Nyd en uge på Rhodos med spændende yoga med din yogalærer Trine Winther og workshop om belastningspsykologi med psykoterapeut Tina Hutnik.
Hvornår: 7/5 – 14/5 2023
Pris: 6.225,- pr. person
Afrejse fra: København og Billund
Stemning ved havnen på Rhodos
Der er tid til ro og afslapning på hotellet
Vi starter dagene med at vække krop og sind med skøn morgenyoga, åndedrætsøvelser og meditationer i naturen og til solopgangen. Om eftermiddagen mødes vi igen til blid og fordybende yoga og mindfulness. I løbet af ugen skal vi arbejde med forskellige typer af yoga (hatha, vinyasa, yin, fodyoga og faceyoga), meditationer, åndedrætsøvelser (pranayama), nervesystemets respons og de syv energicentre.
Du bliver introduceret for mindfulnessprincipper, og du vil lære at mindfulness til større nærvær og indre ro i din hverdag. Vi skal også lege lidt med, hvordan du bl.a. kan lindre hovedpine, kæbespændinger og kroniske smerter gennem teknikker fra bl.a. ansigtszoneterapi, z-health og PNF stræk.
1-2 uger før afrejsen vil du modtage en mail fra instruktøren med ugens yogaprogram og gode råd til rejsen. Undervisningen foregår på græsset under åben himmel og med udsigt til havet.
Efter morgenyogaen kan du nyde en lækker morgenmadsbuffet i fællesskab med de øvrige deltagere eller i dit eget selskab. Midt på dagen kan du trække dig tilbage og slappe af, nyde naturen og bruge tiden, som det passer dig. Du kan også tage på egne udflugter eller nyde godt af hotellets øvrige tilbud. Om aftenen er der fællesspisning for dem, der har lyst.
Yoga og mindfulness
Gennem yogapraksis og mindfulness arbejder du både med din fysiske krop, dit mindset og dit energisystem. Denne praksis strækker, smidiggør og styrker krop og sind, så du kan fortsætte med at gøre alle de ting, du drømmer om i dit liv. Du vil også arbejde med dine tanker, følelser og indstilling til verden omkring dig og til dig selv. Du træner 'taknemmelighedsmusklen', dit nærvær, dine sanser og mentaliseringsevne. Du vil opnå en større bevidsthed om egne behov, og hvad der nærer din livsenergi og glæde. Det, du søger, findes det sted, du søger fra.
Workshop med belastningspsykologi
Psykoterapeut Tina Hutnik vil i starten af ugen holde et kort oplæg om de forskellige belastningssymptomer, som kan opstå i stressede og pressede perioder af livet. Senere på ugen har du mulighed for at deltage i en workshop, hvor Tina vil guide dig til at blive nysgerrig på egne symptomer og til hvilke strategier, du kan benytte til forebyggelse eller aflastning, når noget hober sig op. Ved at kende egne symptomer og strategier kan du bedre undgå, at disse udvikler sig til en reel belastningsreaktion.
Hvem kan deltage
Deltagelse kræver kun, at du har lyst til at være med. Om du er erfaren yogaudøver eller møder yoga for første gang, vil der altid være mulighed for udvikling og nye opdagelser i mødet med dig selv, yoga og mindfulness. Det er magien i yogaens nysgerrige, ufordømmende og åbne mindset.
Fra instruktøren til dig
Husk, at alle aktiviteter er tilbud, som du kan vælge til og fra, som du har brug for. Det er din ferie og dig, der bestemmer, hvad den skal indeholde. Rejser du alene, skal du ikke bekymre dig – du vil aldrig være alene, medmindre du selv vælger det. Lyt indad og mærk efter, hvad du har brug for fra dag til dag, så du kan give dig selv en selvkærlig uge med omsorg og nærvær. Måske giver det plads til at gå på opdagelse i dit eget univers og komme tættere på din kerne og det unikke menneske, du er. Har du brug for at vide mere eller har du spørgsmål til instruktøren, er du altid velkommen til at kontakte Trine Winther.
Fra hotellet er der kun 4,5 km til Rhodos by og den gamle bydel, som med sine mange små butikker, caféer og restauranter er et besøg værd. Hotellet tilbyder desuden gratis holdtræning med SATS-instruktører, og der findes tennisbane, udendørs motionsbane og en lækker spaafdeling med mange gode behandlinger.
Trine er en passioneret og erfaren yogalærer, som med sin hjertevarme og favnende person vil guide dig gennem yogaens magiske univers. Trine har undervist i både ud- og indland siden 1996 og er kendt for et stort nærvær og engagement på sine rejser. Trine har et alsidigt CV, der bl.a. indeholder: Yogauddannelse fra Indien, mindfulnessinstruktør og mentor, mediyoga for børn/unge og voksne, faceyoga, ansigtszoneterapi, EFT og kraniosakralterapi, flying nurse, kursusholder, børnebehandler og arbejde som ulandsfrivillig. Læs mere om Trine.
Vi bor på voksenhotellet Sunprime Miramare Beach, der ligger lige ud til havet. Hotelområdet er på hele 70.000 m2 og strækker sig over godt 1 km med gangstier, der bugter sig gennem en frodig have. Hotellet har bl.a. pool, motionsrum og restaurant.
Prisen er fra 6.225,-
Valgfrie tillæg
Skatter og afgifter: De græske myndigheder opkræver skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Skattesatsen for Sunprime Miramare Beach (kategori 4) er 3 EUR pr. lejlighed pr. nat.
Vi flyver direkte til Rhodos fra København og Billund.
Fra København:
Afrejse 7/5 fra København kl. 07.30 ankomst på Rhodos kl. 11.55
Hjemrejse 14/5 fra Rhodos kl. 23.35 ankomst i København kl. 02.10 (15/5)
Fra Billund:
Afrejse 7/5 fra Billund kl. 06.00 ankomst på Rhodos kl. 10.35
Hjemrejse 14/5 fra Rhodos kl. 11.55 ankomst i Billund kl. 14.35
Vi tager forbehold for flytidsændringer.
Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk