Om hotellet
Apartments Putnik er et lille og charmerede, familiedrevet hotel med de svensktalende ejere Marko og Zdravka. Om sommeren driver de deres hotel, og om vinteren driver de en restaurant i Stockholm, så de ved udmærket, hvordan vi nordboere gerne vil have det i ferien. Og ganske rigtigt får de meget høje bedømmelser af Spies' gæster, som ofte fremhæver deres venlige, hjælpsomme tilgang og deres evne til altid at gøre lidt ekstra.
På hotellet er der en hyggelig restaurant, som også får høje bedømmelser. Men har du lyst til at prøve noget andet, ligger hotellet midt i Baska Voda, så du har kun få skridt til alt, hvad byen har at byde på af restauranter, barer og caféer.
Vil du opleve mere af den smukke kyst, kan Marko eller Zdravka vise dig, hvor busstoppestedet ligger, så du kan tage på udflugt til den historiske by Split. Undervejs på turen kan du nyde alle de smukke udsigter, der dukker op uden for bussens vinduer.
Putnik består af to bygninger og ligger tæt på både strand og centrum i Baska Voda. Hotellet tilbyder 1- og 2-værelses lejligheder til op til fire personer, og har findes også en bar samt en restaurant med servering af morgenmad, frokost og aftensmad.
Hvis du kan lide at være aktiv i ferien, er der et lille motionsrum på hotellet. Hvis du vil ud at se mere af omgivelserne, ligger Baska Voda inden for gåafstand fra hotellet. Her finder du en dejlig marina og strandpromenade med restauranter, barer og hyggelige caféer. Lige ved siden af ligger stranden med krystalklart vand. Hvis du er interesseret i at udforske andre dele af Kroatien, kan du bestille en udflugt med Spies eller tage på en bådtur til en af de nærliggende øer i den smukke skærgård.
Øvrig information
- Bygget: 2000
- Renoveret: 2017 og 2023 (nogle dele af visse badeværelser)
- Bygninger: 2
- Etager: 3 i den ene bygning og 4 i den anden
- Værelser/lejligheder: 32
- Elevator, delvis i forbindelse med begge bygninger, men ikke til den øverste etage i den ene bygning
- Reception kl. 7-22
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen mod betaling
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Gæster på kroatiske hoteller skal betale en hotelskat på ca. 2 EUR pr. person/nat. Rejser du med charterfly (en til fire uger), er hotelskatten indregnet i prisen, og du skal ikke betale yderligere. Rejser du med rutefly (valgfri rejselængde), betaler du hotelskatten direkte til hotellet ved ankomst eller afrejse.
Hotellets officielle klassificering er 3,5.






