Lille kystvig med klipper, træer og både på vandet. (AI-genereret tekst)

Rejser til Parga-området

Rejs til det naturskønne Parga-område, hvor tempoet er langsomt og afslappet. Den græske atmosfære gennemsyrer alle Spies' rejsemål langs kysten
Langs Grækenlands skønne vestkyst i regionen Epirus tilbyder Spies rejser til den charmerende kystby Parga, naturskønne Sivota, maleriske Ammoudia og den lokale badeby Paleros lidt længere mod syd. Du lander i lufthavnen i Preveza. Har du svært ved at vælge, kan du kombinere flere rejsemål i ferien eller vælge en kombinationsrejse til Nidri på øen Lefkas, som ligger lige ud for Paleros.

Hvor bor man bedst i Parga-området?

På vores rejsemål i Parga-området bor du godt, og vi tilbyder både små, hyggelige hoteller som Lemon Tree og større, mere luksuriøse hoteller ved stranden som Lichnos Beach. Hotellerne i Parga er små og ofte familieejede, men flere har faciliteter som pool, restaurant og bar. De fleste ligger i centrum eller tæt på Pargas livlige havnepromenade og små gader. I Ammoudia og Sivota bor du tæt på stranden i rolige omgivelser, mens Paleros er en mindre by med et mere lokalt præg. Rejsemålene i Parga-området er præget af en venlig og lokal stemning – måske er det netop derfor, at Parga er et af Spies' mest populære rejsemål.

Strandliv og restauranter i Parga-området

Uanset hvilken by, du vælger at rejse til, kan du se frem til skønne strande og masser af tilbagelænet strandliv. Ofte ligger der en eller flere strande både inde i centrum og uden for byen, så du har mulighed for at variere dine strandbesøg. Krioneri og Valtos er nogle af de mest populære strande i det centrale Parga, mens den fine sandstrand Lichnos ligger et stykke vej uden for centrum. Vil du udforske små badebugter, kan du tage en taxibåd til mere afsidesliggende strande eller selv køre langs kysten. Efter en dag ved vandet kan du slå dig ned på en af de lokale tavernaer, og i Parga-området er der noget for enhver smag. Det græske køkken byder på mange gode retter, og det største udvalg af butikker, restauranter og natteliv finder du i Parga.

Hvad kan man se i Parga-området?

Parga-området er spækket med spændende udflugtsmål og rejseoplevelser. Du kan for eksempel besøge nabolandet Albanien eller deltage i en af Spies' udflugter til sagnomspundne historiske områder og populære seværdigheder som Meteora og floden Acheron. Du kan også tage på bådtur eller leje en bil og udforske de smukke omgivelser på egen hånd. Parga-området strækker sig langs kysten ud mod Det Joniske Hav, hvor der findes smukke øer som Lefkas, Korfu og Paxos. Her er noget for alle temperamenter, uanset om du foretrækker sol og strand, historiske seværdigheder eller fascinerende naturoplevelser.
Tips og nyttig info
  • Fire rejsemål i Parga-området
  • Hoteller med høje gæstebedømmelser
  • Strande og små bugter
  • Spændende udflugter i Parga-området
  • Små og hyggelige hoteller

Oplev vores rejsemål