Hiriketiya, sydlige Sri Lanka
Hiriketiya, sydlige Sri Lanka
Eksperternes tips

Strande & surfing på

Sri Lanka

Find din Sri Lanka-strand

Sri Lanka har masser af flotte strande at vælge imellem. Her kommer en liste over de bedste af dem – fra Negombo nord for Colombo til Hiriketiya længst mod syd. Ved Hikkaduwa og langs hele sydkysten finder man gode bølger til surfing. Her kommer surfere fra hele verden for at fange "den perfekte bølge". Sri Lanka er ferieparadiset, der har det hele og lidt til.

Tekst & billeder: Kajsa Fagerström

Strand og surfere

Fantastiske strande på sydkysten

Skilt til surfudlejning

Lej et bræt, eller tag surfingtimer

surfer

Et paradis for surfere

Negombo

Negombo er en livlig by med menneskemylder og fiskebåde, der kommer med dagens fangst hver morgen. Fra stranden kan man følge med i hverdagslivet for mange af dem, der forsørger sig selv ved hjælp af fiskeri. Stranden er bred og fin, og her kan du se nogle fantastiske solnedgange. Negombo er også kendt for deres lagune med mangroveskov. Den kan du se på en bådtur og samtidig opleve det rige fugleliv.

båd på strand
lokale børn

Liv og aktivitet på Negombos strand

kvinde set bagfra

Venten på dagens fiskefangst

Beruwela / Bentota

Lange og brede strande

Beruwela/Bentota ligger ca. to timer syd for Colombo i bil. Alle strande er enormt brede, og her er perfekt til at gå lange ture eller løbe. Der er flere rigtig gode hoteller, så vil man have en afslappende ferie og bo godt, så kan man med fordel overnatte her.

beplantning på stranden

Udkig til en af de badevenlige strande

yoga på stranden

Yoga på stranden i Bentota

Hikkaduwa

Hikkaduwa er et skønt sted at holde ferie. Der er både mulighed for aktiviteter og fred og ro. Hele Hikkaduwa-stranden er ca. 6-7 km. lang og opdelt i tre forskellige dele, som er meget forskellige. Det er nemt og billigt at besøge alle tre områder med tuk tuk.

Hikkaduwa Corals Beach er den nordligste del af Hikkaduwa-stranden. Det var her, man først etablerede hoteller i 70'erne, og efter det er Hikkaduwa vokset til et ganske stort turiststed. Denne strand består faktisk af flere små strande, i hvert fald når det er højvande, for så bliver der så smalt nogle steder, at man ikke kan gå hele vejen. Uden for Coral Sands Hotel er der gode muligheder for at snorkle og dykke. Er man en erfaren surfer, kan man også finde gode bølger. Stranden er livlig med en god del mennesker, og det er her, de større hoteller ligger. Lidt længere sydpå, på Coral Sands-stranden, kommer man til en lille bugt, hvor det store hotel Hikka Tranz by Cinnamon ligger. Her kan der også surfes, men igen er det ikke for nybegyndere. Her er stranden meget livlig, og det kan blive ret trængt i højsæsonen. Uden for hotellet Citrus Hikkaduwa er stranden ganske smal, når det er højvande, men der er til gengæld mange flere strandrestauranter her.

Lidt længere sydpå bliver stranden til Hikkaduwa Surfing Beach (Wewala – Narigama), og her finder du det bedste surfingsted Main Reef. Der er et stort udvalg af barer og restauranter, man spiser godt, og man kan også feste natten lang, hvis man har lyst. Der er en del surfskoler, hvor man kan tage surftimer og leje bræt. Der er groft set 2 surfsteder, nogle siger tre. Det ene sted har lidt mindre bølger og er bedst til nybegyndere, og de to andre er lidt større og til de mere erfarne. Solnedgangen er meget smuk og endnu bedre med en kold øl fra en af de hyggelige strandbarer. Liggestole kan lejes uden for de fleste restauranter.

Fortsætter man lidt længere mod syd, bliver stranden til Thiranagama beach. Her er det mere roligt med færre hoteller og restauranter. Det er efter min mening den smukkeste del af Hikkaduwa. Stranden er bred, og der er næsten ingen turister. Her kan man nyde en afslappende ferie og stadig være tæt på de fleste restauranter på Hikkaduwa Surfing Beach. Klart det bedste valg, hvis man vil have et lidt mere roligt ophold.

Hikkaduwa-stranden er perfekt til løb og lange gåture. Vær dog opmærksom på, at stranden ikke er badevenlig alle steder, da der kan være meget høje bølger og stærk strøm i vandet. Vil man bade, er det bedst at bestille et hotel med pool eller alternativt holde sig nær strandkanten.

bølger og surfer
liggestole på stranden

Hikkaduwa Surfing Beach

Thiranagama beach

Thiranagama beach

Unawatuna

En af de flotteste strande på hele Sri Lanka er Unawatuna. Her kan man tage på dagsudflugt til, hvis man bor i Ahangama, Hikkaduwa eller Galle. Der er et fint udvalg af restauranter langs med stranden og liggestole, der kan lejes. Standen er både bade- og børnevenlig, da den er lavvandet uden alt for store bølger. Det betyder også, at man ikke kan surfe her, men til gengæld kan du komme på snorkel- eller dykkerudflugt her fra Unawatuna.

strand
båd på stranden

Koggala

Fiskepinde på srilankansk

Vil man se de traditionelle fiskere på Sri Lanka, så skal man tage til Koggala. Her fisker man på den gammeldags facon: med fiskestang og siddende på en pind i vandet. Det er særdeles interessant, men det ser ikke videre bekvemt ud! Det er en måde at fiske på, som siges at være unik for Sri Lanka. Koggala Beach er ikke en typisk badestrand, så her kan man godt bare gøre et hurtigt stop i forbifarten, hvis man vil. Er man heldig, kan man opleve denne type fiskere på andre strande i nærheden.

fiskere
fiskere

Ahangama

Surf på ”The Rock” på Kabalana Beach

Kabalana Beach i Ahangama har været en kendt surfdestination i lang tid, men i de senere år er den også vokset som et populært rejsemål til sol og badning for ikke-surfere. Bølgen, som har gjort stranden så populær, kaldes "The Rock", og den kræver sin erfarne surfer! Lidt længere inde mod stranden kan nybegyndere dog godt surfe uden problemer. I gåafstand syd for stranden er der yderligere to gode surfsteder. Ahangama er noget mindre end Hikkaduwa, men der er stadig alt, man har brug for, for at få en dejlig ferie. Stranden er ikke mere end nogle hundrede meter lang, men den er bred, fin og mere lavvandet end Hikkaduwa. Der er flere gode hoteller lige ved stranden, hvor liggestole kan lejes. La Point er en velkendt og god surfskole, og dem er der flere af på stranden. Restauranterne ligger lidt mere spredt ud, hvilket gør det ret hyggeligt om aftenen. Ahangama er et godt sted at bo, hvis man vil besøge strandene lidt længere sydpå.

palmeblade og surfere
palmeblade og strand
solsenge på stranden
surfere på vej i havet

Midigama

Midigama Beach ligger nogle kilometer syd for Ahangama, og her er der tre gode surfsteder: Lazy Left, Lazy Right og Rams. Lazy Left og særligt Rams passer bedst til de øvede surfere. Stranden er superflot, men bølgerne kommer ret højt op, hvilket har gjort, at man ikke har kunnet bygge nogen hoteller med strandadgang, så området har beholdt sit lokale udtryk. Det er næsten kun surfere, der kommer hertil, men stranden er også fin til at bade i, fordi der er lavvandet og kun få bølger nærmest stranden. Du kan også godt finde en enkelt strandcafé og et par liggestole her.

surfer rider på bølge
strand
klipper og surfere

Lazy Left

Mirissa

Mirissa er en superflot bugt syd for Weligama. Her kan man have en skøn dag, både med og uden bræt under fødderne. Fra Mirissa kan man også tage en halvdags bådtur, hvis man vil se hvaler (fra december til april). I Weligama er der gode bølger til nybegynderne, men stranden er ikke så god, at jeg vil anbefale jer ligefrem at bo her på jeres ferie.

surfer i vandet med palmer i baggrunden
røde parasoller på stranden
Stranden i Mirissa

Stranden i Mirissa

Hiriketiya

Den flotteste strand på hele sydkysten

Det her er en lille velgemt perle! Her skal du bare tage hen, hvis du er på Sri Lanka. Den hesteskoformede bugt gemt bag tropiske palmer er blot nogle hundrede meter lang og virkelig skøn! Her er mest backpackere og surfere, og man får lidt fornemmelsen af, at området er 20 år bagud i forhold til de andre turiststeder på øen. Her finder man kun små gæstehuse og ingen store hoteller (endnu i hvert fald). Stranden er lavvandet og vandet er mere roligt end på mange andre strande, så det er også velegnet til børnefamilier. Der er liggestole til leje og nogle rigtig gode restauranter for de sundhedsbevidste. Surfere og hippier har fundet vej hertil gennem længere tid, og de har nok inspireret menuerne lidt. Der er to fine surfsteder, som passer til øvede surfere, mens nybegyndere kan holde til nærmest stranden. Surfskoler og brætleje er der også mulighed for.

surfere i vandet
surfbrætter på stranden
surfer rider på bølge
smuk strand med palmer i baggrunden

Hvorfor Sri Lanka?

Sri Lanka er lidt som en miniatureudgave af Indien, bare mere roligt og simpelt. Her finder du både fantastiske strande, flinke mennesker og seværdigheder i verdensklasse. For slet ikke at tale om den gode mad! Sri Lanka er derudover også et ret billigt sted at holde ferie.

lokal i marken
lækker, lokal mad
munke
Kajsa Fagerström

Kajsa Fagerström

Kajsa arbejder i billedarkivet for Ving, og hun har bl.a. ansvaret for hotelbilleder. Hun har rejst til alle verdenshjørner og arbejdet for Ving i hele 20 år. Et sandt drømmejob for en foto- og rejseentusiast!