Bodyfulnessretreat på Tenerife med Karina Helsted

**UDSOLGT

23/1-30/1 2022
14.995,- pr. person
Afrejse fra København og Aalborg

Nyd roen og naturen og fordyb dig i yogaen på dette retreat højt oppe i Tenerifes bjerge. Fincaen Mandala de Masca er skabt af yogier til yogier og byder dig velkommen til en skøn uge med instruktør Karina Helsted Moe samt en medunderviser. Vi sørger for alt: nem og bekvem rejse, alle måltider og undervisning i stille og storslået natur – alt sammen så du kan slappe af og få det optimale ud af din rejse.

Program

Den lidt mere ukendte bjergrige del af Tenerife tager vejret fra dig med sin fantastiske natur. Men vi kan godt garantere, at du får vejret igen, når du ankommer til retreatet Mandala de Masca. Stedet er skabt af det sødeste værtspar, der sørger for lækre glutenfri, veganske måltider og skaber rammerne for en uge med selvforkælelse. Vi er de eneste gæster på retreatet, hvilket giver en intim og tryg stemning.

Bodyfulness kan bedst beskrives som en blanding af yoga, mindfulness, dans og åndedrætsarbejde. Essensen i bodyfulness er at komme fra hovedet og ned i kroppen.
Du behøver ikke at have prøvet bodyfulness før, men du skal være i nogenlunde fysisk form - og så er det en fordel at være udstyret med et åbent og positivt sind.

I løbet af ugen lærer du at udnytte din fulde åndedrætskapacitet, og åndedrættet vil åbne til nye sider af dig selv. Du arbejder også med intuitive bevægelser, der handler om at overgive sig til kroppens iboende intelligens. Alle timer afsluttes med nærværstræning og afspænding, og du er hele tiden i trygge hænder hos Karina Helsted Moe og en rutineret medunderviser.

Der er undervisning to gange dagligt med undtagelse af to eftermiddage, hvor du har mulighed for at tage på udflugt eller vandretur. Undervisningen foregår om morgenen kl. 7-9 og om eftermiddagen kl. 16-18. En aften i løbet af ugen er der mulighed for at deltage i en guidet åndedrætsterapi-session, som koster 300,- og betales på stedet. Midt på ugen tager vi på en skøn vandring i nationalparken med en lokalguide. Der er vil også være transport til/fra kysten, hvis du har lyst til at slappe af ved stranden, tage en slentretur i den lille badeby eller vandre langs stranden. På stedet er der desuden mulighed for at bestille kropsterapeutiske behandlinger af en meget erfaren behandler, som er medunderviser på retreatet.

Undervisningen foregår enten på en udendørs yogaterrasse med udsigt til de omgivende bjerge eller i en hyggelig yogashala. Der er både måtter og udstyr til låns.
Temperaturen tidligt om morgenen kan være fra 12 grader, så medbring lunt tøj til morgenyogaen. I løbet af dagen kommer temperaturen op på omkring 16-20 grader, når solen er fremme.

Hiking Masca
Barranco De Masca
Yoga på hotellet

Hotelinformation

Vi bor i fincaen Mandala de Masca, som ligger midt i naturen oppe i bjergene på det vestlige Tenerife. Fincaen har 11 værelser, som alle er forskellige og enkelt indrettet. Stedet har en lille pool og en dejlig have, hvor der dyrkes økologiske grøntsager. Der serveres tre daglige vegetariske og veganske måltider. Der er to udendørs terrasser til yoga, en indendørs yogashala og en hyggelig stue med åben pejs. Hotellet ligger i gåafstand til den lille bjergby Masca.

Vi bor i fincaen Mandala de Masca, som ligger midt i naturen oppe i bjergene på det vestlige Tenerife. Fincaen har 11 værelser, som alle er forskellige og enkelt indrettet. Stedet har en lille pool og en dejlig have, hvor der dyrkes økologiske grøntsager. Der serveres tre daglige vegetariske og veganske måltider. Der er to udendørs terrasser til yoga, en indendørs yogashala og en hyggelig stue med åben pejs. Hotellet ligger i gåafstand til den lille bjergby Masca.

Instruktør på rejsen

Karina Helsted Moe (f. 1974) er uddannet fysioterapeut, psykoterapeut MPF og yogalærer (RYT 500). Hun har desuden en international uddannelse som åndedrætsterapeut (Transformational Breath®) og har siden 2001 afholdt kurser, retreats og klientforløb. Karina Helsted Moe har igennem årene udviklet metoden bodyfulness, og i efteråret 2021 udkom hendes bog 'Bodyfulness – din vej tilbage i kroppen'.

Karina Helsted Moe (f. 1974) er uddannet fysioterapeut, psykoterapeut MPF og yogalærer (RYT 500). Hun har desuden en international uddannelse som åndedrætsterapeut (Transformational Breath®) og har siden 2001 afholdt kurser, retreats og klientforløb. Karina Helsted Moe har igennem årene udviklet metoden bodyfulness, og i efteråret 2021 udkom hendes bog 'Bodyfulness – din vej tilbage i kroppen'.

Praktisk info

Prisen er 14.995,- pr. person

I prisen indgår:

  • Flyrejse med Sunclass Airlines
  • Mad ombord på flyet
  • 20 kg bagage på flyet
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r
  • Delt dobbeltværelse
  • Helpension med drikkevarer (vegetarisk)
  • Snacks, juice og te i løbet af dagen
  • Undervisning i bodyfulness
  • Vandretur med lokalguide
  • To mulige ture ned til kysten

Afrejse fra København kl. 08.00, ankomst på Tenerife kl. 12.20
Hjemrejse fra Tenerife kl. 13.40, ankomst i København kl. 19.55

Afrejse fra Aalborg kl. 07.45, ankomst på Tenerife kl. 12.10
Hjemrejse fra Tenerife kl. 13.30, ankomst i Aalborg kl. 19.40


Prisen er pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse fra: 3.500,- Obs! Der er et meget begrænset antal. Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn, der også rejser alene.

Der er maks. 18 pladser på denne rejse

Check-out på afrejsedagen er kl. 10.


Spørgsmål og yderligere information

Ulla Iversen
Tlf.: 7070 1051 (hverdage 10-12)
sport@spies.dk

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data.
Marketing cookies anvendes for at gemme, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise indhold, som er relevant for den enkelte besøgende og mere værdifuldt for virksomheden og tredjeparts annoncører.