Yoga- og vandrerejse med Kirsten Slots til Lesbos

11/6-18/6 2020
Pris pr. person 5.989,-
Afrejse fra København

Glæd dig til en fantastisk uge med et afvekslende program med yoga, vandreture, varme kilder, hyggeligt samvær og lækker græsk mad. Kirsten Slots har afholdt yoga- og vandreture på Lesbos siden 2006, så hun kender hver en krog på øen og de hyggeligste små tavernaer.

Program

Ugens program byder på en optimal blanding af yoga og vandring, hvor du opholder dig ude i naturen og bevæger dig på en alsidig måde. Du får to dage med vandreture og tre dage med yoga samt en fridag midt på ugen til bare at slappe af eller tage på udflugt.

Vandreturene tilrettelægges, så der er pauser undervejs med tid til at fotografere, bade, samle urter og besøge små tavernaer, der ligger uden for det gængse turiststrøg. Du skal være i god fysisk form og kunne gå 10 km i ujævnt terræn. Turene er oftest delt op i etaper, så du kan stå af undervejs, hvis du har fået nok efter f.eks. 5 km. Terrænet kræver et par gode vandresandaler/sko.

Yogaundervisningen foregår i roligt tempo fra kl. 10 til 13 under åben himmel på et højdedrag i en duftende pinjelund, hvor der er luftigt og svalt. De smukke omgivelser befordrer i sig selv den indre ro og glæde, der er essensen af yoga. Undervisningen er mindfulness-baseret og et miks af hatha og yin. Er du nybegynder, får du en god start her. Er du øvet, får du en masse ny viden om yoga.

Kirstens rejser er kendt for et trygt og afslappet socialt klima, hvor alenerejsende danner venskaber på kryds og tværs i gruppen og følges ad til stranden, på udflugter m.m. Der bliver arrangeret fællesspisninger, og du bestemmer selv, hvor meget du vil deltage i middage og andre sociale arrangementer, der ligger ud over undervisningen.

Praktisk info

Prisen er 5.989,- pr. person

I prisen indgår:

  • Flyrejse med Sunclass Airlines t/r
  • Mad ombord på flyet
  • 20 kg bagage på flyet
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r
  • Delt dobbeltværelse
  • Morgenmad
  • Yoga og vandring

Afrejse fra København kl. 07.55, ankomst på Lesbos kl. 12.00.
Hjemrejse fra Lesbos kl. 13.20, ankomst i København kl. 15.25.


Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse: fra 900,-.

Der er maks. 20 pladser på denne rejse – hurtig reservation anbefales.
Du skal medbringe egen yogamåtte.

Skatter og afgifter
De græske myndigheder indførte en skat på hotelovernatninger pr. 1. januar 2018. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Følgende skattesats gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat: 1,5 EUR.


Tilmeld

Spørgsmål og yderligere information

Ulla Iversen
Tlf.: 7070 1051
sport@spies.dk