En sandsti løber langs kysten med palmer i baggrunden og et fyrtårn tæt på stranden. Folk går tur og nyder omgivelserne. (AI-genereret tekst)

Rejser til Galle

At rejse til Galle er næsten som at få tre rejser i én – lidt Holland, lidt England og rigtig meget Sri Lanka. På Sri Lankas sydkyst venter det historiske Galle Fort, arkitektur i kolonistil, farverigt folkeliv og hoteller ved dejlige strande.
Galle er egentlig to byer i én. Inden for murene på Galle Fort, som er på UNESCOs verdensarvsliste, hersker der en rolig atmosfære med historiske bygninger, små butikker, caféer og restauranter. Uden for fortet venter det intense folkeliv og den handel, der kendetegner Sri Lanka. Tag en tur langs Sea Street, drej ind på fiskemarkedet, og se, hvad fiskerne har fanget i løbet af natten. Fortsæt langs Main Street for at opleve et srilankansk marked fyldt med lyde, farver og dufte.

Aktiviteter og seværdigheder i Galle

Galle Fort er byens største seværdighed og blev oprindeligt bygget af portugiserne i 1500-tallet, og hollænderne udbyggede fæstningen i 1600-tallet. Her kan du gå en tur langs de gamle forsvarsmure med udsigt over Det Indiske Ocean og opleve bygninger i kolonistil, kirker og smalle gader. Blandt de mest kendte vartegn er Galle Lighthouse, det hvide fyrtårn ved fortets sydøstlige hjørne, og den historiske Dutch Reformed Church. Uden for murene ligger Galle International Cricket Stadium, hvor der spilles cricketkampe med det gamle fort som spektakulær kulisse. Afslut gerne gåturen på en af fortets restauranter eller caféer.

Strande tæt på Galle

Få kilometer syd for Galle ligger Unawatuna Beach, en af Sri Lankas mest kendte strande. Her kan du slappe af under palmerne, bade, betragte folkelivet og slå dig ned på en af strandens restauranter. Den nemmeste måde at komme fra Galle til Unawatuna på er med tuk-tuk, men du kan også tage lokalbussen – en oplevelse i sig selv. Vil du surfe, findes der flere velkendte surfstrande langs Sri Lankas sydkyst. Kabalana Beach i Ahangama ligger cirka 30 minutter fra Galle og Midigama lidt længere væk. Her ligger der surfskoler med instruktører og mulighed for at leje boards til både begyndere og mere erfarne surfere.

Bo godt i Galle

Når du bestiller en rejse til Galle med Spies, kan du bo på Jetwing Lighthouse, A Luxury Reserve, et elegant femstjernet hotel ved Det Indiske Ocean nogle kilometer fra Galle Fort. Hotellet er tegnet af den velkendte srilankanske arkitekt Geoffrey Bawa og tilbyder blandt andet spaafdeling, restauranter og smagfuldt indrettede værelser. Her kan du kombinere afslappende dage ved havet med restauranter, shopping, folkeliv og historiske seværdigheder inde i Galle.

Kombinér Galle med flere rejsemål på Sri Lanka

Vil du opleve mere på din rejse til Sri Lanka, kan du kombinere Galle med et eller flere andre rejsemål. Måske lokker roen i Marawila eller strandene og koralrevene i Hikkaduwa? Du vælger selv, hvilke rejsemål du vil kombinere, hvor mange nætter du vil blive, og hvor længe du vil være væk. Du kan også begive dig ud på et eventyr med tog fra Galle til Colombo langs den kystnære jernbane, der er kendt for sin smukke udsigt over det Indiske Ocean.

Spies' gæster om Galle

Tips og nyttig info
  • UNESCO-sitet Galle Fort
  • Kolonial arkitektur og historiske gader
  • Fine strande tæt på Galle
  • Luksuriøse hoteller ved det Indiske Oecan
  • Tæt på populære Unawatuna Beach
  • Valgfri rejselængde

Find din rejse til Galle

Om Galle

Strand
Mad, drikke og natteliv
Shopping
Træning
Aktiviteter og seværdigheder
Sådan kommer du omkring
Fakta
Kort
Fly og transfer
Vejr og klima
Vejret i september29°25°

Vores egne rejsetips og anbefalinger til Galle