Om hotellet
Disney's Coronado Springs Resort i Orlando inviterer hele familien på eventyr i den amerikanske sydvest. Hotellet er inspireret af spanske, mexicanske og sydvestamerikanske kulturer, og rundt omkring på hotelområdet finder du en række familievenlige faciliteter - naturligvis med masser af magiske Disney-detaljer.
Disney's Coronado Springs Resort er et stort hotel, hvor bygningerne forbindes af broer over den kunstige sø Lake Dorado. Poolområdet byder på børnepool, vandrutsjebane og en mayapyramide, der sprøjter med vand. Når sulten melder sig, kan du vælge mellem flere barer og restauranter, hvor der blandt andet serveres tapas, grillretter og tacos. På hotellet findes også motionsrum samt lege- og spilleværelser, og personalet arrangerer desuden familievenlige aktiviteter.
Disney's Coronado Springs Resort ligger cirka 3 km fra Walt Disney World Resorts temaparker EPCOT, Hollywood Studios og Animal Kingdom. Hotellet tilbyder bustransport til parkerne.
Øvrig information
- Værelser/lejligheder: 1921
- Elevator
- Reception
- Vaskeriservice mod betaling
Internet
- Wi-fi i receptionen mod betaling
- Wi-fi på værelset mod betaling
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
I Florida forekommer det ofte, at hotellerne opkræver en resortafgift på 15-56 USD pr. dag/værelse, som skal betales ved ankomsten. Afgiften dækker visse fællesfaciliteter og er obligatorisk for alle gæster. Det nøjagtige beløb oplyses ved ankomsten til hotellet.
Hotellets officielle klassificering er 3.



