Om hotellet
Reethi betyder smuk på Maldivernes officielle sprog dhivehi, og Reethi Beach Resort lever virkelig op til sit navn, da det ligger som en smuk perle på en lille ø (200 x 600 meter) blandt de tusindvis af øer, der danner øriget Maldiverne. Her kan du få en skøn ferie i et afslappende ferieparadis.
Her kan du bo komfortabelt i en lækker bungalow direkte på stranden eller på pæle over havet. På Reethi Beach Resort har du alt, hvad du har brug for til både en aktiv og afslappende ferie. Du kan nyde nogle dejlige besøg i spaafdelingen, træne i motionsrummet eller deltage i forskellige sportsaktiviteter. Har du lyst til at prøve kræfter med forskellige slags vandsport, er her et vandsportscenter med blandt andet sejlads, kitesurfing, kajak, windsurfing og wake board. Ved hotellets poolområde er der både liggestole og parasoller.
Hotellet har et godt udbud af restauranter med alt fra enkle retter som burgere til lækre skaldyrsretter. Hvis ferien skal være ekstra bekvem, anbefaler vi, at du tilkøber All Inclusive - så indgår alle dagens måltider, snacks og drikkevarer fra hotellets restauranter og barer. Efter en god middag, kan du besøge nogle af hotellets barer, deriblandt den hyggelige strandbar.
Øen ligger i den UNESCO-beskyttede biosfæreområde Baa Atollen. Her ligger Hanifaru Bay, hvor man fra juni til oktober kan være heldig at se de majestætiske djævlerokker.
Øvrig information
Hotellet har en butik med bl.a. badetøj, souvenirs og lokalt kunsthåndværk.
- Bygget: 1998
- Renoveret: 2010
- Etager: 1
- Værelser/lejligheder: 129
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
I receptionen, i Moodhu Bar & Restaurant og i hovedbaren Rasgefaanu Bar er der gratis wi-fi døgnet rundt.
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Maldiverne, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Miljøskatten (Green Tax) er på 12 USD pr. person/nat og indgår i rejsens pris. På Maldiverne lægges der normalt en serviceafgift på 10 % og en lokal skat på 17 % oven i prisen på alle køb.
Hotellets officielle klassificering er 4.







