Aeolian Village har et luftigt poolområde i hotellets have, hvor både store og små kan slappe af og nyde ferien. Strand løber lige neden for hotelområdet, og også her tilbyder hotellet gratis liggestole og parasoller, så du nemt kan kombinere dyp i poolen med svømmeture i havet.
- Pool 200 m²
- Børnepool (45 cm dyb)
- Liggestole ved poolen og på stranden
- Parasoller ved poolen og på stranden
- Poolhåndklæder mod depositum
Stranden i Skala Eressos regnes af mange for at være den fineste på hele øen, og stranden er desuden flere gange blevet kåret til Grækenlands reneste. Den lange sandstrand starter lige ved centrum og havnen i Skala Eressos og strækker sig nordpå langs bugten.
Efter stranden ligger der en del barer og tavernaer, og jo længere væk fra byen du kommer, jo mindre bebyggelse findes der. Stranden bliver efterhånden bredere, og i den nordlige ende tilbydes et godt udbud af vandsport. Her findes desuden en sektion for nudister. På dele af den lange strand udlejes liggestole og parasoller.
Molivos
I Molivos består stranden af sten, hvilket gør vandet klart og rent, men et par meter ude er der sandbund. På stranden udlejes liggestole og parasoller.Petra
I Petra findes en lang sandstrand kantet af en strandpromenade. På stranden udlejes liggestole og parasoller, men mange restauranter udlåner dem gratis ved køb af mad eller drikkevarer. Der er også mulighed for at prøve forskellig slags vandsport mod betaling.Skala Kallonis
Skala Kallonis byder på øens varmeste badevand og har en fin og lang strand med smuk udsigt over bugten. Ved stranden ligger der mange tavernaer.Anaxos
Blot 3 km fra Petra ligger Anaxos, som mange mener har områdets bedste strand. Liggestole og parasoller indgår ofte ved køb af mad eller drikkevarer i strandbarerne, og de kan også lejes.Vatera
Vatera er med sine 8 km øens længste strand, som er meget populær - ikke mindst i juli og august, hvor mange græske feriegæster kommer hertil. Stranden er også populær blandt øboerne selv, og i weekenden er stranden meget velbesøgt.Polychnitou
I Polychnitou kan du besøge øens varme kilder, der ligger 1 km fra den lille by Chalakies på den østlige del af øen. Kilderne kan blive op til 71-90 grader varme, og de er dermed blandt Europas varmeste. Her findes to bassiner, et for mænd og et for kvinder, men familier kan bade sammen.Tsonia
Stranden Tsonia ligger lidt afsides på østkysten ved Skala Sikaminias. Den er først og fremmest kendt for sit røde sand og fine snorkelmuligheder.Gavathas
Gavathas er en lang, skøn og børnevenlig strand. Her er lavvandet, som regel god plads og en legeplads ved stranden.