Fushifaru Maldives

Fushifaru Maldives er et eksklusivt resort, der består af 49 lige så eksklusive villaer. Her kan du se frem til alle de bekvemmeligheder, du kan forvente dig af en rejse til Maldiverne.

Øen har et veludstyret motionsrum samt en fredfyldt spaafdeling, der giver afslapning for både krop og sjæl. Ud over roomservice døgnet rundt findes også to restauranter på Fushifaru; en med international mad og en med grillretter. Foretrækker du at spise i tosomhed eller i eget selskab, kan du vælge et valgfrit sted på øen, hvor der så dækkes op til et lækkert måltid - måske med tæerne i sandet og med udsigt til solnedgangen?

Der tilbydes også mange aktiviteter, vælg f.eks. blandt et stort udbud af vandsport eller oplev det spændende liv under havoverfladen på en snorkel- eller dykkertur.

Vil du forkæle dig selv lidt ekstra i ferien, kan du vælge at bo i en lækker villa med direkte adgang til havet fra terrassen, der også rummer liggestole og et boblebad.

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Øvrigt

Bygget 2017
49 værelser/lejligheder
Reception

Safe Travel

Driften af hotellerne samt visse faciliteter kan være afpasset efter gældende covid-19-restriktioner. Afpasningen sker på baggrund af instrukser fra de lokale myndigheder og for at gøre dit ophold på hotellet så trygt som muligt. Dette kan for eksempel betyde, at buffetmåltider i stedet serveres som tallerkenanretninger eller retter fra menu, og at faciliteter som pool, spaafdeling, spabehandlinger, motionsrum, børneklub, børneaktiviteter m.m. kan være begrænsede eller lukkede i visse tidsrum.

Skatter og afgifter

For børn under to år betales en skat på p.t. 6 USD pr. nat. Skatten betales direkte til hotellet. For gæster over to år er skatten indregnet i rejsens pris.

  • Aktiviteter indgår i All Inclusive
  • Ligger på stranden
  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Flere restauranter
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
Se pris og bestil
Hotelfakta
  • Pool
    Ja
  • Restaurant
    2 stk.
  • Bar
    Ja
  • Wi-fi
    Ja
  • Nærmeste strand/badested
    0 m
Sådan bor du

Rummelige og eksklusive villaer.

Tre typer:
Beach Villa Sunrise
(ca. 95 m²) til 2-3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.
Ligger på øens østside, så du kan nyde solopgangen over Det Indiske Ocean. Badeværelse både inde og ude.

Beach Villa Sunset
(ca. 95 m²) til 2-3 voksne eller to voksne og 2 børn.
Ligger på øens vestside, så du kan nyde solnedgangen over lagunen. Badeværelse både inde og ude.

Jacuzzi Water Villa
(ca. 120 m²) til 2-3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.
Ligger på pæle i havet og har en terrasse med boblebad samt en stige ned i havet.

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Vifte i loftet
  • Terrasse
  • Stor dobbeltseng kingsize
  • Fladskærms-tv
  • Roomservice
  • Safetyboks
  • Minibar mod betaling
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Bruser (indendørs og udendørs)
  • Badekar med bruser
  • Liggestole på terrassen

Ekstra opredninger

Hvis I er tre personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed på Maldiverne, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (to små dobbeltsenge grandlit, en eller to dobbeltsenge queensize eller en stor dobbeltseng kingsize) samt have fælles madras og sengetøj. Er I fire personer, kommer I til at dele to små dobbeltsenge grandlit, to dobbeltsenge queensize eller en stor dobbeltseng kingsize.

Mad og drikke

Ud over at spise i restauranterne kan du også vælge at få din middag serveret et valgfrit sted på øen. I så fald dækkes der op med bord og stole, så du kan få en skræddersyet madoplevelse på dit favoritsted.

  • Bar
  • International buffetrestaurant med morgenmad, frokost og middag
  • Grillrestaurant

Måltider på hotellet:

  • Morgenmadsbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenmads- og middagsbuffet)
  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Festmåltid indgår
  • Festmåltid indgår

All Inclusive

I tilkøbt All Inclusive på dette hotel indgår:

  • All Inclusive gælder fra check-in
  • All Inclusive gælder til kl. 12 på afrejsedagen
  • Morgenmad, frokost og middag i buffetrestauranten
  • Middag i grillrestauranten til en værdi af 45 USD pr. person - eventuel difference betales separat
  • Vand, sodavand, kaffe og te samt lokal og international øl, vin og spiritus kl. 10-24
  • Minibaren i villaerne - fyldes op hver dag
  • Aktiviteter:
    Én gruppeaktivitet/udflugt pr. person, f.eks. 2 timers skildpadde- eller delfintur, 4 timers ø-rundtur eller 1 times windsurfing

Hotellet ændrer til tider uden varsel på indhold og tider i All Inclusive. Aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten til hotellet.

Pool og strand
  • Pool
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder

Lidt forenklet kan man sige, at Maldiverne består af strande. Hotellerne ligger som regel på øer, der ikke er mere end 500 meter fra nord til syd, så du bor aldrig langt fra en strand. Sandet er generelt kridhvidt og finkornet, hvilket gør, at det ikke bliver så varmt, selv når solen er stærk. De fleste øer er omgivet af koralrev, hvilket gør snorkling nemt og blændende smukt, når man befinder sig i det krystalklare hav omgivet af hvidt sand, smaragdgrønne palmer og med en dybblå himmel som baggrund. Mange hoteller har dykkerinstruktører eller marinbiologer, som kan vejlede om alt det, man kan opleve under vandoverfladen - fra de godt 180 forskellige koralarter til søpølser og muræner.

Træning og aktiviteter

Fushifaru Maldives byder på uanede muligheder for dig, der gerne vil udforske det rige liv under havoverfladen. Paddle boarding, snorkling, dykning og ekspeditioner med semi-ubåd er blot nogle af de aktiviteter, du kan kaste dig ud i under dit ophold på øen.

Visse aktiviteter indgår, hvis du tilkøber All Inclusive - læs mere under Mad og drikke.

På hotellet findes også en marinbiolog, som forelæser om bevarelsen af det marine miljø og koralrehabilitering, og som også leder guidede snorkelture rundt om øen og på det nærliggende rev.

  • Motionsrum
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Massage mod betaling
  • Yoga mod betaling
  • Vandsport mod betaling
  • Dykkercenter (PADI) mod betaling
Beliggenhed og transfer
  • Hotellet ligger på stranden
  • Nærmeste strand/badested: 0 m
  • Nærmeste lufthavn: 150 km Malé

Lhaviyani Atoll
Telefon +960 662 0202
info@fushifaru.com

Transfer til Fushifaru Maldives er obligatorisk og foregår med vandfly. Transferen bestilles sammen med rejsen eller ved at ringe til os. Når du lander i Malé Lufthavn, vil repræsentanter fra hotellet stå klar til at hjælpe dig videre. Ventetid kan forekomme i lufthavnen, før transporten til hotellet.

Bagagen transporteres som regel med et andet fly, og den kan derfor ankomme til hotellet senere end gæsterne. Pak derfor de vigtigste ting i håndbagagen.

Ankommer du til Malé efter kl. 15.30, er du nødt til at bestille en overnatning på et hotel ved lufthavnen. Hvis dit fly afgår før kl. 9 på hjemrejsedagen, er det ligeledes nødvendigt med en overnatning på et hotel ved lufthavnen. Vi hjælper dig med at arrangere dette, når du har bestilt din rejse.

Transferen med vandfly tager ca. 35 minutter.

Den maksimale bagagevægt er 20 kg indtjekket bagage og 5 kg håndbagage. Hvert kilo ud over det koster ca. 5 USD.

Transferen koster ca. 3.200,- pr. voksen t/r og ca. 2.000,- pr. barn t/r.

Du kan finde generel information om transfer her.

Søg for at se ledige værelser og priser