Logo til Spies
Se dine gemte hoteller
Maspalomas er et perfekt valg til familieferien. Her findes masser af aktiviteter, børnevenlige hoteller og en fantastisk strand.
Hvis du er ude efter en rolig og familievenlig ferie krydret med et livligt forlystelsesliv inden for en overskuelig afstand, så skal turen gå til Maspalomas - et godt organiseret rejsemål med brede promenader og lavt byggede hoteller, som breder sig ud over et stort og fladt område. Maspalomas ligger som en grøn oase lige oven for det fantastiske ørkenområde midt mellem sandstrandene Playa de Maspalomas og Playa del Inglés. Rejsemålet er med sit rolige tempo populært blandt familier, og der findes mange aktiviteter for både store og små, blandt andet Holiday World, hvor der tilbydes forskellige forlystelser, bowling og underholdning. I gåafstand ligger også en af Gran Canarias populære golfbaner med 18 huller. Og som om alt dette ikke var nok, så ligger Maspalomas jo på sydkysten, hvor du kan nyde godt af øens bedste klima.

Stranden i Maspalomas

I Maspalomas handler ferien meget om strand og vand. Fem kilometer lang, bred og bølgende strækker den sig hele vejen til Playa del Inglés - så her er rigelig plads til alle besøgende. Familier med børn holder for det meste til på den velorganiserede del af stranden ved fyrtårnet, hvor der er liggestole, parasoller, vandsport og restauranter. Andre vælger at slå sig ned på deres håndklæder mellem klitterne eller blot slentre en tur i vandkanten.

Børnevenlige hoteller

Med mere end 20 hoteller at vælge mellem er der stor sandsynlighed for, at du finder lige netop det, der passer til dig og din ferie, hvad enten du vil bo i lejlighed eller bungalow. Rejser du med børn, bor du allerbedst på vores Family Selection-hotel Tabaiba Princess, der bl.a. byder på et skønt poolområde med en kunstigt anlagt strand. Skal ferien være ekstra bekvem, kan du desuden tilkøbe All Inclusive. Et andet dejligt familiehotel er Palm Oasis, der tilbyder både børnepool, aktiviteter og veludstyrede lejligheder.

Maspalomas - åbent året rundt

Rejser du med Spies, kan du vælge mellem bekvem charter og rejser med valgfri rejselængde - året rundt. Uanset om du er til en afslappet charteruge eller en rejse på lige netop de datoer, som passer dig, kan du vælge mellem flere af vores bedste hoteller. Du kan selvfølgelig altid benytte dig af vores service og deltage i vores udflugter. Med Spies kan du skræddersy din rejse fra tre dage og opefter.

Spies' gæster om Maspalomas

Børnevenligt
4,4
Strande
4,2
Restauranter og barer
4,0
Tips og nyttig info
  • Kilometerlange sandstrande
  • Family Selection
  • All Inclusive
  • Stort udvalg af hoteller
  • Rejser året rundt
  • Behageligt klima

Find din rejse til Maspalomas

Der er gode shoppingmuligheder i Maspalomas. I shoppingcentrene Varadero i Meloneras og El Tablero, som ligger blot 2 km væk, findes et stort udvalg af butikker og kendte mærketøjskæder. I bydelen San Fernando ligger der butikker, hvor de lokale handler, og her er priserne gerne lidt lavere. Mange butikker holder lukket kl. 13-16 under siestaen, men shoppingcentre og dagligvarebutikker har som regel åbent hele dagen.

Shopping uden for Maspalomas

Både shoppingcentret Atlantico og Las Palmas har et stort udbud af butikker, og i Playa del Inglés findes blandt andet shoppingcentrene Yumbo og Kashbah.

Marked i Maspalomas

Der afholdes marked i San Fernandos markedshal i Maspalomas. Et godt råd er at komme tidligt, inden det bliver for varmt, og udvalget er større. Åbent onsdag og lørdag.

Vejret i maj21°16°

Rejsetips til Maspalomas

Sølve Sundrehagen i Maspalomas för att delta på Pridefestivalen.

Maspalomas – det solrige fristed

Læs om Sølves farverige og hjertevarme oplevelser fra Pride-paraden i Maspalomas på Gran Canaria. Sølve fortæller også om, hvordan det er at være LGBT+-turist på Gran Canaria.

Pride i Maspalomas