Om hotellet
Griya Santrian er et hyggeligt hotel i balinesisk stil beliggende i rolige omgivelser ved stranden i Sanur - kun den fine strandpromenade adskiller hotelområdet fra stranden. Hotellet ligger i en smuk, tropisk have og tilbyder pænt indrettede værelser samt tre dejlige poolområder med børnepool, liggestole og parasoller.
Hotellet har en dejlig spaafdeling samt flere restauranter med balinesisk mad og tilhørende barer, blandt andet en ved stranden, hvor du kan slå dig ned og nyde en forfriskning med udsigt over havet. Hotellet har også et lille motionsrum og tilbyder desuden cykeludlejning. I forbindelse med hotellet findes også et lille kunstgalleri med lokale kunstneres malerier.
Der pågår renoveringsarbejde i hotellets reception, restaurant og værelserne i Garden Wing. Arbejdet forventes at være færdigt 31. december 2025.
Øvrig information
Et beløb på 30-100 USD pr. ophold reserveres på dit kreditkort ved ankomsten som depositum for eventuelle ekstraudgifter eller skader. Beløbet skal være tilgængeligt under hele opholdet. Det samme beløb deponeres kontant i USD, hvis man ikke har et kreditkort.
- Bygget: 1972
- Renoveret: 2018 (dele af værelserne)
- Bygninger: 3
- Etager: 2
- Værelser/lejligheder: 128
- Elevator i bygningen med dobbeltværelser deluxe
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Bali, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Hotellets officielle klassificering er 3.







