Om hotellet
Colina Village har en smuk og rolig beliggenhed i landlige omgivelser godt 10 km fra Praia da Rocha og er som skabt til en afslappende ferie med eller uden familien. Hotellet tilbyder rummelige og veludstyrede lejligheder, hvor du selv har mulighed for at lave mad - måske med lokale råvarer indkøbt i en af butikkerne nede i Carvoeiro, som er den nærmeste by.
Hotellet har en bar og en restaurant, hvor du kan spise alle dagens måltider, hvis ferien skal være ekstra bekvem. Får du lyst til lidt motion, kan du udfordre din medrejsende på en af hotellets tennisbaner eller cykle en tur i omgivelserne, som er tilpas kuperede til at give afveksling uden at være anstrengende.
Hotellet tilbyder transport både ned til den nærmeste strand og til Carvoeiro, men vi anbefaler, at du lejer en bil, så du kan køre på opdagelse i dit eget tempo, når det passer dig.
Øvrig information
- Bygget: 1993
- Bygninger: 13
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 73
- Reception i dagtimerne
- Bagageopbevaring
- Møntvask mod betaling
- Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi i receptionen indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Algarve, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Hotellet opkræver en turistskat på 2 EUR pr. person/nat i højsæsonen (1/4-31/10) og 1 EUR pr. person/nat i lavsæsonen (1/11-31/3), uanset hotelkategori. Skatten betales direkte til hotellet. Den maksimale takst er 14 EUR pr. person, uanset antal overnatninger. Børn i alderen 0-12 år skal ikke betale skat.
Hotellets officielle klassificering er 3.



