England - aktuel information og indrejsekrav

Opdateret 25/1 2022

Indrejsekrav, vaccine og test - færdigvaccineret

England har følgende krav før indrejse:

1. Indrejseformular
Alle rejsende fra og med 5 år skal udfylde en indrejseformular. Uden en bekræftelse på indrejseformularen er det ikke muligt at rejse i øjeblikket. Allerede i afrejselufthavnen i Danmark skal du vise QR-koden fra din indrejseformular, så husk at have den ved hånden, når du tjekker ind. Formularen kan tidligst udfyldes 48 timer før ankomst. Fra og med den 11. februar vil indrejseformularen blive forenklet og tilpasset de lempelser, som England indfører i indrejsekravene fra denne dato.
Vejledning og indrejseformular til Storbritannien

2. Coronapas/test
Gælder fra og med den 11. februar 2022:
Er du færdigvaccineret med 2. dosis (eller 1 dosis Johnson) mere end 14 dage før afrejse og har et gyldigt coronapas, kan du rejse ind ved at udfylde indrejseformularen, og du behøver dermed ikke at teste dig inden afrejsen.

Børn under 18 år er omfattet af samme indrejsekrav som færdigvaccinerede, uanset om de er vaccineret eller ej. Immunitetspas anerkendes ikke i Storbritannien, og alle rejsende er derfor underlagt reglerne for færdigvaccinerede eller ikke-færdigvaccinerede, uanset om man er tidligere smittet eller ej.

Gælder frem til den 10. februar 2022:
Hvis du er færdigvaccineret eller under 18 år
Er du færdigvaccineret med 2. dosis (eller 1 dosis Johnson) mere end 14 dage før afrejse og har et gyldigt coronapas, gælder følgende:

  • For at kunne udfylde indrejseformularen (se punkt 1 ovenfor) skal du bestille en såkaldt "Day 2 Lateral Flow Test" (antigen/hurtigtest). Denne test skal du tage på dag 0, 1 eller 2 (ankomstdagen regnes som dag 0).
    Se priser, teststeder og bestil tid her

Børn under 18 år er omfattet af samme indrejsekrav som færdigvaccinerede, uanset om de er vaccineret eller ej.

Immunitetspas anerkendes ikke i Storbritannien, og alle rejsende er derfor underlagt reglerne for færdigvaccinerede eller ikke-færdigvaccinerede, uanset om man er tidligere smittet eller ej.

Du vælger selv, hvilken aktør du vil benytte, og alle teststeder i ovenstående link er godkendt af de britiske myndigheder. Vi kan anbefale at benytte Randox, som har flere teststeder i England.

Manchester - se teststeder her
London - se teststeder her
Liverpool - inden din afrejse vil du modtage en mail fra os, hvor du kan bestille tid til hurtigtest/antigentest på et af vores hoteller.

Aftalen om test er et ansvar mellem den rejsende og teststedet. Vi modtager ingen form for kommission fra de selskaber, som vi anbefaler.

Vi anbefaler, at du printer dit coronapas på engelsk via sundhed.dk, så du er sikker på at have det ved hånden under din rejse.

Hvis du ikke er færdigvaccineret

Er du ikke færdigvaccineret?
Alle over 18 år, som ikke er færdigvaccineret, skal i karantæne i 10 dage ved ankomst til England. Derudover skal du tage en "Day 2 Lateral Flow Test" som beskrevet ovenfor samt en test på 8. dagen.

Gælder fra og med den 11. februar 2022
Alle over 18 år, som ikke er færdigvaccinerede skal kunne:

  • Fremvise en negativ antigentest (hurtigtest), som er højest 48 timer gammel ved afrejse til England.
  • Forudbestille og betale for en PCR-test, som skal foretages efter ankomsten til England. Er testen negativ skal du ikke i karantæne, men er testen positiv, skal du i karantæne i 10 dage. Er dit ophold kortere end 10 dage, skal du dermed være i karantæne under hele opholdet.

Øvrig information

Lokale regler
I England er der krav om mundbind på steder, hvor der er mange mennesker samlet samt indendørs, hvor du kan komme i kontakt med andre, som du normalvis ikke er sammen med. Det vil sige, at du som udgangspunkt skal bruge mundbind i butikker og offentlig transport. Vær opmærksom på, at de lokale myndigheder kan ændre retningslinjerne med kort varsel.

Se også:
Info om vores Safe Travel-program
Almindelige spørgsmål og svar om at rejse lige nu

Nødvendige cookies hjælper med at gøre hjemmesiden brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom sidenavigation og adgang til sikre områder på hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Funktionelle cookies gør det muligt at gemme oplysninger om, hvordan hjemmesiden vises eller opfører sig – f.eks. dit valg af sprog eller region. Dette er nødvendigt for at hjemmesiden kan fungere.
Statistiske cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende interagerer med hjemmesiden ved at indsamle data.
Marketing cookies anvendes for at gemme, hvordan besøgende opfører sig på hjemmesiden. Det gør vi for at kunne vise indhold, som er relevant for den enkelte besøgende og mere værdifuldt for virksomheden og tredjeparts annoncører.