Udflugter, Brela

Gør din ferie endnu bedre med en udflugt eller to! Vores guider på rejsemålet har sammen med vores lokale samarbejdspartnere nøje udvalgt og sammensat et spændende udflugtsprogram. Vi følger løbende op på udflugterne og fornyer programmet, bl.a. på baggrund af spørgeundersøgelser, hvor du og andre gæster har mulighed for at komme med feedback. På den måde kan vi altid tilbyde spændende og interessante oplevelser.

Der er flere fordele ved at bestille en udflugt hos Spies. For det første er alle nødvendige forsikringer på plads, og alle sikkerhedskrav er opfyldt. For det andet er der helt klare og tydelige regler for ændringer og aflysninger og for hvad der indgår i prisen. Derudover ved du altid, hvor du skal henvende dig, hvis du får et problem eller er utilfreds med udflugten. Alt dette får du med i købet, når du bestiller din udflugt hos Spies.

Praktisk information om vores udflugter

Dubrovnik (kan bestilles hjemmefra)

Dubrovnik (kan bestilles hjemmefra)

En heldagsudflugt med middelaldermystik og seværdigheder. Tag med til Dubrovnik og mærk historiens vingesus. Mad, drikke og entréer indgår ikke.

Læs mere Skjul

En ferie i Dalmatien er ikke fuldendt uden et besøg i Dubrovnik, den tidligere republik, som har været med på UNESCOs Verdensarvsliste siden 1979. Husfacader, gader og stræder og torve – de har alle oplevet byens lange historie og interessante fortid. I Dubrovnik kan man med rette tale om levende historie, og ved at tage med på vores udflugt, får du også chancen for at blive en del af den.

Busturen tager cirka 4½ time fra Split, 3½ time fra Brela, Baska Voda og Makarska og cirka 2½ time fra Gradac inkl. pause. Men det hele drejer sig bestemt ikke bare om transport! Vejen dertil er en af de smukkeste i Europa, og turen langs kysten er en nydelse. Mest imponerende er måske Kroatiens "lille Californien", Neretva-flodens delta, hvor der dyrkes appelsiner, vindruer og oliven. Vi benytter også tiden i bussen til at fortælle om en masse interessante ting om Dubrovnik.

Ved ankomsten til Dubrovnik bliver vi mødt af vores lokale guide, som tager os med på en interessant vandring ad byens gader og torve. Vi besøger bl.a. rektorpaladset, en af de få renæssancebygninger, der overlevede det store jordskælv, som ramte republikken i 1667.

Efter byvandringen, som er frivillig, men som varmt kan anbefales, har du cirka 2 ½ time (kan variere afhængigt af trafikken på udturen) på egen hånd. Den bedste måde at se Dubrovnik på, er ved at gå en tur på den tykke ringmur, som omgiver den gamle bydel. Dubrovniks store udvalg af caféer og restauranter indbyder til en lille pause og til at studere folkelivet. Byen har også et ret stort antal butikker, hvis du får lyst til at shoppe lidt.

Obs! Husk at medbringe passet.

Udflugtsprisen varierer afhængig af, hvilket rejsemål udflugten udgår fra. Udflugten gennemføres fra rejsemålene ved Makarskarivieraen og Split.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side".

Mad og drikke:
Der indgår ingen måltider.

Entré:
Der indgår ingen entréer.

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 7-20 og/eller ca. kl. 12-23.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide ombord i bussen.

River Rafting

River Rafting

En udflugt for den eventyrlystne! En tempofyldt tur i smukke omgivelser på floden Cetina. Der indgår ingen måltider.

Læs mere Skjul

River rafting er ikke bare for dem, der ønsker spænding, men også for dem, der vil nyde naturen i og langs Cetinafloden og omkring byen Omis. En begivenhedsrig dag for den eventyrlystne! Syv personer deler skæbne og eventyr ombord på en gummiflåde, og her gælder det om at ro og være der for holdet i båden - jo mere man ror og havner rigtigt ved vandfaldene, jo større bliver dagens adrenalinkick. Sikkerheden er høj, og alle bærer hjelm og redningsvest. I løbet af dagen kan man også vandre i grotter eller hoppe fra klipper direkte ned i det kolde vand. Det er desuden muligt næsten at blive vægtløs, når man flyder med vandet i redningsvesten og vælter frem i det hvide skum med benene først, for her går det stærkt, og man skal kunne værge sig mod klipperne, man møder undervejs.

Mad og drikke:
Indgår ikke, men efter raftingen er det muligt at købe lidt at spise og drikke.

Tid:
Lang halvdagsudflugt, ca. kl. 14-20. Fra Split ca. kl. 13-21.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende instruktør.

Husk at medbringe:
Robust tøj, som kan tåle at blive vådt, skiftetøj og kontanter til mad og drikkevarer.

Hemmeligheder bag bjergene - Imotski (kan bestilles hjemmefra)

Hemmeligheder bag bjergene - Imotski (kan bestilles hjemmefra)

Tag med på en fin, lille halvdagsudflugt til Imotski og nyd den smukke natur. Smagsprøver indgår.

Læs mere Skjul

Vi besøger Blue Lake og Red Lake, som formentlig har fået deres unikke form fra en underjordisk grotte, som er kollapset. Vi får chancen for at høre lidt om regionen, når vores skandinavisktalende guide tager os med gennem de smukke omgivelser længere ind i landet, hvor vi finder Imotski. Når vi er fremme på vingården, begiver vi os ned til vinkælderen, hvor vi bliver budt på nogle specielle vine fra regionen og får en kort præsentation af vingården samt vinene. Til vinen spiser vi ægte, dalmatisk prsut (lufttørret skinke) og lokal ost sammen med lidt hjemmebagt brød.

Udflugtsprisen varierer afhængig af, hvilket rejsemål udflugten udgår fra. Udflugten gennemføres fra Baska Voda, Brela, Makarska og Split.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side".

Mad og drikke:
Vin, prsut, ost, oliven og brød indgår.

Tid:
Halvdagsudflugt, ca. kl. 13.30-18.30.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Husk at medbringe:
Penge til køb af lokale kroatiske vine til at tage med hjem.

Mostar - Bosnien (kan bestilles hjemmefra)

Mostar - Bosnien (kan bestilles hjemmefra)

En heldagsudflugt til den historiske by Mostar, som byder på kultur og religion. Mad og drikke indgår ikke.

Læs mere Skjul

Dette område har oplevet mange historiske stridigheder igennem tiden, og overalt findes der tydelige spor efter kultur og religion både fra før og efter krigen.

Byen er mest kendt for sin pragtfulde bro, der styrtede sammen i 1993 som følge af borgerkrigen på Balkan. Den er siden er blevet restaureret. I 2005 kom Mostar med netop sin fantastiske bro, farvestrålende markeder, traditionelle kunsthåndværk, moskeer og typiske huse, som stammer fra den ottomanske periode, med på UNESCOs Verdensarvsliste. Mostar kaldes af og til også for lille Tyrkiet. På den ene side af broen ligger den kristne-ortodokse del, og på den anden side ligger den muslimske del. De to kulturer giver byen sin specielle atmosfære.

På vej til Mostar får vi også en fantastisk udsigt over Bacinasøerne og Neretvafloden.

Obs! Husk passet.

Udflugtsprisen varierer afhængig af, hvilket rejsemål udflugten udgår fra. Udflugten gennemføres fra rejsemålene på Makarskarivieraen.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side".

Mad og drikke:
Der indgår ingen måltider.

Entré:
Der indgår ingen entréer.

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 7-19.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Omis og Zadvarje lokalmarked (kan bestilles hjemmefra)

Omis og Zadvarje lokalmarked (kan bestilles hjemmefra)

En spændende dag i den gamle pirathøjborg Omis med tur på floden og besøg på et lokalt marked. Traditionel frokost indgår, drikkevarer kan tilkøbes.

Læs mere Skjul

Det lokale landbrug i Kroatien producerer rigtig meget både frugt og grønt. Som gæst i landet lægger man især mærke til det på de lokale markeder, som finder sted hver uge i flere byer rundt om i regionen. Vi begynder dagens tur med at besøge sådan et marked. Takket være den store mængde grøntsager, frugt, oliven, urter, oste og meget mere, lokker markedet med et stort udvalg, gode priser og ikke mindst god kvalitet. Du får sikkert ikke svært ved at finde noget, der frister. Spørgsmålet er blot, om det skal være en saftig vandmelon eller nogle lokale oliven fulde af smag.

Fra markedet kører vi til byen Omis, som opstod omkring Cetinaflodens munding. Engang i tiden var dette et tilholdssted for de frygtede Omis-pirater, som narrede forbipasserende handelsskibe ind i floden, hvor de blev indfanget og fik stjålet alle deres skatte og handelsvarer. Oven for Omis vogter det gamle fort og udposten Mirabella. Vi tager en tur med lokalguide i Omis for at se byen og de gamle bygninger. Omis' historie strækker sig tilbage til antikken, men de fleste bygninger er fra middelalderen.

Siden sejler vi på flodens krystalklare vand omgivet af grønne bjerge og klipper. Efter knap en time når vi vores frokoststed. Her bliver vi budt på en traditionel dalmatisk Peka, dvs. en simreret med kød og grønsager, som tilberedes i en gryde eller i et dybt, ildfast fad, som placeres i gløderne af et ildsted. Efter frokost er der tid til at bade i floden eller bare slappe af i den dejlige natur, inden bussen kører tilbage igen.

Vi kører tilbage med bussen ca. kl. 15. Efter busturen tilbage til Brela, har du ca. tre timer på egen hånd, inden båden sejler tilbage til Supetar.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side".

Mad og drikke:
Menu: bønnesuppe, peka med kalv og kylling, salat, brød og en dalmatisk dessert. Drikkevarer indgår ikke.

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 8-16.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide. Engelsktalende guide på byrundturen.

Husk at medbringe:
Badetøj, håndklæde og solcreme med høj solfaktor.

Krka-vandfaldene og nationalparken (kan bestilles hjemmefra)

Krka-vandfaldene og nationalparken (kan bestilles hjemmefra)

Dagens udflugtsmål er Krka-vandfaldene, som ligger i Krka Nationalpark og løber gennem 17 barrierer på vej mod havet. Mad og drikkevarer indgår ikke.

Læs mere Skjul

Om morgenen kører vi mod Split og videre til Krka Nationalpark, hvor turen fortsætter til selve vandrestierne. Der vil være god tid til at udforske omgivelserne, svømme i det klare flodvand, besøge et lokalt egnsmuseum, hvor man kan se, hvordan folk boede i gamle dage, spise frokost og slappe af i skyggen. På tilbageturen standser vi et sted, hvor det er muligt at lære de kroatiske delikatesser at kende, så du kan købe den lokale honning, lavendel, krydderier, vin og mange andre lækkerier med hjem.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side".

Mad og drikke:
Der indgår ingen måltider.

Entré:
Entré til nationalparken indgår.

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 7-17/18.

Husk at medbringe:
Badetøj og sandaler eller bekvemme gummisko eller vandresko.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide.

Øvrigt:
På grund af transfer med båd til fastlandet koster udflugten ca. 650 HRK for gæster, der bor på Brac.

Tur til toppen af Biokovo

Tur til toppen af Biokovo

En smuk tur op på en af de højeste bjergetoppe i Middelhavsområdet.

Læs mere Skjul

Vi starter med at køre et stykke op mod en af Kroatiens højeste bjergtoppe i nationalparken Biokovo. Undervejs standser vi og nyder den spektakulære udsigt over Makarska-rivieraen og skærgården udenfor.

Den sidste etape op vandrer vi til toppen af St. Jure (1.762 meter over havets overflade), som også er det højeste punkt ved middelhavsområdet.

Mad og drikke:
Indgår ikke.

Tid:
Morgentur: ca. kl. 8-14.40.
Aftentur: ca. kl. 17-22.40.

Husk at medbringe:
Solcreme, bekvemme sko og vand da der ikke er mulighed for at købe det undervejs.

Udflugtsledelse:
Autoriseret, engelsktalende bjergvandrer.

Canyoning i Cetina-floden

Canyoning i Cetina-floden

Cetina-floden har i tusindvis af år formet landskabet med sine elve, vandfald og massive vandmasser. Floden er områdets naturlige livsnerve og kendt for sin skønhed og uberørte natur.

Læs mere Skjul

Normalt ville man nok ikke kaste sig ud i en ekspedition langs de mere ufremkommelige dele af floden, idet det hidtil har været meget besværligt. Nu har man dog løst problemet ved at introducere aktiviteten Canyoning i Cetina-floden. Dermed får de fleste mulighed for at komme tæt på den mere utilgængelige del af naturen og flodens absolutte højdepunkter.

Canyoning betyder, at man ifører sig våddragt, redningsvest og hjelm. Sammen med de dygtige, kroatiske guider, som alle er medlemmer af den lokale redningstjeneste, bliver man ført gennem vandfald, små, naturlige søer, heftige elve, underjordiske passager og meget mere. Alt sker i eller tæt ved vandet, og ønsker man at udfordre sig selv, kan man hoppe fra klipperne undervejs.

En oplevelse som denne er helt unik for de fleste, og da fænomenet Canyoning er både nyt og usædvanligt, kan vi absolut anbefale, at du griber chancen, når du har muligheden. Dette bliver med al sandsynlighed en oplevelse, du aldrig glemmer.

Mad og drikke:
Der indgår ingen måltider.

Følgende indgår:
Sikkerhedsudstyr, våddragt, redningsvest og hjelm.

Tid:
Udflugten varer 4-5 timer inkl. transport til og fra floden. Tidspunktet for udflugtens start kan variere.

Udflugtsledelse:
Engelsktalende guide.

Øvrigt:
Badetøj, håndklæde og badesko eller gummisko skal medbringes. Udflugten har en aldersgrænse på 12 år. Udflugtsprisen varierer, alt efter hvilket rejsemål den udgår fra.

Hvar og Bol - to af Kroatiens perler (kan bestilles hjemmefra)

Hvar og Bol - to af Kroatiens perler (kan bestilles hjemmefra)

Kroatiens skærgård består af over tusind øer, hvoraf blot 50 er beboede. Hver af disse øer har sin egen karakter og sine egne højdepunkter; natur, arkitektur og kultur. Mad og drikkevarer indgår ikke.

Læs mere Skjul


På øen Hvar ligger byen af samme navn. Øen er officielt kendt som Kroatiens mest solrige ø, og det er et højdepunkt i sig selv. Den antikke by har flere seværdigheder, som absolut er værd at opleve. Den gamle katedral har fået sit navn efter byens skytshelgen Stefan, som regnes for den kristne tros første martyr. Katedralen er blot et af de steder, vi besøger under vores ophold på Hvar, og denne kirke er en af områdets ældste med rødder tilbage til 1300-tallet.

Øen Hvar er også kendt for sin lavendelproduktion. Det er rent faktisk en af områdets største indtægtskilder. Som de gamle romere udtrykte det: Rosen har hjertets duft, men lavendel er sjælens duft. Det kan man kun være enig i, når man fornemmer den betagende duft af lavendel, som hænger i luften over store dele af øen.

Dagen byder også på et stop på øen Brac. Her besøger vi den hyggelige lille by Bol, som har en lidt ældre feeling end de andre byer på Brac. Vi besøger naturligvis også den kendte Zlatni Rat-strand, der er berømt i hele Kroatien.

Bestil hjemmefra:
Denne udflugt kan du bestille hjemmefra sammen med rejsen eller via "Min side".

Mad og drikke:
Måltider indgår ikke. Der er godt med restauranter i Hvar. Frokostpause efter byrundturen.

Tid:
Heldagsudflugt, ca. kl. 7-19.

Udflugtsledelse:
Skandinavisktalende guide i bussen og engelsktalende guide i Hvar.

Øvrigt:
Eventuelle entréer indgår ikke.