligt
  • Mad & Drikke
  • Natteliv
Cannes er andet end filmfestivaler og luksusshopping. Spies har også et familievenligt lejlighedshotel - Citadines Croisette Cannes.
Nice
Hos Spies kan du bestille både familievenlige hoteller og lejebil i Nice. Et velegnet ferierejsemål for både store og små.
Flere rejsemål i Frankrig
Disneyland® Paris
  • Børnevenligt
Disneyland® Paris. Spies har rejserne, hotellerne og de gode priser.
Paris
På en weekendtur til Paris kan du nå at opleve meget af den populære kulturmetropol. Glæd dig til verdensberømte seværdigheder, lækker fransk mad og god shopping.

Find din rejse til Frankrig