Om hotellet
Radisson Blu Resort & Spa Split er et stilrent og elegant hotel med smuk udsigt over Adriaterhavet. Her bor du lige uden for Splits centrum, med både strand og hav inden for bekvem rækkevidde. Har du lyst til at komme ind til byens restauranter, seværdigheder og havnepromenade, kan du nemt komme dertil med lokalbus eller taxa.
Hotellet har et flot poolområde med liggestole og parasoller, og nede ved stranden er der flere steder, hvor du kan slappe af, samt en strandbar og et VIP-dæk. Har du lyst til at forkæle dig selv lidt ekstra, tilbydes der også massage ved havet. Radisson Blu Resort & Spa Split har flere restauranter og barer, herunder en buffetrestaurant og to a la carte-restauranter med inspiration fra det lokale køkken og Middelhavet.
Hvis du vil røre dig i ferien, kan du besøge hotellets motionsrum, og vil du have afslapning, kan du gå en tur i spaafdelingen. Her er der både sauna, dampbad og boblebad samt mulighed for at bestille velgørende spabehandlinger for krop og sjæl.
Radisson Blu Resort & Spa Split tilbyder moderne indrettede værelser i et stilrent, minimalistisk design – flere af dem med balkon og havudsigt.
Øvrig information
Hotellet kræver kopi af kreditkort som depositum ved check-in (et beløb på 50 EUR/værelse/nat skal være tilgængeligt under hele opholdet). Beløbet på 50 EUR/værelse/nat deponeres kontant, hvis man ikke har et kreditkort.
- Bygget: 2010
- Renoveret: 2015 (deluxe-værelser)
- Bygninger: 1
- Værelser/lejligheder: 250
- Elevator
- Reception med åbent døgnet rundt
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Gæster på kroatiske hoteller skal betale en hotelskat på ca. 2 EUR pr. person/nat. Rejser du med charterfly (en til fire uger), er hotelskatten indregnet i prisen, og du skal ikke betale yderligere. Rejser du med rutefly (valgfri rejselængde), betaler du hotelskatten direkte til hotellet ved ankomst eller afrejse.
Hotellets officielle klassificering er 4.



