Rejs med Morten Stausholm

Vandring på Gran Canaria

Vandringer på Gran Canaria med Morten Stausholm

Hvornår: 14/1 - 21/1 2023

Pris: 9.995,- pr. person

Afrejse fra: København og Billund

Oplev Gran Canaria fra øens bedste side, når Morten Stausholm guider dig op i bjergene, gennem flere klimazoner og giver dig helt unikke naturoplevelser. Klimaet er perfekt til vandring i januar.

Program

Gran Canaria har mange gode vandrestier af forskellig længde og sværhedsgrad, og i kombination med øens lune og milde klima er øen det perfekte rejsemål for en vandrerejse til vinter. Morten har mange års erfaring som vandre- og rundrejseguide, og han vil på denne rejse vise en helt anden og meget smuk side af Gran Canaria, mens han fortæller historier om kultur og natur.

Hver dag byder på nye vandreoplevelser op i bjergene og ned igen langs kløfterne, og der vil være masser af smukke udsigter . Når dagens rute er tilbagelagt, bliver der tid til afslapning og en velfortjent “after workout”, hvor hotellet byder på en kold øl og lidt snacks i poolbaren.

Om aftenen er der fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der gerne vil spise sammen. Det er en hyggelig stund, hvor vi kan dele dagens oplevelser og nyde hinandens selskab.

Rejsen er både velegnet til dig, der rejser alene, og til dig, der rejser sammen med en partner eller ven, som ikke nødvendigvis deler din interesse for vandring. Vi tilbyder nemlig i den samme uge og på det samme hotel en yogarejse og en cykelrejse, ligesom der er mulighed for at spille en runde golf på den smukke 18-hullers bane, der omkranser hotellet. Der er lagt op til en hyggelig uge med godt socialt samvær på tværs af interesser.

Alle vandringer i programmet er frivillige, og du deltager kun i det, du har lyst til - det er din ferie og dig, der bestemmer.

Program dag for dag

Dag 1. Ankomst til Gran Canaria
Velkomstmøde og aftenmad på hotellet.

Dag 2. Degollada de La Adela - La Aldea
Morgenmad på hotellet.
Rejsens første vandring starter i 670 meters højde, hvor vi udgår fra Degollada de La Aldea på den sydøstlige del af øen. Dagen byder på en balanceret vandring, hvor nedstigningen overgår opstigningen. Imponerende klipper og bjergsider dominerer ruten, men der er også fine udsigtspunkter omkring Montana del Viso. Målet er frokost i den lille by La Aldea, som har en lille idyllisk kirke i centrum. Undervejs langs vandringen bydes på både vådt og tørt.
Fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Distance:12 km
Underlag: Grus/sten
Op-/nedstigning: 400 m/1.000 m

Dag 3. Caldera de Los Marteles til Valsequillo
Morgenmad på hotellet.
Gran Canaria er en vulkanø, og på vandringen mod Valsequillo oplever vi et af øens kratere. Vores udgangspunkt er tæt på Gran Canarias højeste top - Pico de las Nieves - som er et område med goldt klippelandskab, grusstier og bemærkelsesværdig vegetation. Omgivet af nåletræer vandrer vi fra højden omkring 1.550 m og knap 1.000 m i nedstigning mod slutpunktet i Vasequillo, hvor dagens aktivitet belønnes med en lokal frokost. Efter frokost sætter vi fokus på et par af øens lokale produkter, når vi besøger vin- og osteproducenten Bodegas Lad Tirajanas på vejen tilbage til hotellet.
Fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Distance: 12 km
Underlag: Grus/sten, stier/veje
Op-/nedstigning 150 m/1.150 m

Dag 4. San Bartolomé & Cruz Grande
Morgenmad på hotellet.
Vi kører i bus til San Bartolomé og går en runde i området, der inkluderer Cruz Grande. Vi bevæger os i 900-1.200 meters højde med smuk udsigt til bjergene og det barske landskab, og undervejs bydes der på lidt vådt og tørt. Ved tilbagekomsten til San Bartolomé nyder vi en god kanarisk frokost.
Fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Distance: 14 km
Underlag: Grus/sten
Op-/nedstigning:400 m

Dag 5. Pico de Bandama & Caldera de Bandama
Morgenmad på hotellet.
Vi bevæger os nordpå mod Las Palmas, hvor vi skal ud på en kortere vandring i Bandama-regionen. Distancen er ca. 8 km, og undervejs langs ruten er der flere fine udsigtspunkter over bjergene og det nærliggende Bandama-krater. Vi besøger også den lokale vinbodega Hoyos de Bandama, hvor vi spiser frokost.
Fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Distance: 8 km
Underlag: Grus/sten på afmærkede stier
Højde: Ca. 500 m
Op-/nedstigning: 275 m

Dag 6. Vandring i Maspalomas sandklitter
Morgenmad på hotellet.
Efter en solid og tidlig morgenmad begiver vi os afsted fra hotellet med det formål at forcere de verdensberømte klitter og sandlandskaber ved Maspalomas. Området minder om Sahara; her er vi blot tæt på civilisationen. Vi vandrer det meste af formiddagen, før middagssolen og siestaen kalder.
Fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.
Distance: 6-8 km
Underlag: Grus, sand
Inkluderer: Snacks/frugt halvvejs på vandringen

Dag 7. Fridag
Morgenmad på hotellet.
Rejsens sidste dag kan bruges præcis, som man har lyst til. Det er muligt at leje en cykel og køre på opdagelse, enten på egen hånd eller sammen med en guide, og der er også mulighed for at tage på bådudflugt eller bare ligge ved poolen og give benene en velfortjent pause.
Fællesspisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.

Dag 8. Hjemrejse – transport fra hotellet til lufthavnen

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Din guide på rejsen

Morten Stausholm

Morten Stausholm

Vandre- og rundrejseguide Morten Stausholm er med på rejsen. Efter 21 år hos Spies er oplevelser, service og historiefortælling dybt forankret i Morten. Han opholdt sig de første 16 år på mange af Spies' rejsemål, mens de sidste fem år blev tilbragt dels på hovedkontoret i København, dels med rejser i vandrings- og rundrejseregi. Selv om hans base nu er i Skåne, betragter Morten alle verdenshjørner som sin hjemmebane, og med sin forkærlighed for Kreta, Vestafrika, Sydøstasien og Jamaica har han masser af historier og anekdoter at dele ud af.

Vandre- og rundrejseguide Morten Stausholm er med på rejsen. Efter 21 år hos Spies er oplevelser, service og historiefortælling dybt forankret i Morten. Han opholdt sig de første 16 år på mange af Spies' rejsemål, mens de sidste fem år blev tilbragt dels på hovedkontoret i København, dels med rejser i vandrings- og rundrejseregi. Selv om hans base nu er i Skåne, betragter Morten alle verdenshjørner som sin hjemmebane, og med sin forkærlighed for Kreta, Vestafrika, Sydøstasien og Jamaica har han masser af historier og anekdoter at dele ud af.

Her skal du bo

Dunagolf

Dunagolf er et hyggeligt bungalowhotel med pæne lejligheder beliggende spredt i en stor have. Hotellet har også et stort poolområde med poolbar samt en buffetrestaurant.

**Dunagolf** er et hyggeligt bungalowhotel med pæne lejligheder beliggende spredt i en stor have. Hotellet har også et stort poolområde med poolbar samt en buffetrestaurant.

Praktisk information om rejsen

Hvad indgår i rejsen?

Prisen er 9.998,- pr. person

  • Flyrejse med Sunclass Airlines t/r
  • Mad ombord på flyet
  • 20 kg bagage ombord på flyet
  • Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
  • Delt 2-værelses lejlighed
  • Halvpension (morgen og aftensmad)
  • After Workout hver dag (en øl og lidt snacks)
  • 5 vandringer
  • 3 x frokost på vandringerne
  • Drikkedunk
  • Dansk guide på alle vandringer

Prisen er pr. person ved to personer i delt 2-værelses lejlighed.

Enkeltværelse eller dele-lejlighed

  • Enkeltværelse koster 2.800,-. Alternativt kan man dele en lejlighed med en anden deltager af samme køn. Alle lejligheder har to rum; et soveværelse og en opholdsstue med sovesofa. Spies sætter jer sammen, som det bedst passer.

Vær opmærksom på

  • Rejsen bliver gennemført ved min. 15 deltagere, og der er plads til maks. 30 deltagere.
  • Alle vandringer er med dansk guide.

Skatter og afgifter: De spanske myndigheder opkræver skat på hotelovernatninger. Skatten skal betales direkte til hotellet ved check-in og koster 4 euro pr. værelse pr. nat.

Om flyrejsen

Vi flyver med Sunclass Airlines.

Afrejse fra København kl. 08.15, ankomst på Gran Canaria kl. 12.35
Hjemrejse fra Gran Canaria kl. 13.55, ankomst i København kl. 20.05

Afrejse fra Billund kl. 07.20, ankomst på Gran Canaria kl. 11.25
Hjemrejse fra Gran Canaria kl. 12.45, ankomst i Billund kl. 18.35

Vi tager forbehold for ændringer i flytiderne.

Spies, rejs og vær tryg

Spørgsmål og yderligere information

Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data.
Marketing cookies anvendes for at gemme, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise indhold, som er relevant for den enkelte besøgende og mere værdifuldt for virksomheden og tredjeparts annoncører.