Se hoteller (14)

Rejser til Karon Beach

I Karon Beach kan du holde ferie i rolige omgivelser, men alligevel være tæt på forlystelseslivet i Patong.
Karon Beach ligger ved siden af Kata Beach og kun 5 km fra Patong. Det er det lidt mere stille og rolige alternativ til Patong og det perfekte valg for dem, der ønsker en mere afslappet ferie tæt på, men ikke midt i, forlystelseslivet. I Karon Beach er det stranden, som er den største attraktion. Lang, bred og gylden strækker den sig fra de skyggefulde klipper i syd og 3 km nordpå mod Patong.

Og selv om der er mange på stranden i højsæsonen, føles den sjældent overfyldt - her er der masser af plads til alle. Vandet er turkisblåt og lunt, men i modsætning til de fleste andre badebyer på Phuket er her ikke særlig lavvandet, hvilket gør Karon Beach mindre egnet til små børn.

Restauranter og forlystelsesliv

Når det kommer til restauranter, underholdning og butikker, er udvalget bredt og absolut tilstrækkeligt til både en og to ugers ferie. Det meste finder du inde i Karon centrum, hvor du kan smage lækre lokale retter og nyde en kold Singha-øl.

Familieferie i Thailand

Rejser du med familien til Karon Beach? Så er vores børnevenlige Family Selection-hotel Phuket Orchid Resort & Spa et oplagt valg. Her bor du komfortabelt med alt inden for en solbrændt armslængde: to børnepools, en for de yngre og en for de lidt ældre, flere restauranter og barer, underholdning og meget mere.

Luksuriøst eller enkelt?

Hos Spies kan du vælge mellem knap 15 hoteller, når du rejser til Karon Beach. Her er mere beskedne hoteller, hvis du bare skal have et godt sted at sove, og luksuriøse hoteller til den kræsne gæst, som sætter pris på komfort og selvforkælelse. Rejser du uden børn, anbefaler vi Beyond Resort Karon, som er et elegant og eksklusivt hotel direkte ved stranden. Her har du også mulighed for at deltage i madlavningskurser og få et anvendeligt minde med hjem fra ferien.

Templer og nationalparker

Karon Beach og omgivelserne har masser at byde på, og herfra er det let at rejse rundt på Phuket. Museer, templer, nationalparker, sommerfuglereservater og et utal af fortryllende strande inden for komfortabel rækkevidde. Desuden byder nabobyen Patong på et stort udvalg af forlystelser, underholdning, restauranter og sidst, men ikke mindst, shoppingmuligheder. Her finder du alt fra billig elektronik til tøj, sko, tasker og souvenirs. Med tuk-tuk er du i Patong på ca. 15 minutter.
Tips og nyttig info
  • Hoteller for voksne
  • Luksushoteller
  • Prisvenlige hoteller
  • Kilometerlang sandstrand
  • Mange restauranter

Spies' gæster om Karon Beach

Find din rejse til Karon Beach

Inspiration og rejsetips

Kamala Beach

Idyl på Kamala Beach

Vores rejseekspert Ann-Renée har besøgt Thailand flere gange, og bor altid på Kamala Beach. Her får du hendes personlige anbefalinger til oplevelser, shopping og de bedste restauranter.

Direkte fly til Phuket

Med Spies kan du flyve direkte til Phuket i højsæsonen (december-marts). Her tilbyder Spies charterrejser til Phuket med direkte fly. Flyvetiden til Phuket er 12-13 timer. Resten af året kan du flyve til Phuket med rutefly (her er der dog ofte mellemlanding undervejs).

Hvornår er det billigt at rejse til Phuket?

Det er billigst at rejse til Phuket udenfor højsæsonen, som er december-marts. Du finder de billigste rejser til Phuket fra april-november. Du kan rejse til Phuket med Spies på charterrejse fra december-marts. Resten af året kan du bestille din rejse med rutefly og hotel gennem Spies og få fordelene af en pakkerejse.

Hvor er det godt at bo på Phuket?

Vil du have paradisstrand, bør du se nærmere på Bangtao Beach, der anses for at være den smukkeste strand på Phuket. Bangtao Beach er et roligt område, og her finder du et af vores populære familiehoteller Sunwing Bangtao Beach. Er du til fest, (neon)farver og natteliv er Patong Beach stedet for dig. Her er også gode shoppingmuligheder med shoppingcnetre og markeder. Skal du på voksenferie, anbefaler vi, at du bor på Sunprime Kamala Beach ikke langt fra Kamala by. Her er dejlige restauranter og gode muligheder for at besøge andre områder på Phuket eller de omkringliggende øer med båd.

Er det dyrt på Phuket?

Generelt vil en dansker finde det billigt at leve på Phuket. Spiser du lokal mad på et gadekøkken, kan du få et måltid mad for 10-15 kr. Selv på restauranterne vil en dansker finde priserne yderst rimlige. Det er også billigt at få massage, og her slipper man omkring 100 kr. for en times massage.
Det er væsenligt at nævne, at Phuket er en populær ferieø, og det betyder, at priserne her kan være en smule højere, end de er på de mindre turistede øer.

Hvornår er det regnsæson på Phuket?

Regntiden starter i april/maj og slutter i oktober. Regnsæson betyder typisk korte, kraftige byger efterfulgt af solperioder.