Om hotellet
Ap Oriental Beach er et flot hotel i fine omgivelser med havet som nærmeste nabo. Hotellet ligger uden for Praia da Rocha, og her kan du se frem til en afkoblende ferie med svømmeture i havet eller i hotellets pool. Du kan også slappe af med en god bog i en af de mange liggestol i hotellets have. Kunne du tænke dig lidt aktivitet, har hotellet et motionsrum og tilbyder også cykeludlejning. De naturskønne omgivelser indbyder desuden til dejlige gå- og løbeture.
Når sulten melder sig, har Ap Oriental Beach en buffetrestaurant, som serverer velsmagende retter fra både det lokale og internationale køkken samt temamiddage, der byder på nye smagsoplevelser hver aften. Du vælger selv, om du vil sidde ude på terrassen eller inde i restauranten - fra begge steder er der fantastisk udsigt over stranden og havet. Om aftenen kan du nyde lækre drinks i hotellets barer, og i Mandala Lounge Bar bydes der desuden på dj-musik om sommeren.
Hotellet tilbyder komfortable og smagfuldt indrettede dobbeltværelser med balkon.
Hotellet har en aldersgrænse på 16 år.
Øvrig information
- Bygget: 1989
- Bygninger: 2
- Etager: 7
- Værelser/lejligheder: 90
- Elevator
- Reception
- Bagageopbevaring
- Safetyboks i receptionen
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering på gaden
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Algarve, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Hotellet opkræver en turistskat på 2 EUR pr. person/nat i højsæsonen (1/4-31/10) og 1 EUR pr. person/nat i lavsæsonen (1/11-31/3), uanset hotelkategori. Skatten betales direkte til hotellet. Den maksimale takst er 14 EUR pr. person, uanset antal overnatninger. Børn i alderen 0-12 år skal ikke betale skat.
Hotellets officielle klassificering er 4.



