Om hotellet
Crowne Plaza Vilamoura passer til dig, der gerne vil bo på et lækkert hotel med perfekt beliggenhed lige ved stranden og tæt på flere af Vilamouras golfbaner. Hotellet har et indbydende poolområde med en separat børnepool, og hvis du gerne vil forkæle dig selv lidt ekstra, er der en skøn spaafdeling med opvarmet indendørspool, boblebad og sauna. Her kan du også bestille en afslappende massage eller en anden velgørende kropsbehandling for at slappe ordentligt af.
Når du har fået fornyet energi, kan du besøge hotellets motionsrum for opfriskende træning eller udfordre dine rejsekammerater til en tenniskamp. Hvis du rejser med børn, kan de hygge sig i den internationale børneklub, der arrangerer forskellige aktiviteter. Her kan børnene klippe-klistre, spille spil, lege og få nye venner. Hotellet har også en fristende legeplads i form af et stort skib med klatrestativer og rutsjebaner.
Crowne Plaza Vilamoura har to restauranter: en a la carte-restaurant med grillretter, fisk og skaldyr på menuen og en kombineret buffet/a la carte-restaurant med internationalt og portugisisk køkken. I nærheden er der også en vinkælder med arrangerede vinsmagninger. Hvis du vil gøre din ferie ekstra bekvem, kan du tilkøbe halvpension i forbindelse med din bestilling, så både morgenmad og middag er inkluderet hver dag.
Hvis du vil på en kort udflugt for at shoppe eller spise ude, kan du besøge Vilamouras marina, som er fyldt med restauranter og butikker. Hvis du planlægger en længere tur langs Algarvekysten, anbefaler vi at leje en bil.
Crowne Plaza Vilamoura tilbyder lyse og smagfuldt indrettede dobbeltværelser og juniorsuiter.
Øvrig information
- Bygget: 2010
- Bygninger: 1
- Etager: 11
- Værelser/lejligheder: 323
- Elevator
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Algarve, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Hotellet opkræver en turistskat på 2 EUR pr. person/nat i højsæsonen (1/4-31/10) og 1 EUR pr. person/nat i lavsæsonen (1/11-31/3), uanset hotelkategori. Skatten betales direkte til hotellet. Den maksimale takst er 14 EUR pr. person, uanset antal overnatninger. Børn i alderen 0-12 år skal ikke betale skat.
Den officielle klassificering mangler



