Billede af en strand med parasol, liggende solsenge og hav med både i baggrunden. (AI-genereret tekst)

Rejser til Kap Verde

Santa Maria på øen Sal i Kap Verde er et af Spies' mest solsikre rejsemål – perfekt til dig, der vil rejse til varmen og kombinere lange sandstrande med en afslappet og autentisk atmosfære.
Kap Verde er et glimrende valg for dig, der ønsker en varm og solrig rejse uden at skulle tænke på tidsforskel og jetlag. Øen Sal har et vestafrikansk klima, hvor solen skinner cirka 350 dage om året. Samtidig bliver det sjældent for varmt her takket være de behagelige og kølende vinde. I Santa Maria, hvor Spies' hoteller ligger, er stranden en naturlig del af livet, hvor både lokale og besøgende gerne samles med noget forfriskende at drikke, hygger sig og ser fiskerbådene komme ind med dagens fangst.

Hvordan er stemningen og livet i Santa Maria?

Stemningen i Santa Maria er afslappet og autentisk med et roligt tempo, der er præget af øens motto 'no stress'. Livet kredser om den lange gågade i centrum, hvor hyggelige sidegader og stræder er omgivet af små butikker og restauranter. Her findes både internationale spisesteder og mange lokale restauranter, hvor både besøgende og lokale samles for at nyde god mad. Den afslappede stemning gør det nemt at slippe hverdagens stress og komme helt ned i gear i ferien.

Mad, restauranter og fornøjelser i Santa Maria

På din rejse til Santa Maria kan du spise rigtig godt og til rimelige priser. På menuen findes ofte spændende fisk- og skaldyrsretter, prøv gerne noget nyt, men undgå det rå af hensyn til maven. Efter maden kan du vælge mellem et stort antal barer, hvor du kan nyde en kølig drink sammen med den venlige lokalbefolkning. Ofte bydes der på livemusik, og stemningen er høj.

Strandene på Sal - fra stille svømmeture til surfing i verdensklasse

Du skal rejse til Santa Maria, hvis du vil geare ned og nyde nogle af Sals bedste strande. De brede, gyldengule sandstrande med turkisblåt, klart vand strækker sig rundt om hele næsten hele øen. Og her er masser af plads – også til dig, der foretrækker fred og ro.

Ved Santa Maria-stranden, hvor de fleste af Spies' hoteller ligger, bliver det hurtigt dybt, og bølgerne kan være høje, mens vandet er roligere tættere på centrum. På den vestlige side af Sal ligger Ponta Preta, og på den østlige side ligger Kite Beach – to af øens bedste strande til kite- og windsurfing, takket være de stabile vindforhold.

Spies' hoteller på Sal - tæt på stranden og med All Inclusive

Med Spies bor du bekvemt på Sal, ofte direkte ved stranden og tæt på Santa Maria. Oasis Salinas Sea har en perfekt beliggenhed ved havet og tæt på centrum, mens Odjo d'Agua er et charmerende og autentisk hotel med øens måske bedste restaurant. Ved Algodoeiro-stranden nogle kilometer derfra, ligger flere All Inclusive-hoteller. På Melia Tortuga Beach kan du bestille en lejlighed med privat pool, mens Melia Llana Resort & Spa og Melia Laguna Beach Resort er et godt valg til dig, der søger et luksuriøst voksenhotel tæt på havet.

Hvilket hotel på Sal passer bedst til børnefamilier?

Et af de bedste hoteller på Sal for børnefamilier er Melia Dunas Beach Resort & Spa. Her bor du ved stranden med All Inclusive og masser af aktiviteter for børn – børneklub med Lollo & Bernie, børnepool med piratskib, vandrutsjebaner og en sjov legeplads. Hotellet er stort med hyggelige gangstier, og stranden ligger lige i nærheden. Du kommer nemt til Santa Maria med taxi.

Det kan du lave på Sal – udflugter, aktiviteter og oplevelser

De fleste, der rejser til Sal på Kap Verde, kommer for at koble af og nyde de fantastiske strande, men her er også meget at se og opleve. Tag med på en rundtur på Sal og oplev steder som fiskerbyen Palmeira, Buracona med The Natural Pool, hovedstaden Espargos og Salinas, hvor du kan bade og flyde i det salte vand. Vil du være aktiv, kan du bestille udflugter med elcykel, quad eller buggy og opleve mere af øen eller tage del i lokale mad- og kulturoplevelser. Sal er desuden et paradis for surfere og dykkere med flere surf- og dykkercentre omkring Santa Maria. Du kan også tage med på katamaran- eller sejlture.

Læs mere om Spies' udflugter her.

Spies' gæster om Kap Verde

Tips og nyttig info
  • Hoteller direkte på stranden
  • All Inclusive hoteler på Sal
  • Solsikkert rejsemål
  • Varmt og behageligt klima året rundt
  • Kilometerlange sandstrande på Sal
  • Perfekte forhold til windsurfing
  • Lokale restauranter i Santa Maria

Find din rejse til Kap Verde

Om Kap Verde

Kap Verde og Spies' rejsemål Santa Maria på øen Sal har nærmest solgaranti. Øen er kendt for sit gode vejr og solen skinner ca. 350 dage om året. Regn er et sjældent syn.

Høje temperaturer døgnet rundt

Selvom det er varmest på Kap Verde i august, september og oktober, regnes højsæsonen for øen fra november til marts, og det er da de fleste turister rejser hertil. Termometeret viser i denne periode stabile, høje temperaturer både dag og nat, og selvom det kan regne nogle dage, er bygerne oftest korte og påvirker ikke temperaturen nævneværdigt.

Badetemperaturer og vind

Vandtemperaturen i Atlanterhavet ved Kap Verde er konstant behagelig året rundt. Der blæser ofte en svalende vind, og rejser du i vintermånederne, anbefales det at medbringe en ekstra trøje eller cardigan.

Calima

Et særligt vejrfænomen, der forekommer over Kap Verde, er Calima. Det opstår, når varme og tørre vinde blæser over Atlanten og fører sandstøv fra Sahara med sig. Det kan ske flere gange om året, oftest om vinteren. Da plejer temperaturerne at stige, sigtbarheden kan blive dårlig, og det kan føles tørt i halsen. Derfor er det vigtigt at følge hotellers og lokale myndigheders anvisninger.

Vi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.

Strand
Mad, drikke og natteliv
Shopping
Træning
Aktiviteter og seværdigheder
Udflugter
Sådan kommer du omkring
Fakta
Kort
Fly og transfer
Vejr og klima
Vejret i april22°21°

Lige nu: Spar op til 2.000,-

Kap Verde

Rabat på rejser til Kap Verde

Lige nu sparer du op til 2.000,- pr. bestilling på rejser til Kap Verde. Tilbuddet gælder nye bestillinger af charterrejser med fly og hotel i perioden oktober 2025-marts 2026 (mindst to personer i delt dobbeltværelse). Bestil fra og med 17. april og senest 23. april.

Find din rejse

Rejseforslag og tilbud på rejser til Kap Verde