Ocean Beach Club er et fredeligt og luksuriøst koncepthotel til den moderne familie, der sætter pris på design og lækker mad i en afslappet atmosfære.
Samtlige Ocean Beach Clubs ligger tæt på havet og byder på veldesignede og smagfuldt indrettede lejligheder. Vil du forkæle dig selv lidt ekstra, anbefaler vi, at du bestiller en lejlighed med direkte pooladgang. Hotellerne har alle en indbydende lounge, pool og restaurant og tilbyder både træningsmuligheder, spaafdeling og aktiviteter for børn.
Vores Ocean Beach Clubs ligger på Kreta, Gran Canaria og Cypern.