Om hotellet
Tahiti Playa Hotel & Suites er et børnevenligt hotel, som ligger direkte ud til den fine strand i Santa Susanna. Her kan du tilbringe dagene ved det hyggelige poolområde, der rummer både pool, børnepool og poolbar. Hotellet ligger kun 500 meter fra Santa Susanna centrum, hvor der findes restauranter, barer og små butikker.
Hotellet har en buffetrestaurant med servering af alle dagens hovedmåltider, og her er også flere barer; en strandbar ved havet, en poolbar på poolområdet og en lobbybar. I højsæsonen bydes der desuden på aftenunderholdning i baren i form af musik og shows. I dagtimerne arrangeres forskellige sportsaktiviteter, og de yngste gæster kan hygge sig i den internationale børneklub. Trænger du til total afslapning, kan du forkæle dig selv med velgørende massage.
Tahiti PLaya Hotel & Suites tilbyder rummelige værelser med plads til op til fem personer.
Øvrig information
- Bygget: 1999
- Renoveret: 2017
- Bygninger: 2
- Etager: 7
- Værelser/lejligheder: 530
- Elevator (i hovedbygningen)
- Reception
- Bagageopbevaring
- Vaskeriservice mod betaling
- Parkering mod betaling på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Internet
- Wi-fi overalt på hotellet indgår
- Wi-fi på værelset indgår
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
De regionale myndigheder opkræver en turistskat på overnatninger i Barcelona og det øvrige Catalonien. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- og lejlighedskategori:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: Cirka 7 EUR pr. person/nat
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: Cirka 3,5 EUR pr. person/nat
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3 og derunder: Cirka 3 EUR pr. person/nat
Skatten skal betales direkte til hotellet. Børn/unge under 17 år er fritaget for at betale skatten. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse. Det forventes, at skatten vil stige med cirka 1 EUR pr. person/nat de kommende år.
Hotellets officielle klassificering er 4.



