Nytårsyogaretreat til Kap Verde med Kira Løve

REJSEN ER UDSOLGT

26/12 2019 - 2/1 2020
11.843,- pr. person inkl. morgenmad
Afrejse fra København

Når julen er fejret, flyver vi sammen til solskinsøen Kap Verde, hvor du med yoga, badning og afslapning vil kunne afrunde året og byde det nye år velkommen. Den erfarne underviser Kira Løve har skræddersyet et yogaprogram specielt til denne yogarejse, som giver dig redskaber til at komme rigtig godt fra start i det nye år.

Program

Stå op til 90 minutters yogamorgen, inden en lækker morgenmad nydes. Derefter er der tid til badning/afslapning ved poolen eller ved en af de gyldne strande – eller til en udflugt rundt på øen. Om eftermiddagen er der igen 90 minutters yogaundervisning. Om morgenen vil du opleve styrkerende og vitaliserende hatha yoga, og om eftermiddagen er der tid til fordybelse i yin yogaens lange skønne stræk. Hver klasse består af yoga, åndedrætstræning og afspænding. Om aftenen er der fælles spisning i hotellets restaurant for dem, der har lyst.

På rejsen står Kira for at arrangere to fælles udflugter for dem, der har lyst. Den ene tur vil blive en vandre-/gåtur, hvor vi sammen kan udforske lidt af øen. Ellers tilbringes eftermiddagene, som man føler for – måske på en af de skønne sandstrande med en god bog eller til en snak om det, som yogatimen har igangsat af tanker og refleksioner. Du kan også udforske Kap Verde på egen hånd eller tage på halvdagsudflugt, f.eks. til den 18 meter dybe grotte Buracona eller til hovedbyen Espargos. Du kan desuden tage på katamaranture og kigge på fisk i smukke farver.

Temperaturen ligger på 22-26 grader med en svalende brise. Vandtemperaturen er ca. 24 grader, og der falder normalt så godt som ingen regn i december/januar.

Kira har afholdt mere end 20 yogarejser siden 2012. Kira har desuden de seneste år uddannet mere end 70 danske yogalærere, og du vil gennem en uges yogaundervisning med Kira lære, hvad du kan gøre, for at komme dybere i din praksis. Yogarejsen vil give mulighed for næring og nærvær og plads til, at du kan være den, du er, og mærke, hvad du har brug for. Der er tid til både samvær og stilhed, og du bestemmer helt selv, hvor meget eller hvor lidt social, du har lyst til at være. Essensen denne uge er fordybelse i yogaen for derved at finde ind til kernen af dig selv – både fysisk og mentalt.

Praktisk info

Prisen er 11.843,- pr. person

I prisen indgår:

  • Flyrejse med Sunclass Airlines t/r
  • Economy Plus
  • Mad ombord på flyet
  • 20 kg bagage på flyet inkl. håndbagage
  • Bus fra lufthavn til hotel t/r
  • Delt dobbeltværelse
  • Morgenmad
  • Nytårsmiddag med yogagruppen
  • Yoga hver morgen og eftermiddag (med undtagelse af ankomst- og afrejsedagen)
  • Gåtur med yogagruppen

Afrejse fra København 26/12 kl. 07.55 via Göteborg, ankomst til Kap Verde kl. 15.00
Hjemrejse fra Kap Verde 2/1 kl. 17.00, ankomst i København kl. 01.30 (3/1)


Prisen er pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse: fra 3.200,-. Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn, der også rejser alene.

Alle niveauer af yogaudøvere er velkomne. Der er maks. 20 pladser på denne rejse – hurtig reservation anbefales. Medbring egen yogamåtte.
Kap Verde har indført en turistskat, som skal betales på stedet. Beløbet er ca. 2 EUR pr. person/nat og skal betales af alle fra 16 år og opefter for maks. 10 nætter. Skatten betales direkte til hotellet og er ikke inkluderet i rejsens pris.


REJSEN ER UDSOLGT

Spørgsmål og yderligere information

Ulla Jørgensen
Tlf.: 7070 1051
sport@spies.dk