Børneaktiviteter på Ocean Beach Club
Ocean Beach Club

Børneaktiviteter

På O.B.C. er der altid noget at give sig til. Vores mindste gæster kan glæde sig til at møde maskotterne Lollo & Bernie, og ved åbent hus i Lollo & Bernie-klubben kan børnene tegne, lege og se film. Flere dage om ugen arrangeres også sjove aktiviteter, f.eks. skattejagt og fødselsdagsfest. På Kreta og Cypern foregår alle børneaktiviteter på nabohotellet Sunwing. Nogle aktiviteter har en aldersgrænse og er mod betaling.

Lollo & Bernie Club

Lollo & Bernie Club - Værdier

I Lollo & Bernie-klubben arbejder vi mod tydelige mål. Når børnene er hos os, skal de have det sjovt, men vi vil også gerne give dem mulighed for at lære noget nyt. I samarbejde med Lollo & Bernie har vi derfor samlet en række ting at have ekstra fokus på.

läs mer

O.B.C.-favoritter

Mini Land

Flere gange om ugen er der åbent hus i Lollo & Bernie-klubben, hvor børn i følgeskab med en voksen kan lege, male og se film. Lollo & Bernie plejer også at kigge forbi.

Lollo & Bernie

Lollo & Bernie

På O.B.C. dukker de krammeglade maskotter Lollo & Bernie op og hilser på alle børn. Du kan møde Lollo & Bernie forskellige steder på hotellet, f.eks. ved poolen, i restauranterne, i Lollo & Bernie-klubben og til Lollo & Bernie's Mini Disco.

Mød Lollo & Bernie

Aktiviteter for børn

Red Barnet

Spies samarbejder med Red Barnet på vores egne koncepthoteller i Grækenland og Spanien og på Cypern. Om sommeren donerer du 1 EUR til Red Barnet, når dit barn deltager i aktiviteterne Lollos/Bernies fødselsdagsfest eller Lollo & Bernie's Mini Stars. Du donerer også 1 EUR, hvis du bestiller Lollos økologiske citronmassage eller Bernies økologiske oliemassage til dit barn.

Læs mere om vores samarbejde med Red Barnet her.

Velkommen til Lollo & Bernies svømmeskole! I samarbejde med Svensk Livredningsselskab har Lollo & Bernie skabt deres helt egen svømmeskole, specielt udviklet til vores yngste gæster. Lollo & Bernies svømmeskole tilbyder en sjov og udviklende måde for børn at få vigtige færdigheder i vandet på i trygge og opmuntrende rammer sammen med vores nordiske svømmeinstruktører. Man kan vælge mellem to niveauer - Plaskehelte og Svømmespirer - alt efter barnets alder og fortrolighed med vand. Undervisningen består af fem lektioner på 40 minutter. Efter endt svømmekursus får barnet en Lollo & Bernie-medalje med hjem. Svømmeskolen skal bestilles hjemmefra (begrænset antal pladser).

Sommeren 2026 tilbydes Lollo & Bernies svømmeskole for gæster på Ocean Beach Club - Kreta og Ocean Beach Club - Cypern. Undervisningen foregår på nabohotellet Sunwing.

Lollo & Bernie's Adventure Games

Børn i alderen 3-7 år kan møde nye venner og deltage i sjove aktiviteter arrangeret af personalet i Lollo & Bernie-klubben. Vær f.eks. med til skattejagt eller deltag i Lollo eller Bernies fødselsdagsfest.

Man melder sig til via hotellets informationssite MyO.B.C. og betaler i receptionen.

Aktiviteterne er forældrefri, så grib chancen for at træne, mens dit barn hygger sig i Lollo & Bernie-klubben,

Lollo & Bernie's Mini Disco

Ugens højdepunkt for vores yngste gæster - efter børneshowet er det tid til Lollo & Bernie's Mini Disco! Flere aftener om ugen glimter det i diskokuglen, og det ene hit afløser det andet, så alle danseglade børn kan slå sig løs på dansegulvet.

Familieyoga

Familieyoga byder på kvalitetstid sammen og har fokus på bevægelse og glæde. For børn i alderen 3-7 år.

World Animal Protection

I samarbejde med World Animal Protection tilbyder vi hver uge et unikt dyretema til aktiviteten Åbent Hus i Lollo & Bernie-klubben, hvor alle børn og voksne er velkomne. Aktiviteten har fokus på læring om dyr, og hvordan man beskytter og tager sig af vores dyrevenner. Grib chancen og tag med teamet i Lollo & Bernie-klubben på et spændende, kreativt og lærerigt eventyr.

Læs mere om vores dyrevelfærdspolitik her.

Personale

Personalet, der har ansvaret for børneaktiviteterne, har erfaring i at arbejde med børn og unge. De er udvalgt med stor omhu og har som erklæret mål at give børnene en rigtig god ferie.

Læs mere om personalets uddannelse og vores mål for klubberne.

Ferie med baby

Ferie med baby

Vi synes, det skal være nemt at rejse med børn, og derfor har vi indrettet O.B.C. med masser af børnevenlige detaljer.

Ferie med baby