Fotografens favoritter på Kreta
Fantastiske Kreta har noget for enhver smag, men hvad må du absolut ikke gå glip af i din ferie her? Vores fotograf Matina Tsogas har udforsket hvert et hjørne af øen, og hun viser her sine favoritter.



Kreta – jeg elsker bare denne ø og ved ikke, hvor mange gange jeg har været her. Jeg kunne godt tænke mig at flytte hertil, når jeg bliver pensionist, for der findes så meget, som jeg synes om. Jeg har altid en lejebil, når jeg er her – uanset om jeg er her pga. arbejde eller privat. Når jeg tager til Makrigialos, plejer jeg altid at gøre det første stop i Agios Nikolaos (kaldes også for Kretas St. Tropez) for at spise frokost eller drikke en kaffe ved den lille Voulisméni-sø. Så bliver turen videre til Makrigialos bare så meget bedre.
Hoteller, som jeg synes godt om
Disse to fantastiske hoteller ligger lige ved siden af hinanden, og jeg kan simpelthen ikke bestemme mig for, hvilket et af dem som jeg synes bedst om. Beliggenheden er så mageløs smuk, personalet er skønt, og man føler sig altid velkommen. Byen Makrigialos med restauranter og caféer ligger i gåafstand. Et tip er at tage til Green Beach, en utrolig hyggelig og rolig strand med restaurant.






Sunprime Platanias Beach
Dette hotel ligger stort set midt på stranden i udkanten af populære Platanias, og omgivelserne er derfor lidt roligere, men der er kun en kort gårtur ind til selve centrum. Værelserne er fine, og hele hotelområdet er hyggeligt. For et par år siden fik flere af værelserne på Sunprime direkte pooladgang, og jeg synes, at det er blevet rigtig fint!


Bella Vista Village i Agia Marina
Det her er et af mine favorithoteller på Kreta. Det ligger ovenfor Agia Marina, og udsigten er fantastisk, uanset hvorhen du kigger. På den ene side har du havet og på den anden side bjerg og dale. Værelserne i de ældre dele er smagfuldt renoverede, og for et par år siden blev der bygget nye bygninger, som er rigtig fine. Der er roligt og skønt heroppe, og kun en kort gåtur derfra er du nede i Agia Marina med strande, butikker og restauranter.



Restauranttips
Hvis du er et sted langs Chaniakysten og kan lide græsk mad, skal du tage til Albatros Hotel i Maleme (ca. 10 min. med bus fra Platanias). Det drives af en hel familie, men det er mor Georgia, som står for maden, og restauranten er åben for alle. Ifølge nogle hotelejere, som jeg har mødt, anses hun for at være en af de bedste kokke på det vestlige Kreta, og jeg er enig. Det meste produceres på familiens egen gård – olivenolie, vin, ost, grøntsager, kartofler og kød. Jeg lover, at ingen, som jeg har sendt derhen, er blevet skuffet.


Oplev mere af Kreta
Elafonissi Beach på den sydvestlige del af Kreta er især kendt for sit rosafarvet sand og turkisfarvet vand. Flere gange er den blevet udnævnt som en af Europas smukkeste strande. Falassarna Beach regnes som en af de bedste strande på Kreta, og jeg kan varmt anbefale et besøg på en af dem.

Chania og Chaniakysten
Jeg kan ikke forestille mig at være langs Chaniakysten uden at tage ind til selve byen Chania mindst én gang. Den gamle by med sin venetianske havn er så hyggelig at slentre rundt i og anses af mange for at være en af Grækenlands smukkeste byer.



Hyggelige byer
Lej gerne en bil på Kreta. Det er utrolig smukt at køre op i bjergene. En dag for nogle år siden kørte vi på en dagsudflugt til den sydlige del. Da vi om eftermiddagen kørte tilbage, passerede vi nogle byer, hvor det føltes som om, at tiden nærmest stod stille, og at vi overhovedet ikke var i 2000-tallet. Udsigterne var magiske i det gyldne eftermiddagslys.


Om fotografen

Matina Tsogas
Jeg arbejder på hovedkontoret i Stockholm som fotograf, Art Director og billedredaktør. Vi tager på fotorejser næsten overalt, men de senere år har vi delt vores store rejsemål op imellem os. Mine områder er blevet Rhodos, Kreta og Cypern, så disse øer kommer jeg til lidt oftere end andre rejsemål. Det bedste jeg ved med fotorejserne, udover selve fotograferingen, er alle møderne. Både med vores samarbejdspartnere og personalet på hotellerne, men også med vores gæster. Det er altid så hyggeligt, når de kommer hen og snakker, og mange gange er det desuden en stor hjælp at se hotellet fra vores gæsters perspektiv.

