Om hotellet
Disney's All-Star Sports Resort er et familievenligt hotel tæt på temaparken Animal Kingdom i Orlando. Hotellet er et godt valg for sportsentusiaster i alle aldre og er opdelt i forskellige områder, hver med sit eget sportstema. Her er omgivelserne fyldt med sjove detaljer inspireret af sportens verden, blandt andet baseball, basket, amerikansk fodbold, surfing og tennis.
Hotellet har to pools omgivet af liggestole og parasoller, og ved den ene pool ligger også en poolbar. Hotellet har desuden en restaurant med servering af burgere, pizza og pasta.
Fra hotellet er der cirka 4 km til den nærmeste temapark i Orlando, Animal Kingdom. De øvrige temaparker ligger 5-9 km væk.
Øvrig information
- Bygget: 1999
- Bygninger: 5
- Etager: 3
- Værelser/lejligheder: 1920
- Elevator
- Reception
- Minimarked
- Vaskeriservice mod betaling
- Møntvask mod betaling
Internet
- Wi-fi i receptionen mod betaling
- Wi-fi på værelset mod betaling
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
I Florida forekommer det ofte, at hotellerne opkræver en resortafgift på 15-56 USD pr. dag/værelse, som skal betales ved ankomsten. Afgiften dækker visse fællesfaciliteter og er obligatorisk for alle gæster. Det nøjagtige beløb oplyses ved ankomsten til hotellet.
Hotellets officielle klassificering er 2.



